Referat

Kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihl har den 9. februar 2022 meddelt borgmesteren, at han vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af pligter som følge af hans ansættelsesforhold. Et medlem af Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at gøre brug af den betingede ret til fravær fra arbejdet til at varetage kommunalbestyrelsesarbejde.

Kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihl har oplyst, at han er i en jobsituation, hvor han skal være rejseleder og i den forbindelse rejse til udlandet i en periode af 7 uger fra 1. april til 25. maj 2022.

Da meddelelsen om lovligt forfald er givet i så god tid, er det muligt for Kommunalbestyrelsen at godkende en stedfortræders indtræden i Kommunalbestyrelsen pr. datoen for forfaldets begyndelse. Det er ligeledes muligt ved denne fremgangsmåde, at stedfortræderen straks ved forfaldets indtræden også indtræder i udvalgene. Det er dog overladt til valggruppens egen afgørelse, om den ønsker, at et andet medlem skal indtræde i udvalgene.

Den stedfortræder, der indkaldes i medfør af styrelseslovens § 15, stk. 2, er den, der ifølge valgopgørelsen står øverst på stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste.

Ved Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der foreligger et forfald, der efter styrelseslovens § 15, stk. 1 eller stk. 2 berettiger til stedfortræderindkaldelse samt om stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.

Hjemmel

Almenlejelovens kapitel 17, §§ 96-98, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019.

Opgaver

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i sager (tvister) om uenighed mellem udlejer og lejer i almene boligorganisationer m.v. vedrørende nærmere angivne forhold.

Sammensætning

I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagernævn. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.

Et beboerklagenævn består af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. De to andre medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.

Findes der ikke større lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om et medlem til nævnet, foretager kommunalbestyrelsen valg af et sagkyndigt medlem, der skal være lejer, men ikke tillige udlejer. Findes der kun én almen boligorganisation, der har afdelinger i kommunen, udpeges et medlem efter indstilling fra landsdækkende organisationer af udlejere af alment byggeri i stedet for et medlem udpeget efter indstilling fra den pågældende almene boligorganisation.

I sager efter lovens kapitel 13 tiltrædes nævnet af en person, der er kyndig med hensyn til sociale forhold, som også udpeges af kommunalbestyrelsen. Pågældende har ikke stemmeret.

Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige.

Udnævnelsen sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde efter at være fyldt 67 år. Nævnets funktionsperiode behøver ikke at være sammenfaldende med kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Formand, medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne i lejelovens § 109, stk. 2 og 3, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret. De pågældende skal således være myndige og uberygtede, ikke under værgemål og ikke under konkurs. Ophører nogen af betingelserne med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. Personer, der er fyldt 65 år, kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.

Hjemmel

Det følger af Boligreguleringslovens § 36, stk. 5, at der i sager om tvister efter §§ 79 a – 79 c i lov om leje skal en socialsagkyndig tiltrædes nævnet.

Der skal udpeges medlemmer til det fælleskommunale huslejenævn i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner.

Langeland kommunalbestyrelse skal udpege en socialsagkyndig samt en suppleant herfor, som kan deltage i sager om tvister om lejerens brug af det lejede, der vedrører Langeland Kommune.

Langeland Kommune har pr. 1. februar 2022 ansat en borgerrådgiver i henhold til styrelseslovens § 65 e, hvorefter borgerrådgiveren refererer direkte til Kommunalbestyrelsen. Efter denne bestemmelse skal oprettelse og nedlæggelse af en borgerrådgiverfunktion indføjes i kommunens styrelsesvedtægt. Der er derfor foretaget ændringer i styrelsesvedtægten, hvor der er indføjet et nyt afsnit (kapitel VIII med titlen ”Borgerrådgiver”), som beskriver de overordnede juridiske rammer for borgerrådgiverfunktionen. Der er indsat følgende tekst:

” § 22 Der etableres en borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens § 65 e.

 Stk. 2. Borgerrådgiverfunktionen henhører direkte under Kommunalbestyrelsen og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning.

 Stk. 3. Borgerrådgiveren skal yde rådgivning og vejledning til kommunens borgere inden for de rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, herunder bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed.”

Derudover er der foretaget enkelte præciseringer i kapitel VI (§ 19, stk. 2) vedr. vederlag m.v. og kapitel VII (§ 21) vedr. indkaldelse af stedfortrædere.

Efter behandlingen vil den ændrede styrelsesvedtægt skulle træde i kraft den 1. maj 2022.

Ankestyrelsen vil blive orienteret om de vedtagne ændringer i styrelsesvedtægten

I henhold til § 2 stk. 2 i styrelsesloven skal forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst seks dages mellemrum.

Der er i forhold til borgerrådgiverfunktionen udarbejdet vedtægter, som fastlægger borgerrådgiverens overordnede funktion og relation til Kommunalbestyrelsen samt borgerådgiverens konkrete kompetencer, opgaver og handlemuligheder i Langeland Kommune.

Det fremgår bl.a. heraf, at det overordnede formål med borgerrådgiverfunktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og Langeland Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

I Langeland Kommune er der otte afstemningssteder med i alt ni valgborde. Ved tidligere valg har Kommunalbestyrelsen besluttet at vælge fem valgstyrere til hvert valgsted og dertil fem tilforordnede vælgere til afstemningssted Rudkøbing.

Såfremt Kommunalbestyrelsen fastholder den fordeling, skal der træffes beslutning om udpegning af i alt 40 valgstyrere og fem tilforordnede vælgere.

Fordeling af valgstyrere vil som udgangspunkt ske ved forholdstalsvalg, men Kommunalbestyrelsen har mulighed for at vælge en anden metode.

Der skal efter forholdstalsmetoden udpeges følgende antal:

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan fordeling af valgstyrere og tilforordnede skal være. Der kan vælges blandt mulighederne:

1)      alle 45 valgstyrere og tilforordnede vælges blandt de partier, der i dag er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen eller,

2)      der vælges et nærmere bestemt antal valgstyrere blandt partierne i Kommunalbestyrelsen, hvorefter de resterende valgstyrere vælges blandt de opstillede partier ved sidste kommunalvalg, som ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen

Loven stiller krav om, at der udbetales kørselsgodtgørelse til medlemmer af Kommunalbestyrelsen, såfremt disse er valgstyrere eller tilforordnede. Derfor skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om der også skal udbetales kørselsgodtgørelse til valgstyrere og tilforordnede, der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med fordeling af valgstyrere skal det bemærkes, at der blandt valgstyrene skal vælges en formand for hvert afstemningssted. Det er ligeledes en betingelse at flere grupper/partier er repræsenteret på valgstederne som valgstyrere. Valgstyrerformanden må på intet tidspunkt forlade afstemningsstedet og samtlige valgstyrere skal være til stede ved underskrivelse af afstemningsbog.

Nedenfor vises fordelingen (efter forholdstalsmetoden) som den vil se ud, hvis Kommunalbestyrelsen peger på mulighed 1, hvor alle 45 valgstyrere og tilforordnede udpeges blandt de partier, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen.

Herudover deltager et antal administrative medarbejdere udpegede som valgsekretærer.

Fordelingen af poster som valgstyreformand vil være følgende:

Fordeling af valgstyrere på afstemningsstederne sker efter aftale mellem partierne og administrationen. Af hensyn til tilrettelæggelse af arbejdet på afstemningsstederne, bør alle udpegede valgstyrere, valgstyreformænd og tilforordnede for de digitale valgsteder kunne fungere i alle funktioner, herunder betjene computere med digitale valglister.

Til at medvirke ved godkendelse af brevstemmer mandag den 31. maj 2022 på Rådhuset udpeges valgstyreformand og sekretær fra hvert afstemningssted.

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at antallet af udpegede valgstyrere til at medvirke ved stemmeafgivning i eget hjem er to. Ved brug af forholdstalsmetoden vil fordelingen af disse tilfalde liste F og V.

Det følger af § 31 stk. 3 i Folketingsvalgloven, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om der udbetales diæter til valgstyrere og tilforordnede ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Kommunalbestyrelsen beslutter også størrelsen på diæten. Diæten er fastsat i den kommunale styrelseslov. Heraf følger det, at diæten udgør 440 kr. i 2022 og det dobbelte, hvis hvervet varer over fire timer. Dog kan diæten højest udgøre det femdobbelte af beløbet for en enkelt diæt, altså 2.200 kr. i 2022.

Hidtil har praksis været, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at udbetale følgende:

• Tilforordnede og valgstyrere på selve afstemningsdagen honoreres med tre valgdiæter
• Valgstyrere, som medvirker ved brevstemmeafgivning i borgeres eget hjem forud for afstemningsdagen, modtager tre valgdiæter som honorering

A/B Savværkvej har i 1991 optaget lån hos Nykredit, som er blevet bevilget på baggrund af, at den tidligere Sydlangeland Kommune har ydet kommunegaranti. Der har været optaget lån på 5.840.000 kr., hvorefter kommunen har ydet en garanti for betaling af de til enhver tid sidst prioriterede 18,7 % af restgælden af lånet. Lånet er blevet optaget som et indekslån.

A/B Savværksvej har i forbindelse med deres afholdelse af ekstraordinære generalforsamling den 14. februar 2022 besluttet at indgive en konkursbegæring, idet foreningens økonomi har nødvendiggjort dette. Konkursbegæringen er formelt indgivet den 25. februar 2022 til Skifteretten i Svendborg.

Nykredit har hertil oplyst over for kommunen, at kautionsforpligtigelsen pr. 18. februar 2022 udgjorde i alt 898.288,33 kr. Beløbet blev oplyst med forbehold for, at det kan ændre sig alt efter kursudvikling på lånene samt indeksfaktoren. Da kautionen dækker den yderste del af lånene, er det ligeledes afgørende, hvad ”ejendommen” bliver solgt for.

I tilfælde af, at Langeland Kommune bliver mødt med et krav om kautionsforpligtigelse, vil økonomien blive håndteret gennem budgetopfølgning i foråret 2022.

Det fremgår af revisionsberetningen, at revisor konkluderer, at Langeland Kommunes forvaltning og udbetaling af ydelser og tilskud med statsrefusion på Social- og Ældreministeriets område ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.
 

I beretningen for 2020 har revisor fulgt op på forhold vedrørende forebyggende og anbringende foranstaltninger, jf. Servicelovens kapitel 11 ved at foretage en personsagsgennemgang på området. Det fremgår af beretningen, at revisor har konstateret to fejl uden refusionsmæssig betydning ud af de fire gennemgåede sager på området.

På baggrund af de samlede resultater, er det revisors vurdering, at området generelt varetages hensigtsmæssigt og betryggende.

Revisor har desuden fulgt op på det øvrige specialiserede område, jf. Servicelovens §§85 – 108. Det fremgår af beretningen, at revisor har konstateret en væsentlig fejl uden refusionsmæssig betydning ud af de 14 gennemgåede sager på området.

Revisors generelle vurdering er, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og efter gældende regelsæt.

Kommunalbestyrelsen vedtog med budget 2022, at der årligt er afsat 180.000 kr. til brug for en markedsføringsaftale med Langelandsfestivalen. Administrationen har på den baggrund været i forhandling med Langelandsfestivalen om indhold af en sådan aftale. Forslag til aftale er vedlagt som bilag.

Hovedfokus for administrationen har været at sætte midlerne i spil på en måde, hvor det giver den størst mulige markedsføringseffekt for Langeland i et bosætnings- og turistmæssigt perspektiv.

Langelandsfestivalen oplyser, at de ud over markedsføringsaftalen også har andre aktiviteter i gang, herunder arbejder de med at give endagsadgang for beboere og ledsagende personale fra Danahus Plejecenter. Dette er ikke en del af markedsføringsaftalen.

Udmøntningen af besparelsesrammen blev behandlet i Lærings-, Social- og Kulturudvalget den 30. november 2021, i Økonomiudvalget den 6. december 2021 og igen i Lærings-, Social- og Kulturudvalget den 14. december 2021.

På Lærings-, Social- og Kulturudvalgets møde den 14. december 2021 ønskede udvalget, at bestyrelsen skulle udarbejde et nyt oplæg, som indeholder færrest mulige serviceforringelser, og hvor der blev set yderligere på ledelse og administrationsudgifter.

Efter at have set på ledelse og administration endnu en gang er det vurderet, at det tidligere fremlagte forslag for udmøntning af besparelsen, og som er udarbejdet i samarbejde med Ungdomsskolens bestyrelse, er det forslag, der indeholder færrest mulige serviceforringelser.

Da der forventes et mindre overskud på Ungdomsskolen og Junior- og Ungdomsklub fra 2021 til 2022, vil det være muligt at udsætte reduceringen af Juniorklubbens åbningstid med en dag om ugen til 2023.

Dog er det skrevet ind i skemaet nedenfor for at illustrere den samlede besparelse.

På Kommunalbestyrelsens møde i september 2021 blev det besluttet, at arbejdet med velfærdsaftalen skulle overgå til normalsystemet, når aftalen var underskrevet, og at Følgegruppen for Velfærdsaftalen skulle nedlægges. Der blev imidlertid ikke truffet nogen beslutning om fordeling af beslutningskompetence i normalsystemet, altså mellem udvalget og administrationen.

Administrationen anbefaler, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler en af følgende mulige beslutningsmodeller for placering af beslutningskompetence:

1. Initiativer under velfærdsaftalen skal godkendes af udvalget før igangsættelse
2. Initiativer under velfærdsaftalen kan igangsættes administrativt
3. Initiativer under velfærdsaftalen kan igangsættes administrativt, undtagen dem der 1) fraviger lovbestemmelser og/eller 2) forventes at kunne indebære en udgift

Ved alle tre modeller forudsættes det, at udvalget løbende orienteres om de initiativer, der igangsættes.

Administrationen anbefaler model C.

Initiativer under velfærdsaftalen kan opdeles i to typer: 1) egentlige prøvehandlinger, som kræver frisættelse fra lovbestemmelser jf. Lov om velfærdsaftaler og 2) andre initiativer, der er afledt af velfærdsaftalen, men ikke kræver frisættelse fra lovbestemmelser, fx organisatoriske ændringer og/eller ændrede arbejdsgange.

Prøvehandlinger og andre initiativer forventes hovedsageligt at ville foregå som mindre, tidsafgrænsede indsatser i et geografisk afgrænset område, fx en hjemmeplejegruppe eller en afdeling på et plejecenter. I andre tilfælde vil det være relevant at gennemføre prøvehandlinger og initiativer, der involverer flere enheder på én gang og i længerevarende perioder. Ved indsatsernes afslutning evalueres det, om disse skal justeres og forlænges, fortsat implementeres og eventuelt udvides til at omfatte hele organisationen eller afvikles og nedlukkes.

Vedtagelsen af nye visioner for den fælles fynske erhvervsfremme ultimo 2018 i de fynske byråd afstedkom en række organisatoriske ændringer for samarbejdet i flere af de fælles fynske vækstfremme organisationer. Herunder nye ejerforhold i FilmFyn, hvor Odense Kommune og Kerteminde kom til i ejerkredsen.

FilmFyns nuværende aktionæroverenskomst er indgået tilbage i 2003. Den er derfor ikke tiltrådt af alle nuværende ejere og den vurderes i sin helhed at være uddateret. Der er derfor udarbejdet et udkast til en ny ejeraftale, som skal erstatte aktionæroverenskomsten.

Formålet med ejeraftalen er en forventningsafstemning mellem ejerkredsen og FilmFyns ledelse, herunder tydelighed omkring governanceforhold. Det skyldes, at FilmFyn er et selvstændigt retssubjekt og dermed ikke underlagt borgmestrenes eller kommunalbestyrelsernes instruktionsbeføjelse. FilmFyn står til ansvar overfor sin bestyrelse og generalforsamling. Samtidigt udviser ejerkommunerne interesse for FilmFyns arbejde, strategiske indsatser og effekt heraf. Der er med udgangspunkt heri udarbejdet et udkast til en ejeraftale mellem ejerkredsen og FilmFyn.

I forhold til konkret strategisk arbejde, effektmål, og implementering af strategiske indsatser foregår det kontinuerligt i samarbejdet mellem FilmFyns ledelse og den siddende bestyrelse. Den nye ejeraftale er udarbejdet i overensstemmelse med selskabsretslige regler om, at den overordnede strategiske dialog mellem ejerne og selskabet finder sted ved den årlige generalforsamling. Ejerskabet udøves i overensstemmelse med selskabslovens armslængdeprincip med deraf følgende ansvarsfordeling mellem ejerne og selskabets øverste ledelse, herunder respekten om bestyrelsens beslutningskompetence.

Det vurderes, at ejeraftalen vil sikre øget transparens, ramme for samarbejde og forventningsafstemning mellem ejerkommunerne og FilmFyn. Ejeraftalen er ikke generalforsamlingsstof, og skal derfor ikke drøftes og vedtages af generalforsamlingen. Det er en aftale, der indgås mellem kapitalejerne. Aftalen skal godkendes af byrådene / kommunalbestyrelserne.

I 2019 fik SHORES Langeland udarbejdet et Idekatalog, som tydeliggjorde hvor og hvilke muligheder der er for at understøtte de stedsspecifikke potentialer ved - og i - det blå element. Skitserne i Idekataloget var håndtegnet og skulle bruges til at igangsætte idegenereringen og konkretiseringen af de kommende SHORES faciliteter. Dette arbejde har været genstand for en større inddragelsesproces med lokale og for bl.a. udarbejdelsen af lokalplan 126 Havn- og Fritidsområde i Bagenkop.

For at kunne ansøge fondene og samtidig konkretisere idéerne til de kommende faciliteter er der i 2021 pågået et arbejde med at udarbejde et dispositionsforslag. Dispositionsforslaget konkretiserer faciliteternes placering, udtryk og volumen. Skitseringerne i dispositionsforslaget har alle gennemgået en større inddragelsesproces med SHORES styregruppen, SHORES koordineringsgrupperne, Handicaprådet Langeland, Tryg Fonden, Friluftsrådet Langeland, Lokale og Anlægsfonden samt arkitektfirmaet LOOP. Alle faciliteterne har igennem inddragelsesprocessen ændret udseende og placering.

Placeringen af faciliteterne har forskellige lodsejerforhold:

Der er udarbejdet en foreløbig interessekonflikt søgning på de udvalgte lokationer (vedhæftet i bilag). Blandt andet skal der ansøges Kystdirektoratet om de relevante dispensationer. Grundlæggende set er der to typer sager i Dispositionsforslaget som skal ansøges hos Kystdirektoratet:

1. Rudkøbing/Dækket og Bagenkop/Springet indeholder anlæg på søterritoriet (SØT)               som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

2. Lohals/Hytten, Bagenkop Strand/Boardwalk og Bukkemose/Loungen ligger inden for               strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15).

Baggrund:

I 2017 blev der søgt om støtte gennem Realdanias pulje ”Hovedbyer på forkant” til initiativer i Rudkøbing. Realdania bevilgede 250.000 kr. til en forundersøgelse og reserverede 7.750.000 kr. til implementeringen.

I 2018 blev forundersøgelsen gennemført (vedlagt til orientering) og der blev valgt to delprojekter:

• Et omkring ”Stier mellem havn og by” som også hang sammen med stiprojektet i den igangværende områdefornyelse. – Projektet er afsluttet.
• Et omkring ”Kulturelt kraftcenter – i og omkring Langelands Museum i Østergade” hvor både bygningerne og udearealer tænkes nyindrettet. – Det er dette delprojekt, der nu står for at skulle igangsættes.

I forundersøgelsen stod om ”Kulturelt Kraftcenter”:

Det anbefales at skabe mere liv i bymidten ved at gøre museet i Østergade og museumshaven til et kulturelt og byhistorisk kraftcenter. Vi foreslår, at der etableres en ny indgang til museet, som giver en langt bedre og mere synlig forbindelse mellem hovedgadens byliv og museet. Det giver samtidig mulighed for at etablere en ny museumspassage med offentlig adgang gennem museumshaven fra Østergade til Grønnegården. Samtidig foreslår vi, at den funktionstømte lo-bygning istandsættes, så den kan bruges til nye aktiviteter og skabe gode rammer for nyt liv i museumshaven.

Med afsæt i dette blev projektet igangsat. Realdania gav tilsagn om støtte og en arkitekt (Kent Pedersen) blev koblet på projektet.

Relativt hurtigt blev der udarbejdet et konkret forslag til løsning. Forslaget er efterfølgende blevet drøftet ved et antal møder med projektgruppen, medarbejdere samt repræsentanter fra bymiljøudvalg, handicapudvalg, Geopark, SHORES, Vej og park samt planafdeling, og forskellige justeringer er foretaget.

De aktuelle planer er: (Plantegning vedlægges)

• Etablering af ny hovedindgang i Østergade 23 (den tidligere tøjbutik). Og indretning med en kombination af turistinformation og museumsshop i for-arealet og udstillingsareal for Langelands Museum i bag-arealet.
• Der skabes niveaufri adgang og tilgængelighed for alle både fra hovedgaden og fra gårdarealet/museumshaven.
• De tidligere lokaler for Langelands Museum (Østergade 25) indrettes til kontorer og arbejdsrum for Erhvervs og Turismeafdelingen og Langelands Museum, herunder til publikumsinddragende aktiviteter.
• Bygningerne energioptimeres hvilket bl.a. omfatter udskiftning af tagbeklædning, nyetablering af effektiv isolering, udskiftning af nogle vinduer og renovering samt tilføjelse af forsatsruder på andre vinduer.
• Den oprindelige port gennemgang i Østergade 25 genskabes med respekt for det nyligt åbnede Geopark besøgscenter og vil give adgang til den stemningsfyldte museumshave. Gårdrummet og haven nyindrettes til den fremtidige brug.
• Portrummet er netop taget i brug som formidlingsrum for Geopark og SHORES og der vil blive arbejdet med at besøgscentret naturligt bindes sammen med haven.
• En af de udførte stier, mellem by og havn, vil gå gennem haven til Grønnegården.
• Loen (baghus i haven) istandsættes til et uopvarmet formidlingsrum bl.a. i forhold til Geopark besøgscentret.

Det er planlagt at udføre arbejdet i to etaper:

• Første etape (finansieret): Tag og fag på Østergade 23 og 25, nyindretning af forreste del stueplan i nr. 23 inkl. inventar (hvor turistinformation og museumsshop indarbejdes) samt nye udgange til gårdrum, ombygning i stueplan nr. 25, gårdrummet (uderum). Og som option Loen, herunder indretning (mulighed for at undlade/udskyde)

• Anden etape (u-finansieret): Nyindretning af bagerste del stueplan i Østergade 23 (udstillings-rummet), museumshaven. Og Loen, herunder indretning, hvis den er blevet udskudt.

Økonomi:

Første etape er kalkuleret til at koste 12,3 mio. kr. og indeholder også allerede afholdte udgifter til forundersøgelser, samt den afledte fondsmoms på 17,5%.

Beløbet er større end hidtil kalkuleret, og skyldes primært den aktuelle konjunkturstigning i byggebranchen (ca. 25% dyrere). Der tages forbehold for yderligere prisstigninger.

Samlet kalkuleret udgift til første etape:           12.950.000 kr.

Bevilget ekstern finansiering:

Realdanias oprindelige tilsagn    8.000.000 kr.

Ekstrabevilling fra Realdania til bæredygtighedstiltag      920.000 kr.

Tilskud fra statens tilgængelighedspulje      440.000 kr.

Tilskud fra energistyrelsens energisparepulje *)  1.514.400 kr.

Samlet ekstern finansiering:   10.874.400 kr.

*) skal accepteres via en politisk beslutning.

Afsat kommunal finansiering: (dele af beløbene afventer frigivelse med denne sag)

Udvikling af Rudkøbing by og Strategisk byudvikling  1.582.000 kr.

Geopark formidlingscenter      125.000 kr.

Fra vedligeholdelsespulje       388.000 kr.

Samlet kommunal finansiering:    2.095.000 kr.

Samlet finansiering i alt:            12.969.400 kr.

Der arbejdes pt. på finansiering af anden etape via fondsansøgninger.

Tidsplan:

Projektering, myndighedsbehandling/byggeansøgning og udbud opstartes nu og forløber hen over foråret og sommeren.

Parallelt hermed arbejdes på fundraising af 2. etape

1. etape er planlagt til udførelse fra oktober 2022 til juni 2023.

2. etape: planlægges når finansieringen er skaffet.

Bestyrelsen for Fonden Langelands Elforsyning har besluttet at udvide antallet af ladestandere på Langeland betragteligt. Dette til fordel for både beboere og ikke mindst turister med elbil.

Fonden Langelands Elforsyning søger om tilladelse til placeringer på kommunale arealer i Humble og Bagenkop, ved Langelandsfortet og Medicinhaverne/Tickon samt tre nye steder i Rudkøbing (der findes allerede et ladepunkt i Biblioteksgården).

Ud over de ønskede placeringer på kommunale arealer, er der planlagt at opsætte og udskifte en række ladestandere på privat ejendom; Spodsbjerg Havn, Lohals Havn, Sommerhusområde Ristinge/Ristinge Camping, Sommerhusområde Bukkemose/Golfbanen, Sommerhusområde Stoense Havn og Emmerbølle Camping.

Placering af disse nye ladestandere er planlagt ud fra overvejelser om mængden af elbiler, enten som følge af indkøbsmulighed, overnatning eller turistattraktioner. Opstillingen vil kræve aftaler med både private grundejere og Langeland Kommune. Ligeledes er der ved de valgte placeringer set på muligheder og omkostninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende elnet, således at økonomien i projektet er fornuftig.

Når hele projektet er afsluttet i løbet af 2022, vil Langeland Kommune være med helt fremme i antallet af lynladere og lade punkter generelt pr. indbygger i Danmark.

Fremadrettet vil Fonden Langelands Elforsyning selv drive og servicere sine ladestandere, mens afregning og support foregår ved hjælp af samarbejdspartner.

Beskrivelse af det ønskede fremgår af Fonden Langelands Elforsynings ansøgning – se bilag.

Det er besluttet i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget den 14. juni 2021, at der arbejdes videre med forslaget om renovering/opgradering af Badeanstalten og at der fremsendes et reelt projektforslag til godkendelse.

Der er afsat 200.000 kr. til renovering/opgradering af Badeanstalten. Herudover blev det besluttet at en del af budgettet til Strandpromenade-projektet kunne indgå.

Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Rene Larsen (politiker), Jan Andersen (frivillig, aktiv omkring Badeanstalten) og Thomas Buhl (projektleder).

Gennem et antal møder i arbejdsgruppen, samt drøftelser med driftsafdelingen i Vej og Park, samt repræsentanter fra handicaprådet foreslås følgende:

At bærende konstruktion under eksisterende trædæk, nærmest vandet, renoveres/udskiftes. Der skal etableres en del nye fundamenter/pæle, og den bærende trækonstruktion fornyes.

Trædækket vil også fremover have ca. samme udformning som i dag, men der tilføres et område med trappe, siddetrappe/repos ud i vandet. Denne nye facilitet tænkes placeret på den side af beton-flydebroen hvor der er mest roligt vand.

I de områder hvor der i dag er betonfliser etableres nye forbedrede opholdsstæder. I halvdelen af dette areal foreslås den oprindelige (historiske) løsning med sand genskabt, dog nu hævet til et niveau svarende til eksisterende trædæk. Der etableres siddepladser i kanten af disse områder. I den anden halvdel opbygges et nyt trædæk, trappeadgang mm. Det nye trædæk udføres i en højde så det halverer højdeforskellen mellem det øverste betondæk (adgangsniveauet) og det nuværende trædæk.

Formålet med dette er at skabe et mere sammenhængende anlæg samt attraktive og forskelligartede opholdsarealer. Men også for at fjerne den fordybning der i dag betyder ophobning at tang ved højvande/bølger.

Der planlægges i den samlede bearbejdning velvalgte ganglinjer og trappeforbindelser fra indgangspartiet, via det øverste dæk (med eksisterende toilet og omklædningsfaciliteter), til de forskellige opholdsniveauer og helt til betonflydebroen og vandet.

Trapper, helt til vandet, udføres med god gangkomfort for alle, uanset om man er barn eller dårligt gående. Trapperne forsynes med håndlister.

Udvalgte dele af det eksisterende bygningsanlæg renoveres også hvor det er påkrævet og økonomisk muligt.

Alle disse arbejder tænkes udført af kommunens egen Vej, Park og Ejendomsafdeling. Og detailløsninger afklares løbende i et samarbejde med den projektansvarlige hos Teknik og Miljø.

Der har gennem processen været drøftelser med to udpegede repræsentanter fra handicaprådet. Indledningsvis anbefalede de en god trappeløsning - udformes så alle kunne bruge den (også børn og gangbesværede). Primært en relativ flad (ikke stejl) trappe med håndlister i en eller begge sider.

I forlængelse af dette blev en evt. ny rampeopbygning uden for badeanstalten også drøftet. En rampe der kunne give adgang til det nuværende trædæk og evt. helt ned til sandstranden uden for badeanstalten. Repræsentanterne fra handicaprådet anbefaler en sådan rampe. 

Efter forskellige overvejelser foreslås denne løsning dog ikke udført, da der er flere udfordringer i løsningen. Bl.a. at den er relativt kompliceret at udføre og derfor forholdsvis dyr, at den frygtes misbrugt til kørende adgang til badeanstalten for cykler og knallerter, samt at der selv med en rampe til trædækket, ikke opnås ”niveaufri” adgang til vandet for at kunne bade. Det vil stadig skulle foregå ad en god trappe.

Det forventes at repræsentanterne fra handicaprådet skal deltage i udformning af den mest optimale trappeløsning.

Administrationen foretager hvert år vejsyn af alle kommuneveje. På baggrund heraf udarbejdes forslag til prioritering af vedligeholdelse af veje med presserende behov. Ved udvælgelsen af de enkelte veje er der medtaget vejklasse, skadesgrad og trafikbelastning.

Vejanlægspuljen er af regnskabstekniske årsager oprettet ved flytning af midler fra det oprindelige driftsbudget til veje – der er således ikke tale om en ny pulje.

Derfor indgår vejanlægspuljen også i administrationens samlede forslag til prioritering af vedligeholdelse af veje i bilag 1.

Administrationen har vurderet at etablering af P-plads ved Rudkøbing Havn på tidligere udlejet areal som først antaget ikke kan anvendes som den ligger i betonbelægning og har derfor medtaget etablering af pladsen i GAB-asfalt i prioriteringen.

Administrationen har medtaget etablering af vej til Godthåbsvænget fra Humblevej i GAB-asfalt i prioriteringen.

Øvrige vejanlægsforslag :

Administrationen er i dialog med borger som ønsker etableret en eller to vigepladser langs Harnbjergvej. Der er meget landbrugskørsel på vejen og når der er åbent på Helsned Genbrugsplads er der tæt trafik og køretøjer anvender lodsejers grund som vigeplads idet vejen er meget smal. Hver vigeplads er beregnet til ca. 50.000 kr. i etablering såfremt lodsejer vil afgive jord uden beregning

Der er i henhold til budgetaftalen afsat 500.000 kr. til renovering af havne i anlægsbudget 2022.

Havnefogeden har fremsendt nedenstående forslag til prioriteringsliste i forhold til det afsatte anlægsbudget, ud fra følgende vurderinger:

• På grund af flere fastliggere i Rudkøbing Havn mangler der masteopbevaring
• På grund af stigende priser og nedslidte broflader (+30 år) m.m. mangler der træ til vedligeholdelse
• Fjernelse af sunket/efterladt skib (Australieren) i Rudkøbing Fiskerihavn vil frigøre plads til ny fastlægger ”YRSA”
• Nuværende terminaler på Rudkøbing og Bagenkop Havn er forældet i henhold til de nye betalingskrav for kreditkort, ligesom der pt. køres med to forskellige softwaresystemer

Sommerhusejere ved Bukkemose har dannet en forening med henblik på at få opsat en anløbsbro ved siden af den rampe som anvendes til isætning af både. Baggrunden for et ønske om en anløbsbro er, at det er besværligt at håndtere båd og bådtrailer i forbindelse med optrækning og isætning af både på lokaliteten. En mindre anløbsbro vil afhjælpe dette og ifølge ansøger, gøre det både mere sikkert og mere bekvemt at håndtere båden.

Arealet hvor rampen ligger er ejet af Langeland Kommune. Det er Langeland Kommune som har myndighed til at give tilladelse til mindre bade- og bådebroer opført i træ.

Som led i Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er der afsat 200 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter i 2022, som er udpeget til Cyklens År.

Der kan søges om tilskud til cykelprojekter, der sikrer ny infrastruktur til cyklister, som er målrettet forbedringer for cyklister. Herudover kan der søges om tilskud til videns- og innovationsprojekter.

Ansøgningsfristen er den 31. marts 2022 kl. 12.

Langeland Kommune har tidligere ansøgt:

• Cykelpulje 2017 med projektet ”Cykelforbindelse mod Sydlangeland”, der skulle forbinde Ørstedskolen, Skrøbelev skole og bagom ned til Fuglsbøllevejen
• Cykelpulje 2021 med projektet ”Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals”, der skulle forbinde Stoense med Lohals

Desværre modtog kommunen afslag på begge ansøgninger med begrundelsen, ”at andre konkurrerende projekter, inden for den til rådighed værende økonomiske ramme, udviser et højere potentielt afkast af investeringsmidlerne.”

Dette med baggrund i, at alle ansøgte projekter i henhold til de politiske hensyn og mål, sammenlignes inden for kriterierne:

• Større trafiksikkerhed for cyklister
• Flest muligt får gavn af projektet
• Projektet bidrager til bedre sammenhæng
• Projektet koordineres med relevante aktører

Langeland Kommune vil således altid være i hård konkurrence med de større byområder, hvor trafiktætheden på såvel veje som cykelstier er højere end på Langeland.

Administrationen vurderer det ikke ressourcemæssigt muligt at udarbejde et nyt cykelstiprojekt inden ansøgningsfristen til Cykelpuljen 2022, men anbefaler en genfremsendelse af enten begge eller ét af projekterne ”Cykelforbindelse mod Sydlangeland” og/eller ”Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals” med mindre tilretninger.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2011-2023 skal skabe de planmæssige rammer for en omstrukturering af forsyningen med drikkevand fra Langeland Vand ApS.

Omstruktureringen er nødvendig for at Langeland Vand ApS får en tidssvarende og væsentlig forbedret forsyningssikkerhed.

Tillægget medfører følgende ændringer i vandforsyningen på Langeland:

-          Langeland Vand har til hensigt at nedlægge to gamle vandværker (Hesselbjerg og Tryggelev Vandværker) og erstatte dem med et nyt vandværk, der ligger centralt i forhold til, hvor vandet indvindes.

-          Derudover har Langeland Vand til hensigt at erstatte endnu et gammelt vandværk (Lejbølleværket) med et nyt vandværk, der skal placeres centralt på øen.

-          Samtidig skal der etableres transmissionsledninger mellem de nye værker, så de kan nødforsyne hinanden.

Denne omstrukturering af vandforsyningen fremgår ikke af Langeland Kommunes Vandforsyningsplan 2011 – 2023.  Derfor har Langeland Kommune udarbejdet dette forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplanen for at understøtte udviklingen i Langeland Vand ApS, så forsyningssikkerheden bliver tidssvarende.

Tillægget er udarbejdet i henhold til § 14 i Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. LBK nr. 1450 af 05/10/2020 (Vandforsyningsloven).

Langeland Vand ApS varetager drikkevandsforsyning til 9200 forbrugere på Langeland. Drikkevandet behandles på de tre værker Lejbølle, Tryggelev og Hesselbjerg. De tre værker leverer drikkevand til de tre forsyningsområder Sydlangeland, Midtlangeland (Assemose, Rudkøbing og Strynø) og Tranekær. Derudover har Langeland Vand forsyningspligten i Hou, som klares ved at købe vand fra Lohals Vandværk.

Værkerne er alle over 50 år gamle og bærer præg af tidens tand. Der er i januar 2020 gennemført en besigtigelse og tilstandsvurdering af alle Langeland Vands vandværker og beholderanlæg. Tilstandsvurderingen blev foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Envidan.

Efter tilsynet blev der udarbejdet en rapport, der beskriver iagttagelser ved gennemgangen. Der er blevet lavet en vurdering af anlæggenes indretning, funktion og tilstand. Gennemgangen viste, at Langeland Vand har anlæg med en gennemsnitlig vedligeholdelsestilstand på middel eller lidt under middel. Værkerne i syd har en restlevetid på mellem 5-10 år og værket i nord 10-20 år. Der forefindes desuden nogle design- og driftsmæssige forhold, som udgør en risiko for drikkevands- og forsyningssikkerheden.

Det er et alvorligt forhold, at vandværkerne er én-strengede. Det betyder, at hele værket skal lukkes ned, når det skal serviceres. Det kan betyde, at Langeland Vand ikke kan overholde forsyningspligten. Derudover er der ikke tilstrækkelig mulighed for nødforsyning (begrænsning i ledningernes størrelse) mellem Langeland Vands værker.

For at fastlægge den fremtidige forsyningsstruktur, har Langeland Forsyning udarbejdet en Masterplan. Planen beskriver den nuværende forsyningsstruktur, kommende vandbehov, målsætninger for vandforsyningen og de forskellige scenarier, som der er arbejdet med. Planen beskriver, hvad Langeland Vand finder nødvendigt, for at der også kan leveres rent drikkevand i fremtiden.

Status på flygtningesituationen.