Hvem er velfærdsaftalen for?
Målgruppen for velfærdsaftalen er borgere, der modtager kommunale ydelser på ældreområdet. Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har besluttet at afgrænse målgruppen yderligere til borgere på 67 år eller derover. Aldersgrænsen gælder dog ikke for beboere på plejecentre, hvor alle er omfattet uanset alder. Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har besluttet at gøre brug af alle muligheder for frisættelse fra lovbestemmelser under velfærdsaftalen. Det betyder, at kommunen er frisat fra en række paragraffer i Serviceloven, som du kan læse nærmere om herunder.
Paragraffer
I perioden for velfærdsaftalen 2021-2024 er Langeland Kommune frisat for følgende paragraffer i Serviceloven:
- Forebyggende hjemmebesøg - § 79 a
- Udarbejdelse af værdighedspolitik - § 81 a
- Personlig pleje, praktisk hjælp (hjemmehjælp) og madservice - § 83, stk. 1
- Rehabiliteringsforløb - § 83 a.
- Fastsættelse af individuelle mål for borger - §§ 83, stk. 3 og stk. 5 og 83 a
- Aflastning og afløsning af pårørende - § 84, stk. 1.
- Genoptræning og vedligeholdelsestræning - § 86
- Hjælp leveres i overensstemmelse med kommunens afgørelse - § 90
- Frit valg af leverandør, fritvalgsbevis og kvalitetskrav til leverandører - §§ 91-92
- Mulighed for, at borgerne selv kan udpege en hjælper - § 94
- Mulighed for, at borgeren kan vælge en anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om - § 94 a
- Fastsættelse af vejledende serviceniveauer (kvalitetsstandarder) - § 139, stk. 2
- Tilsyn, herunder uanmeldte tilsyn på plejehjem - §§ 151-151 b
- Udarbejdelse af tilsynspolitik - § 151 c
Borgere, der ud over de ovennævnte paragraffer også får hjælp efter de nedenstående paragraffer er ifølge Lov om velfærdsaftaler ikke omfattet af frisættelsen og er derfor ikke en del af målgruppen for velfærdsaftalen:
- Socialpædagogisk støtte - § 85
- Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere - § 95
- Borgerstyret personlig assistance - § 96
- Ledsageordning - § 97
- Kontaktpersonordning til døvblinde - § 98
- Støtte-kontaktperson til blandt andre personer med sindslidelser - § 99
- Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter - § 100
- Beskyttet beskæftigelse - § 103
- Aktivitets- og samværstilbud - § 104
- Midlertidigt botilbud - § 107
- Længerevarende botilbud - § 108
- Støtte til køb af bil - § 114
- Pasning af nærtstående i eget hjem - § 118