---
title: "Æresborger H. Staun"
date: "2024-11-25"
created: "2024-11-25"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur og fritid](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid)

                    [Kultur](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid/kultur)

                    [Æresborgere](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid/kultur/aeresborgere)

                [Æresborger H. Staun](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid/kultur/aeresborgere/aeresborger-h-staun)

# Æresborger H. Staun

Skovrider
Henrik Staun blev den 30. juni 2011 (som 88-årig)
udnævnt til Langelands første æresborger – på 60-årsdagen for sin ansættelse
ved Tranekær Gods. En enestående personlighed, hvis arbejdsindsats har haft
uvurderlig betydning for øens natur- og turistværdier.

Staun beskrev i
et interview med Kristeligt Dagblad i 2005 selv sit virke således: "Mange
af mine bestræbelser er gået på at indvi menige langelændere i de oplevelser, man kan få i
skovene. Jeg tror, at jeg har åbnet manges øjne for de værdier, der ligger i
det. Jeg har gået ture i skovene med folk og fortalt, hvad planter og dyr
hedder."

Staun voksede
op i Ryslinge på Midtfyn ved en af godset Ravnholts skove. Nærmeste naboer var
skovfogeden, skovrideren og skytten, så Stauns interesse for skove lå i kortene
lige fra starten. I 1951 blev han forstkandidat fra Landbohøjskolen og startede
samme sommer som assistent for skovrider E. St. Fløytrup på Tranekær Gods, hvis
job han overtog fire år senere og bestred indtil 1982.

I sin
erindringsbog "For skoven - en skovriders tilbageblik", der udkom i
2013, og som omhandler
Stauns virke gennem 55 år som skovrider på Langeland og Tåsinge, kaldte han det:
"1982 - opbrud til en ny tilværelse". Han fortsatte som skovrider på
Skovsgaard Gods, havde konsulentvirksomhed indenfor anden skovforvaltning og
opgaver for f.eks. Langelands Museum, Hedeselskabet samt Skov- og Naturstyrelsen.

Ud over
førnævnte bog skrev Staun i 2005 det omfattende værk: "Skove og skovbrug
på Langeland - fra
istid til nutid", og han var medforfatter til en række af Politikens håndbøger. I
sin tid var han censor ved Landbohøjskolen og Skovskolen. Staun var også en god
fotograf og foredragsholder.

Langeland har
meget at takke skovrider Staun for. Det var ham, der fik overtalt frk. Fuglede på
Skovsgaard til, at godset blev fredet og efter hendes død overdraget til Danmarks
Naturfredningsforening. Det var også Staun, der var manden bag oprettelse af
Skovmuseet på Skovsgaard, plantningen af Rudkøbings nye fredskov med
vandstandsreguleringen af Rudkøbing. Han sørgede for, at Apotekerhaven i Rudkøbing blev
fredet. At Fugleværnsfonden købte Tryggelev og Salme nor, og at Tranekær solgte skovene på Nordlangeland til staten.

Foruden at være
en højt respekteret fagmand som æresmedlem af både skovspecialisternes og
skovejernes foreninger og modtager af flere naturpriser, var Staun i besiddelse af
fine sociale egenskaber, der gjorde ham afholdt i brede kredse.

Kikker man for
eksempel indenfor i den lille udstilling ved Stigtehaverne ved Hov eller læser
man i hans store bog om Skove og Skovbrug på Langeland, finder man fotoportrætter
og korte omtaler af en lang række af langelandske skovarbejdere, som derfor har
fået en plads i historien i stedet for at forsvinde i den anonymitet, som
normalt bliver ”almindelige arbejdere” til del.

Henrik Staun døde
i 2015, 92 år gammel.