Miljøvurderinger (VVM)
Planer, programmer, projekter
Læs mere under "Miljøvurderingsprocessen".
En plan eller et program skal miljøvurderes, hvis de er udarbejdet eller vedtaget af en myndighed og opfylder et af tre kriterier i Miljøvurderingsloven.
Bygherren har pligt til skriftligt at ansøge om et anlægsprojekt, som er opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2. Ved miljøvurdering af projekter (VVM) skal du sende et færdigt udfyldt VVM-ansøgningsskema til Langeland Kommune. Ansøgningen skal ske ved brug af ansøgningsskemaet i bilag 1 i miljøvurderingsbekendtgørelsen. Hvis dit projekt er omfattet af både bilag 2 i Miljøvurderingsloven og bilag 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen, skal du ansøge igennem www.bygogmiljoe.dk. Kravene til screeningen er beskrevet i bilag 5 i miljøvurderingsloven.
Hvis et projekt vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og miljøvurderingsprocessen igangsættes. 1. Offentlighedsfase - Idéfasen: Miljøvurderingsprocessen igangsættes ved, at kommunen indkalder idéer og forslag fra offentligheden og eventuelt berørte myndigheder. Kommunen fastsætter en frist for høring af offentligheden på minimum 14 dage. Fristen kan fraviges, såfremt der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport (scoping): På baggrund af indkomne oplysninger og bemærkninger fra idéfasen udarbejder kommunen et afgrænsningsnotat, der beskriver, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, skal være. Miljøkonsekvensrapporten: Med udgangspunkt i afgrænsningsnotatet udarbejder bygherren et udkast til miljøkonsekvensrapporten. Rapporten skal indeholde oplysningerne jf. miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7, samt kommunens afgrænsningsnotat. Miljøkonsekvensrapporten vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:
- Miljøkonsekvensrapporten vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:
- Anlæggets fysiske udformning – projektbeskrivelse
- Mulige alternativer til det ønskede anlæg eller måden det bliver udført på
- Den nuværende miljøtilstand
- Anlæggets påvirkninger på det omgivende miljø
- Foranstaltninger der kan forhindre eller nedbringe skadelige virkninger på miljøet
- Et ikke-teknisk resumé
VVM-tilladelse:
Efter kommunen har sikret, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i § 20 og bilag 7, udarbejder styrelsen et udkast til VVM-tilladelse på baggrund af miljøkonsekvensrapporten.
2. offentlighedsfase – Høring over miljøkonsekvensrapporten og udkast til VVM-tilladelse:
Ansøgning, miljøkonsekvensrapport samt udkast til VVM-tilladelse sendes i høring hos berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter og annonceres på kommunens hjemmeside. Høringsfristen er mindst 8 uger. Om nødvendigt udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg, som sendes i høring samtidig.
Afgørelse:
Når høringen er afsluttet, indarbejder kommunen resultaterne af høringen i VVM-tilladelsen, og sender tilladelsen i partshøring hos bygherre i minimum to uger. Dernæst fremsendes den endelige VVM-tilladelse til bygherre og til orientering til berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter samt annonceres på kommunens hjemmeside. Bygherre kan herefter påbegynde projektet.
Registrering af oplysninger
Langeland Kommune registrerer de modtagne oplysninger og er dataansvarlig for oplysningerne. Formålet med registreringen er at kunne foretage sagsbehandling i forbindelse med din sag om behandling af din ansøgning om VVM. Behandlingen af oplysningerne er nødvendigt for, at kommunen kan træffe afgørelse på et så oplyst grundlag som muligt.
Oplysningerne videresendes til behandling hos andre, f.eks. andre offentlige myndigheder, SKAT, private virksomheder m.fl., når der foreligger et lovmæssigt krav. Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet har kommunen ikke længere adgang til dem. Du har forskellige rettigheder i medfør af loven. Eksempelvis retten til indsigt, berigtigelse af oplysninger, begrænsning og indsigelse mod behandling. Er behandlingen baseret på et samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket til enhver tid.
Kommunens databeskyttelsesrådgiver
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesloven. På www.datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle. Kontakt databeskyttelsesrådgiveren på e-mail dbr@langelandkommune.dk eller telefonisk på 23 99 01 40. Du opfordres til at benytte dig af DigitalPost på www.borger.dk, hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger. Du har ret til at klage til Datatilsynet over kommunens behandling af dine oplysninger.