Æresborger H. Staun

Skovrider Henrik Staun blev den 30. juni 2011 (som 88-årig) udnævnt til Langelands første æresborger – på 60-årsdagen for sin ansættelse ved Tranekær Gods. En enestående personlighed, hvis arbejdsindsats har haft uvurderlig betydning for øens natur- og turistværdier.

Staun beskrev i et interview med Kristeligt Dagblad i 2005 selv sit virke således: "Mange af mine bestræbelser er gået på at indvi menige langelændere i de oplevelser, man kan få i skovene. Jeg tror, at jeg har åbnet manges øjne for de værdier, der ligger i det. Jeg har gået ture i skovene med folk og fortalt, hvad planter og dyr hedder." 

Staun voksede op i Ryslinge på Midtfyn ved en af godset Ravnholts skove. Nærmeste naboer var skovfogeden, skovrideren og skytten, så Stauns interesse for skove lå i kortene lige fra starten. I 1951 blev han forstkandidat fra Landbohøjskolen og startede samme sommer som assistent for skovrider E. St. Fløytrup på Tranekær Gods, hvis job han overtog fire år senere og bestred indtil 1982.

I sin erindringsbog "For skoven - en skovriders tilbageblik", der udkom i 2013, og som omhandler Stauns virke gennem 55 år som skovrider på Langeland og Tåsinge, kaldte han det: "1982 - opbrud til en ny tilværelse". Han fortsatte som skovrider på Skovsgaard Gods, havde konsulentvirksomhed indenfor anden skovforvaltning og opgaver for f.eks. Langelands Museum, Hedeselskabet samt Skov- og Naturstyrelsen.

Ud over førnævnte bog skrev Staun i 2005 det omfattende værk: "Skove og skovbrug på Langeland - fra istid til nutid", og han var medforfatter til en række af Politikens håndbøger. I sin tid var han censor ved Landbohøjskolen og Skovskolen. Staun var også en god fotograf og foredragsholder.

Langeland har meget at takke skovrider Staun for. Det var ham, der fik overtalt frk. Fuglede på Skovsgaard til, at godset blev fredet og efter hendes død overdraget til Danmarks Naturfredningsforening. Det var også Staun, der var manden bag oprettelse af Skovmuseet på Skovsgaard, plantningen af Rudkøbings nye fredskov med vandstandsreguleringen af Rudkøbing. Han sørgede for, at Apotekerhaven i Rudkøbing blev fredet. At Fugleværnsfonden købte Tryggelev og Salme nor, og at Tranekær solgte skovene på Nordlangeland til staten.

Foruden at være en højt respekteret fagmand som æresmedlem af både skovspecialisternes og skovejernes foreninger og modtager af flere naturpriser, var Staun i besiddelse af fine sociale egenskaber, der gjorde ham afholdt i brede kredse.

Kikker man for eksempel indenfor i den lille udstilling ved Stigtehaverne ved Hov eller læser man i hans store bog om Skove og Skovbrug på Langeland, finder man fotoportrætter og korte omtaler af en lang række af langelandske skovarbejdere, som derfor har fået en plads i historien i stedet for at forsvinde i den anonymitet, som normalt bliver ”almindelige arbejdere” til del.

Henrik Staun døde i 2015, 92 år gammel.