---
title: "Indsatsområder for dagtilbud"
date: "2025-09-24"
created: "2024-06-18"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Familie, børn og unge](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge)

                    [Dagtilbud og pasning](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/dagtilbud-og-pasning)

                [Indsatsområder for dagtilbud](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/dagtilbud-og-pasning/indsatsomraader-for-dagtilbud)

# Indsatsområder for dagtilbud

## Læs om

###

                                    Sprog

I Langeland Kommune har vi en særlig opmærksomhed på jeres barns sprogudvikling, fordi vi ved at en alderssvarende sprogudvikling har stor betydning for jeres barn - både i forhold til deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber og senere i forhold til læseudvikling i skolen.

Derfor arbejder vi på tværs af hele børne- og ungeområdet med udgangspunkt i en tidlig, forebyggende indsats for at understøtte jeres barns sproglige udvikling mest muligt og derfor har vi udarbejdet en Strategi for sprog- og læseudvikling.

### Strategi for sprog- og læseudvikling i Langeland Kommune

Målet med Strategi for sprog- og læseudvikling i Langeland Kommune er at sikre en sammenhængende og særlig indsats for sprog og læsning for alle børn i Langeland Kommune – fra de bliver født og til de forlader skolen.

Strategi for sprog- og læseudvikling i Langeland Kommune er godkendt af Lærings-, Social- og Kulturudvalget den 20. marts 2019.

### Sprogvurdering ved 3 år

I Langeland Kommune tilbydes alle 3-årige børn en sprogvurdering. Sprogvurderingen foretages af en sprogpædagog i børnehaven og følges op af en samtale med forældrene.

I nogle tilfælde viser vurderingen, at barnets sprogudvikling er forsinket eller afvigende.  I samarbejde mellem dagtilbud, forældre og tale-/hørekonsulent overvejes det, hvorvidt der er behov for konsultativ bistand eller indstilling til tale-/hørekonsulent.

### Sprogvurdering ved skolestart

Som led i undervisningen sprogvurderes alle elever i starten af 0. klasse.  Resultaterne af vurderingen indgår i elevplanen for 0. klasse.

For enkelte elever kan der være behov for talepædagogisk bistand. Her samarbejder tale-/hørekonsulenterne med lærerne om udarbejdelse af en handleplan og eventuelt undervisningsforløb for eleven.

###

                                    Inklusion

Alle børn i dagtilbud i Langeland Kommune skal have en tryg og udviklende barndom, hvor alle voksne omkring barnet bidrager til, at børnene udvikler deres potentialer.  Hos os går trivsel, leg, læring og udvikling hånd i hånd.

Alle børn er forskellige og vi ser børnenes forskellighed som en ressource.  Alle børn har ret til leg, læring og deltagelse i betydningsfulde og udviklende fællesskaber. Det er dagtilbuddets opgave at sikre dette i samarbejde med forældrene.

På Langeland arbejder vi målrettet med inklusion i børnehøjde - men vi arbejder også med at skabe et inkluderende forældresamarbejde.  Inklusion er et fælles ansvar og en opgave, vi skal løfte i flok.

###

                                    Forældresamarbejde

I Langeland Kommunes dagtilbud er vi optaget af det gode forældresamarbejde. Vi anerkender, at I forældre er de vigtigste omsorgspersoner i jeres barns liv, og vi tror på, at et godt forældresamarbejde har stor betydning for jeres barns læring, udvikling og trivsel i dagtilbud.

Forældresamarbejdet i dagtilbuddene indebærer dels den løbende dialog om jeres barns læring, udvikling og trivsel, dels det formaliserede forældresamarbejde i form af forældremøder, m.v. Derudover har I som forældre mulighed for at deltage i forældrebestyrelsen i jeres barns dagtilbud. Forældrebestyrelsen medvirker bl.a. til at sætte rammen for det gode forældresamarbejde, udarbejde den pædagogiske læreplan samt at skabe gode overgange i jeres barns liv, f.eks. mellem dagtilbud og skole.

###

                                    Den styrkede pædagogiske læreplan

Der skal i alle dagtilbud (jf. Dagtilbudsloven) udarbejdes en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud.

Læreplanen skal indeholde følgende seks læreplanstemaer:

- Alsidig, personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab

[Handleplan for sprog](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/5e01a903-7f79-4b94-9d4b-08dc5dec8d89)

                            [Handleplan for science](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/229ded0c-33f9-4fba-9d6c-08dc5dec8d89)

                            [Sprogstimulerende aktiviteter til børnehavebørn](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/1b7fea50-8770-48d9-9d27-08dc5dec8d89)

                            [Strategi for sprog- og læseudvikling](https://langelandkommune.dk/MOLIRIPAGE/f4406b2f-1c0b-4f27-8f6d-2b69a3637725)
