Dækning af transportudgifter på mere end 24 km
Hvis du har mere end 24 kilometer tur/retur fra din bopæl til tilbudsstedet og opfylder kriterier om målgruppe og tilbud, kan du bevilges befordringsgodtgørelse. Befordringsgodtgørelsen udbetales med en bestemt kilometertakst for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Befordringsgodtgørelsen er skattefri. Sådan søger du:
- Når du har haft udgifter til transport, skal du, løbende måned for måned, indsende en udfyldt ansøgning til Jobcenteret. Ansøgningen skal senest indgives 4 måneder efter tilbuddets ophør - ellers mister du retten til befordringsgodtgørelse.
Du kan ansøge digitalt via borger.dk eller via ansøgningsblanketten AB421. Blanketten finder du på jobnet.dk under "Blanketter". Hvis du ansøger digitalt via borger.dk skal du være opmærksom på, at din arbejdsgiver skal digitalt kvittere på din ansøgning.
Kriterier
- Du skal være i rette målgruppen
- Du skal deltage i rette tilbud
- For at få befordringsgodtgørelse, skal den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet være på mere end 24 kilometer tur/retur. Befordringsgodtgørelse udbetaltes for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer pr. dag.
Målgrupper
Dagpengemodtagere i følgende tilbud:
- Jobrettet uddannelse
- Virksomhedspraktik
- Nytteindsats
- Vejledning og opkvalificering
- Ansættelse i løntilskud, hvis arbejdsgiver ikke er privat
Jobparate over 30 år, Aktivitetsparate, Uddannelsesparate under 30 år i følgende tilbud:
- Virksomhedspraktik
- Nytteindsats
- Vejledning og opkvalificering
- Ansættelse med løntilskud, når arbejdsgiver ikke er privat.
Sygedagpengemodtagere, Jobafklaringsforløb, Ressourceforløb, Personer i revalideringsforløb i følgende tilbud:
- Virksomhedspraktik
- Nytteindsats
- Vejledning og opkvalificering
- Ansættelse med løntilskud
Fleksjob/tilskud til selvstændig virksomhed i følgende tilbud:
- Jobrettet uddannelse
- Virksomhedspraktik
- Nytteindsats
- Vejledning og opkvalificering
- Ansættelse med løntilskud
Selvforsørgende - Kommunen fortager en konkret vurdering fra sag til sag, når borger er i en af følgende tilbud:
- Virksomhedspraktik
- Ansættelse med løntilskud
- Nytteindsats