Bræmmer

Den 1. januar 2023 trådte de nye regler om 3-meter bræmmer langs søer og vandløb i kraft. De nye regler betyder bl.a. at alle vandløb, der hidtil har været omfattet af reglen om 2-meter bræmmer, nu skal have yderligere én meters afstand fra dyrkningszonen til kronekanten. Kronekanten defineres som det ”knæk” i terrænet hvor skråningen ned mod vandoverfladen begynder. Vær opmærksom på, at hvis der er langt fra kronekant til vandspejl, kan der således udmærket være en del mere end 3 meter fra vandspejl til den tilladte dyrkningszone. I 3-meter bræmmerne er hverken jordbearbejdning, udbringning af gylle/gødning eller sprøjtning tilladt.

For landmanden betyder de nye regler, at der ikke længere er problemer med at friholde et arbejdsbælte langs vandløbet til vandløbsvedligeholdelsen – de 3 meter er normalt tilstrækkeligt til at maskinerne kan være der. Bemærk at der ikke er formuleret specifikke krav til beplantning/bevoksning på bræmmerne, men at vi i Langeland Kommune forventer, at mindst den ene side friholdes for opvækst af træer og buskads, og at det er bedst at have skyggeopvækst på syd- og vestsiden af vandløbet, af hensyn til grødevæksten. Etablerer du altså beplantning i dine 3-meter bræmmer, skal du tilstræbe at gøre det ”på solsiden”, men også sådan at vandløbsvedligeholdelsen bliver rationel, og maskinen ikke skal skifte side for hver 100 meter.

Hvis du er i tvivl om hvilke af dine vandløbsstrækninger der er underlagt de nye regler, kan du slå dem op på IMK (Internet Markkort). Du er også altid velkommen til at kontakte kommunens vandløbsmedarbejder på telefon (+45) 63 51 60 42.

Hvorfor bræmmer?

Udskylning af jord og næringsstoffer fra dyrkede marker til vandmiljøet er et problem. Sand og jord i vandløbene forringer deres evne til at lede vandet væk og øger dermed faren for oversvømmelser. Hyppige oprensninger kan derfor være nødvendige. Sand forringer livsbetingelserne for vandløbets fisk og smådyr, men det gør hyppige oprensninger også.

Næringsstoffer er et problem

Den udyrkede bræmme har stor betydning for vandløbets vedligeholdelse: Bræmmen kan hindre, at regnvand fører jord eller gødning ud i vandløbet, og den forhindrer, at skråningerne bliver ustabile som følge af tryk fra tunge landbrugsmaskiner for tæt på vandløbskanten.

Manglende bræmmer bidrager til iltsvind i sø, fjord og hav

Næringsstoffer, som skyller ud sammen med jorden, er en ekstra gødning til alger, der lever i søer og fjorde. Algerne svæver rundt i vandet og kan stige så voldsomt i antal, at lyset kun kan trænge 20 -30 cm ned i vandet. Vandplanterne bliver derfor skygget ihjel. Samtidig skabes iltsvind på bunden, når algerne falder til bunds og rådner.

Levested og spredningsvej for dyr

Bræmmerne er til gavn for både miljøet i vandløbene, søer og fjorde, og for fugle- og dyrelivet langs disse, fordi de udyrkede bræmmer er levesteder og spredningsveje for insekter, fugle og dyr.

Pas på bræmmerne

På bræmmearealet må der ikke pløjes, harves eller dyrkes afgrøder. Enge og marker med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten, men hvis kreaturerne træder bredden så meget ned, at det skader vandløbet, kan kommunen forlange, at ejeren sætter hegn op. Regler om dette kan stå i regulativet for vandløbet, der også kan indeholde bestemmelser om, at træer og buske skal bevares på grund af den skyggegivende virkning.