---
title: "Individuel handikapkørsel"
date: "2025-02-24"
created: "2024-06-19"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Ældre](https://langelandkommune.dk/mit-liv/aeldre)

                    [Hjælp i hverdagen](https://langelandkommune.dk/mit-liv/aeldre/hjaelp-i-hverdagen)

                    [Kørselsordninger](https://langelandkommune.dk/mit-liv/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/koerselsordninger)

                [Individuel handikapkørsel](https://langelandkommune.dk/mit-liv/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/koerselsordninger/individuel-handikapkoersel)

# Individuel handikapkørsel

Individuel handicapkørsel er en kørselsordning for dig, der er svært bevægelseshæmmet. Du har som udgangspunkt mulighed for at søge hjælp til din kørsel, hvis du benytter et ganghjælpemiddel og ikke er i stand til at benytte offentlig transport. Kørslen foregår med taxa, kørestolstransport eller tog, og man bliver hentet på sin adresse. Du kan bruge ordningen til spontan kørsel og til fritidsformål (besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle aktiviteter m.v.). FynBus varetager den individuelle handicapkørsel, da denne er en del af den offentlige transport på Fyn. Du kan opleve, at der er flere kunder i samme vogn, og at taxaen er nødt til at køre en omvej.

## Information

###

                                    Kan du få kørsel?

Svært bevægelseshæmmede borgere kan få bevilget kørsel, når de

- har fået bevilget kørestol, rollator eller andre ganghjælpemidler af kommunen eller er berettiget til det
- ikke kan benytte det ordinære kollektive trafiksystem
- er fyldt 18 år
- har varige svære lidelser i bevægeapparatet
- er synshandicappet med en synsstyrke på 0,1 eller derunder

Midlertidige lidelser af mindre end et års varighed og andre lidelser (som for eksempel hjerte-/lungelidelser, eller psykisk handicap) giver ikke alene adgang til ordningen.

###

                                    Omfang og pris?

Kørselsordningen giver mulighed for 104 enkeltture pr. år. Prisen er afhængig af turens længde. Der er begrænsninger omkring, på hvilke tider af døgnet ordningen kan benyttes. Der kan arrangeres kørsel i hele landet. Ved ture til og fra Sjælland og Jylland foregår en del af rejsen med tog. Turen med tog betaler du selv. Ture til det sydlige Jylland kan foregå uden brug af tog. Læs mere hos [Fynbus](https://fynbus.dk/flextrafik/handicapkoersel "Fynbus").

###

                                    Hvordan søger du om kørselsordningen?

Du skal udfylde en ansøgning, hvis du ønsker at søge om individuel handicapkørsel.

Du finder ansøgningsskemaet ved at klikke på den blå bjælke nederst på siden.

Det er også muligt at få ansøgningsskemaet tilsendt ved at kontakte Ældre og Sundhed Myndighed.

Ansøgningen skal sendes til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.

###

                                    Har du behov for ændringer til din visitation?

Hvis du allerede er visiteret til individuel handicapkørsel men har ændringer i forhold til din bevilling, skal du kontakte Ældre og Sundhed Myndighed.

###

                                    Kontaktoplysninger og træffetider til Langeland Kommune

Hvis du har spørgsmål omkring ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingen Ældre og Sundhed Myndighed på tlf. nr.  63 51 66 20. Alle hverdage kl. 8.00-9.00.

[Ansøgning om individuel handicapkørsel](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/12665a2e-52ef-4d07-9b7d-08dc5dec8d89)
