Skjulte fortællinger fra Langeland - En rejse gennem fortiden og naturen
Foto: VisitLangeland
En rejse gennem fortiden og naturen
Nu er det blevet endnu nemmere at udforske Langelands fascinerende historie gennem en række nye initiativer, der kombinerer naturoplevelser med formidling af fortidsminder.
Med støtte på 195.000 kr. fra Friluftsrådet er der opsat nye skilte, udgivet informative foldere og skabt et digitalt univers med video og podcast, der giver alle mulighed for at dykke ned i Langelands unikke fortid.
Nye oplevelser til alle generationer
De 25 opdaterede skilte ved historiske steder, som Tvede Skov, Kong Humbles Grav og Lindelse Nor, tilbyder mere end blot fortællinger om Langelands fortid. Nu kan besøgende også finde forslag til spændende ruter og aktiviteter i nærområdet. Samarbejdet har Langelands Stivenner sikret, at alle kan finde en tur, der passer til deres behov - hvad enten det er en kort gåtur eller en længere cykeltur.
Bliv inspireret af skjulte fortællinger
For at inspirere endnu flere til at komme ud i naturen, er der i projektet udgivet tre foldere om Slotsbyen Tranekær, Ø-historier fra Strynø og en generel guide til Langelands Skjulte Fortællinger. Alle materialer er tilgængelige på dansk, tysk og engelsk, så både lokale og internationale gæster kan få glæde af dem. Den generelle guide fremhæver blandt andet:
- En 2 km vandretur ved Hov Østerstrand, hvor man kan gå i fodsporene fra de første mennesker på Langeland.
- En imponerende tur omkring Tvede Skov, hvor man kan opleve den sjældne dobbelte jættestue og vælge mellem 2, 6 eller 8 km ruter, også velegnet til cykling.
- Gåturen gennem Klise Nor på 3,8 km. forbi Sandhagen, med historien om fiskerlandsbyen der forsvandt i havet
- En 8 km rute ved Klæsø og Herslev, hvor man kan nyde udsigten over det oversvømmede istidslandskab og opleve Langelands største sten, en jættestue og en dysse.
Digital formidling løfter oplevelsen
På hjemmesiden www.langeland.dk/fortid kan man finde detaljer om alle fortidsminderne, inspirerende billeder og videoer med historier om stenalderen, bronzealderen eller de allerførste mennesker på Langeland. Siderne indeholder også forslag til børnevenlige ture og lidt længere vandre- og cykelture.
"En skat for både lokale og turister"
Borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen, udtaler: "Dette projekt er en gave til alle, der ønsker at opleve Langelands historie og natur på en ny måde. Skiltene, ruterne og de digitale tilbud gør vores kulturarv tilgængelig for både lokale og turister. Samtidig skaber vi en dybere forståelse for, hvordan fortiden har formet det Langeland, vi kender i dag."
Kom ud og oplev Langeland
Med dette initiativ er det lettere end nogensinde at finde nye, spændende udflugtsmål på Langeland. Uanset om du er historieentusiast, naturelsker eller på udkig efter en sjov dag med familien, byder øen på en unik kombination af fortidsminder og naturoplevelser.
Projektet er udarbejdet af Langelands Museum og VisitLangeland og støttet af med Udlodningsmidler til Friluftsliv af Friluftsrådet.
Find inspiration og planlæg dit eventyr her:
Besøg www.langeland.dk/fortidog opdag alt fra vikingernes skibssætninger til istidslandskaber - Langeland venter på dig!
For yderligere oplysninger kontakt:
Tonni Hansen, Borgmester Langeland Kommune
Mob: +45 24 69 12 90
Mads Zangenberg, projektleder Skjulte Fortællinger
Mob: +45 20 47 84 83