Forårs kick-off for turismeerhvervet
Foråret er på vej – lad os kickstarte sæsonen sammen!
Besøgscenter Langeland inviterer dig til et inspirerende Forårs Kick-off, hvor du som turistaktør kan hente 2025’s turistmaterialer og samtidig aflevere dit eget kommunikationsmateriale for det kommende år.
Hvad kan du få med hjem? Vi har fyldt lageret med Langelandsguider, Det Sydfynske Øhavsmagasin, kunstmagasinet og foldere fra de største attraktioner.
Program for dagen
Tid: 1. april - Drop ind mellem kl. 8.00 – 15.15
I løbet af dagen kan du møde erhvervskonsulenten og Visit-medarbejderne samt få udleveret relevant materiale.
Kl. 8.00 – 9.00 Oplæg ved Erhvervs-, Kultur- og Turismechef Jane Jegind om årets store begivenheder og markedsføringstiltag med detailhandel fokus.
Kl. 10.00 – 11:00 – Oplæg ved Erhvervs-, Kultur- og Turismechef Jane Jegind om årets store begivenheder og markedsføringstiltag med turismevirksomheder i fokus.
Kl. 12.00 – 15.15 – Fortsat udlevering af materialer
Nyt i år: Hjælp os med at holde øen ren!
Som en del af vores affaldskampagne kan du få gratis poser til dine gæster, så de kan hjælpe med at passe på naturen.
Tag dit eget materiale med:
Designet i butikken gør at dine turistmaterialer bliver bedst udstillet hvis det passer i disse formater
Foldere:
Format M65 (B:10 cm x H:21 cm). Meget gerne på dansk, engelsk og tysk.
Plakater:
Format A4, så de passer i vores rammer.
Opdater din profil på Langeland.dk
Vi hjælper dig med at sikre, at din profil og dine arrangementer er up-to-date. Vil du være på forkant? Søg dit navn/produkt på Langeland.dk og tjek, om alt er, som det skal være.
Vi glæder os til at se dig til en dag med netværk, inspiration og alt, hvad du skal bruge til en stærk start på 2025-sæsonen!