Rådhushaven

Haven er blevet til med uvurderlig hjælp fra en gruppe af frivillige og lokale ildsjæle.  Det er både Danmarks Naturfredningsforening, Langelands biavlerforening og ikke mindst lokale kunstnere og andre som arbejder med naturen og Langelands landskab i deres professionelle virke. 

Der er gravet små vandhuller og kanaler, og der er lavet bakker og banker, inspireret af de Langelandske hatbakker. Der er masser af dødt ved og bunker af sten. Tilsammen skaber det de overordnede rammer for en masse hjemmehørende urter og græsser, samt buske og træer. 

Kongstanken er, at der altid skal være noget der blomstrer, fra tidligt forår til sent efterår samt, at der skal være masser af gemmesteder i bunker af kvas, krat, træstammer og stenbunker. Det skal være blomsterplanter som er gode fødekilder, eller levesteder for insekter, og det skal så vidt muligt være arter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark. 

En af de vigtige elementer ved etablering var at få skabt en følelse af et fredeligt og roligt ”sted”. Her var opgaven at få lukket imellem rækken af parkerede biler og haven. Dette er gjort med opbygning af et kvashegn, bestående af 3 delelementer. Det kvas som er anvendt i hegnet, er stævnet fra en af Langeland Kommunes fredede stubhaver (Næs Præstegaardsskov). Vi har derved slået tre fluer med ét smæk på samme tid, da vi både har plejet stubhaven, har fået lukket af for udsigten til parkerede biler og ikke mindst har skabt et levested for en masse arter. Fugle kan bygge beskyttede reder i kvashegnet og hele hegnet kan fungere som insekthotel. Ad åre vil der vokse velduftende kaprifolier op af hegnet.

I haven er der etableret 5 mindre bakker inspireret af de mange hatbakker, som blev dannet under istiden på Langeland. Desuden er der et antal bede og vandhuller. Hvert bed har en overskrift og en fortælling.

Således er der Naturens Bed, som udelukkende har planter, som har sået sig selv. Der er Botanikerens Bed, hvor der vokser en del af de planter, vi møder i grøftekanten, på overdrev, strandenge eller moser på Langeland. Der er Kokkens Bed, som indeholder en sanselig symfoni af krydderurter. Og der er Gartnerens Bed, hvor der er planter, som man ofte møder i mere friserede haver, men som samtidig er gode for mange insekter.

Ind imellem overhaler naturen dog os mennesker og vores forkromede planer, idet mange arter har sået sig selv, og derfor spirer frem her og der og allevegne. Det gælder f.eks. valmuer, hvis olieholdige frø har ligget gemt i jorden i mange mange år, men som nu står og blomstrer med smukke dybrøde farver over store dele af haven. 

Udover at haven indeholder hasselgrene, hentet i Næs Præstegaardsskov, så har haven også kæmpestore gamle bøgestammer, som sender tanker tilbage til Langelands æresborger, skovrider Staun. Stammen kommer fra et særligt bøgetræ, som er beskrevet som Langelands største bøg, i bogen om de langelandske skove. Skrevet af netop skovrider Staun. 

Bøgen væltede i vinteren 2019/2020 og skovejeren donerede velvilligt stykker af den til haven. 

Kokkens Bed - Bedet med krydderurter. Duft, smag, masser af insekter. Både hjemmehørende og ikke.

Skovrider Stauns Bed - Bedet med skovplanter. Skygge – hjemmehørende. 

Botanikerens Bed - Bedet med vilde planter. Overdrev, vejkant. Hjemmehørende arter knyttet til overdrev eller strandenge.

Gartnerens Bed - Bedet med have- og prydplanter. Haveplanter som gør noget godt for insekter.

Naturens Bed - Det som kom af sig selv. 

Frøernes Bed - Eng, mose og vandhul.