Søg støtte fra Landsbypedelordningen
Der er i 2025 afsat 250.000 kroner til landsbypedelordningen
Landsbypedeller kan ansøge om støtte til indkøb af materiel og maskiner, som bruges til vedligeholdelse af arealer, samt støtte til finansiering af driftsudgifter, der understøtter den frivillige indsats, såsom brændstof, maling og service af maskinel.
Ansøgningsfristen for tilskud er den 21. februar 2025.
Ansøgninger behandles og midlerne fordeles af Klima-, Trafik- og Teknikudvalget på møde den 11. marts 2025, hvorefter ansøgerne får direkte besked.