Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
28-03-2022 17:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kommunalbestyrelsen |
Sted: |
Rådhussalen |
Deltagere: |
Peder Hansen, Tonni Hansen, Ulrik Kølle Hansen, René Larsen, Winni Kielstrup Hansen, Jørgen Nielsen, Ulrik Pihl, Jesper Skovhus, Ole Sørensen, Erik Hye Jørgensen, Karina Jørgensen, Nynne Printz, Brian Dalsgaard, Søren Ramsing, Flemming Neperus |
PDF: |
|
Sagsnr.: 22/131
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
I punkt 113 vedrørende ændring af styrelsesvedtægten tilføjes, at borgerrådgiveren også har en tilsynsforpligtelse med kommunens administration.
Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for denne ændring.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre stemte imod.
Sagsnr.: 22/132
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Ingen spørgsmål.
Sagsnr.: 22/2000
Resume
På baggrund af kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihls lovlige forfald skal der godkendes indtrædelse af stedfortræder til varetagelse af samtlige kommunale hverv, som Ulrik Pihl er udpeget til at varetage.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihl har den 9. februar 2022 meddelt borgmesteren, at han vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af pligter som følge af hans ansættelsesforhold. Et medlem af Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at gøre brug af den betingede ret til fravær fra arbejdet til at varetage kommunalbestyrelsesarbejde.
Kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihl har oplyst, at han er i en jobsituation, hvor han skal være rejseleder og i den forbindelse rejse til udlandet i en periode af 7 uger fra 1. april til 25. maj 2022.
Da meddelelsen om lovligt forfald er givet i så god tid, er det muligt for Kommunalbestyrelsen at godkende en stedfortræders indtræden i Kommunalbestyrelsen pr. datoen for forfaldets begyndelse. Det er ligeledes muligt ved denne fremgangsmåde, at stedfortræderen straks ved forfaldets indtræden også indtræder i udvalgene. Det er dog overladt til valggruppens egen afgørelse, om den ønsker, at et andet medlem skal indtræde i udvalgene.
Den stedfortræder, der indkaldes i medfør af styrelseslovens § 15, stk. 2, er den, der ifølge valgopgørelsen står øverst på stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste.
Ved Kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der foreligger et forfald, der efter styrelseslovens § 15, stk. 1 eller stk. 2 berettiger til stedfortræderindkaldelse samt om stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.
Afledte konsekvenser
Ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Borgmesteren indstiller:
- At Kommunalbestyrelsesmedlem Ulrik Pihls forfald vurderes at være lovligt i henhold til styrelseslovens § 15, stk. 2 og dermed berettiger til stedfortræderindkaldelse
- At Freddy Knecht, som ifølge stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste står øverst, indkaldes som stedfortræder for Ulrik Pihl i Kommunalbestyrelsen
- At Freddy Knecht, indkaldes som stedfortræder for Ulrik Pihl i Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget og Klima-, Trafik- og Teknikudvalget
- At Freddy Knecht derudover indkaldes som stedfortræder for samtlige kommunale hverv, som Ulrik Pihl er udpeget til at varetage
- At Freddy Knecht indkaldes som stedfortræder for Ulrik Pihl i perioden fra 1. april til 25. maj 2022
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2022
Godkendt.
Supplerende sagsfremstilling
Til Kommunalbestyrelsen den 28.03.2022.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2022 at indkalde Freddy Knecht som stedfortræder for Ulrik Pihl i perioden fra 1. april til 25. maj 2022.
Ulrik Pihl har i en efterfølgende mail af 15. marts 2022 oplyst borgmesteren om, at han er blevet ansat som centerleder under Dansk Røde Kors i forbindelse med Asylcenter Holmegaards åbning.
Dette betyder, at Ulrik Pihl ikke skal varetage sit job som rejseleder i perioden fra 1. april til 25. maj 2022 og vil dermed ikke have forfald til møder i Kommunalbestyrelsen, Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget, Klima-, Trafik- og Teknikudvalget samt øvrige kommunale hverv, som han er udpeget til at varetage.
Indstilling
Supplerende indstilling til Kommunalbestyrelsen den 28.03.2022.
Borgmesteren indstiller:
- At Kommunalbestyrelsen godkender en tilbagekaldelse af stedfortræderindkaldelse for Ulrik Pihl i perioden fra den 1. april til den 25. maj 2022
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 21/13362
Resume
Udpegning til beboerklagenævn.
Sagsfremstilling
Hjemmel
Almenlejelovens kapitel 17, §§ 96-98, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019.
Opgaver
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i sager (tvister) om uenighed mellem udlejer og lejer i almene boligorganisationer m.v. vedrørende nærmere angivne forhold.
Sammensætning
I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagernævn. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.
Et beboerklagenævn består af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. De to andre medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.
Findes der ikke større lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om et medlem til nævnet, foretager kommunalbestyrelsen valg af et sagkyndigt medlem, der skal være lejer, men ikke tillige udlejer. Findes der kun én almen boligorganisation, der har afdelinger i kommunen, udpeges et medlem efter indstilling fra landsdækkende organisationer af udlejere af alment byggeri i stedet for et medlem udpeget efter indstilling fra den pågældende almene boligorganisation.
I sager efter lovens kapitel 13 tiltrædes nævnet af en person, der er kyndig med hensyn til sociale forhold, som også udpeges af kommunalbestyrelsen. Pågældende har ikke stemmeret.
Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige.
Udnævnelsen sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde efter at være fyldt 67 år. Nævnets funktionsperiode behøver ikke at være sammenfaldende med kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Formand, medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne i lejelovens § 109, stk. 2 og 3, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret. De pågældende skal således være myndige og uberygtede, ikke under værgemål og ikke under konkurs. Ophører nogen af betingelserne med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. Personer, der er fyldt 65 år, kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At kommunalbestyrelsen udpeger et medlem til Beboerklagenævnet samt en stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 06-12-2021
Sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Trine Simonsen med sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Lene Damgaard som stedfortræder
Supplerende sagsfremstilling
Til Kommunalbestyrelsesmødet den 28.03.2022:
Sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Lene Damgaard fratræder sin stilling pr. 30.03.2022. Der skal derfor udpeges en ny stedfortræder for medlem til Beboerklagenævnet. Ydelses- og Borgerservice har indstillet sagsbehandler Gitte Baltzer.
Indstilling
Supplerende indstilling til Kommunalbestyrelsesmødet den 28.03.2022:
Direktionen indstiller:
- At kommunalbestyrelsen udpeger sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Gitte Baltzer som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 21/13367
Resume
Udpegning til det fælleskommunale huslejenævn i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner.
Sagsfremstilling
Hjemmel
Det følger af Boligreguleringslovens § 36, stk. 5, at der i sager om tvister efter §§ 79 a 79 c i lov om leje skal en socialsagkyndig tiltrædes nævnet.
Der skal udpeges medlemmer til det fælleskommunale huslejenævn i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner.
Langeland kommunalbestyrelse skal udpege en socialsagkyndig samt en suppleant herfor, som kan deltage i sager om tvister om lejerens brug af det lejede, der vedrører Langeland Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At kommunalbestyrelsen udpeger ét medlem til Huslejenævnet samt én suppleant.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 06-12-2021
Sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Trine Simonsen med sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Lene Damgaard som stedfortræder
Supplerende sagsfremstilling
Til Kommunalbestyrelsen den 28.03.2022:
Sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Lene Damgaard fratræder sin stilling pr. 30.03.2022. Der skal derfor udpeges en ny stedfortræder for medlem til Huslejenævnet. Ydelses- og Borgerservice har indstillet sagsbehandler Gitte Baltzer.
Indstilling
Supplerende indstilling til Kommunalbestyrelsen den 28.03.2022:
Direktionen indstiller:
- At kommunalbestyrelsen udpeger sagsbehandler i Ydelses- og Borgerservice Gitte Baltzer som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 21/13154
Resume
I forbindelse med etablering af en borgerrådgiverfunktion, er der foretaget en opdatering af styrelsesvedtægten, herunder præcisering af enkelte afsnit, samt udarbejdet vedtægter for borgerrådgiverfunktionen, som hermed lægges op til Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Sagsfremstilling
Langeland Kommune har pr. 1. februar 2022 ansat en borgerrådgiver i henhold til styrelseslovens § 65 e, hvorefter borgerrådgiveren refererer direkte til Kommunalbestyrelsen. Efter denne bestemmelse skal oprettelse og nedlæggelse af en borgerrådgiverfunktion indføjes i kommunens styrelsesvedtægt. Der er derfor foretaget ændringer i styrelsesvedtægten, hvor der er indføjet et nyt afsnit (kapitel VIII med titlen Borgerrådgiver), som beskriver de overordnede juridiske rammer for borgerrådgiverfunktionen. Der er indsat følgende tekst:
§ 22 Der etableres en borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens § 65 e.
Stk. 2. Borgerrådgiverfunktionen henhører direkte under Kommunalbestyrelsen og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning.
Stk. 3. Borgerrådgiveren skal yde rådgivning og vejledning til kommunens borgere inden for de rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, herunder bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed.
Derudover er der foretaget enkelte præciseringer i kapitel VI (§ 19, stk. 2) vedr. vederlag m.v. og kapitel VII (§ 21) vedr. indkaldelse af stedfortrædere.
Efter behandlingen vil den ændrede styrelsesvedtægt skulle træde i kraft den 1. maj 2022.
Ankestyrelsen vil blive orienteret om de vedtagne ændringer i styrelsesvedtægten
I henhold til § 2 stk. 2 i styrelsesloven skal forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst seks dages mellemrum.
Der er i forhold til borgerrådgiverfunktionen udarbejdet vedtægter, som fastlægger borgerrådgiverens overordnede funktion og relation til Kommunalbestyrelsen samt borgerådgiverens konkrete kompetencer, opgaver og handlemuligheder i Langeland Kommune.
Det fremgår bl.a. heraf, at det overordnede formål med borgerrådgiverfunktionen er at styrke dialogen mellem borgerne og Langeland Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.
Afledte konsekvenser
Vedtagelse af den nye styrelsesvedtægt og vedtægter for borgerrådgiverfunktionen vurderes at være udgiftsneutral.
Indstilling
Borgmesteren indstiller:
- At forslaget til ændret styrelsesvedtægt oversendes til 2. behandling på Kommunalbestyrelsens møde den 25. april 2022
- At forslag til vedtægter for borgerrådgiverfunktionen godkendes.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Forslag om at sende borgerrådgiverdelen tilbage til ny behandling i Økonomiudvalget:
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre stemte for dette forslag.
Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte imod forslaget.
Forslag blev forkastet.
Afstemning om, at ansættelsen af borgerrådgiveren formelt skal behandles af Kommunalbestyrelsen:
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre stemte for.
Socialistisk Folkeparti of Socialdemokratiet stemte imod.
Forslag blev forkastet.
Afstemning om godkendelse af hele styrelsesvedtægtens indhold og vedtægter for borgerrådgiver:
Et flertal bestående af Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for indstillingen med den tilføjelse, at borgerrådgiverens tilsynsforpligtelse i styrelsesvedtægtens § 22 stk. 3 indsættes i styrelsesvedtægten.
Venstre, Radikale Venstre og Det konservative Folkeparti stemte imod.
Indstillingen godkendt med flertallets tilføjelse til Styrelsesvedtægtens §22 stk. 3.
Bilag
Sagsnr.: 22/2670
Resume
Statsministeren har udskrevet folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold den 1. juni 2022. Der skal udpeges valgstyrere og tilforordnede til at forestå valghandlingen.
Sagsfremstilling
I Langeland Kommune er der otte afstemningssteder med i alt ni valgborde. Ved tidligere valg har Kommunalbestyrelsen besluttet at vælge fem valgstyrere til hvert valgsted og dertil fem tilforordnede vælgere til afstemningssted Rudkøbing.
Såfremt Kommunalbestyrelsen fastholder den fordeling, skal der træffes beslutning om udpegning af i alt 40 valgstyrere og fem tilforordnede vælgere.
Fordeling af valgstyrere vil som udgangspunkt ske ved forholdstalsvalg, men Kommunalbestyrelsen har mulighed for at vælge en anden metode.
Der skal efter forholdstalsmetoden udpeges følgende antal:
Afstemningssted | Antal valgstyrere og tilforordnede |
Bagenkop | 5 |
Humble | 5 |
Lindelse | 5 |
Rudkøbing | 10 |
Strynø | 5 |
Tullebølle | 5 |
Lejbølle | 5 |
Lohals | 5 |
I alt | 45 |
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan fordeling af valgstyrere og tilforordnede skal være. Der kan vælges blandt mulighederne:
1) alle 45 valgstyrere og tilforordnede vælges blandt de partier, der i dag er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen eller,
2) der vælges et nærmere bestemt antal valgstyrere blandt partierne i Kommunalbestyrelsen, hvorefter de resterende valgstyrere vælges blandt de opstillede partier ved sidste kommunalvalg, som ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen
Loven stiller krav om, at der udbetales kørselsgodtgørelse til medlemmer af Kommunalbestyrelsen, såfremt disse er valgstyrere eller tilforordnede. Derfor skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om der også skal udbetales kørselsgodtgørelse til valgstyrere og tilforordnede, der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer.
I forbindelse med fordeling af valgstyrere skal det bemærkes, at der blandt valgstyrene skal vælges en formand for hvert afstemningssted. Det er ligeledes en betingelse at flere grupper/partier er repræsenteret på valgstederne som valgstyrere. Valgstyrerformanden må på intet tidspunkt forlade afstemningsstedet og samtlige valgstyrere skal være til stede ved underskrivelse af afstemningsbog.
Nedenfor vises fordelingen (efter forholdstalsmetoden) som den vil se ud, hvis Kommunalbestyrelsen peger på mulighed 1, hvor alle 45 valgstyrere og tilforordnede udpeges blandt de partier, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen.
Parti/Liste | Antal |
Liste A | 6 |
Liste B | 3 |
Liste C | 3 |
Liste F | 18 |
Liste V | 15 |
I alt | 45 |
Herudover deltager et antal administrative medarbejdere udpegede som valgsekretærer.
Fordelingen af poster som valgstyreformand vil være følgende:
Parti/Liste | Antal |
Liste A | 1 |
Liste F | 4 |
Liste V | 3 |
Fordeling af valgstyrere på afstemningsstederne sker efter aftale mellem partierne og administrationen. Af hensyn til tilrettelæggelse af arbejdet på afstemningsstederne, bør alle udpegede valgstyrere, valgstyreformænd og tilforordnede for de digitale valgsteder kunne fungere i alle funktioner, herunder betjene computere med digitale valglister.
Til at medvirke ved godkendelse af brevstemmer mandag den 31. maj 2022 på Rådhuset udpeges valgstyreformand og sekretær fra hvert afstemningssted.
Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at antallet af udpegede valgstyrere til at medvirke ved stemmeafgivning i eget hjem er to. Ved brug af forholdstalsmetoden vil fordelingen af disse tilfalde liste F og V.
Afledte konsekvenser
Udgifter til afholdelse af Folkeafstemning forventes at kunne afholdes inden for det vedtagne budget til administration og politiske aktiviteter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler:
- At Kommunalbestyrelsen vælger mulighed 1 ved fordeling af valgstyrere og tilforordnede
- At der alene udbetales kørselsgodtgørelse til valgstyrere og tilforordnede vælgere, der er medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
- At SF og Venstre udpeger hver en valgstyrer til at medvirke ved stemmeafgivningen i eget hjem
- At valgstyrere og valgstyreformænd for de digitale valgsteder skal kunne betjene alle funktioner herunder betjene computere med digitale valglister
- At borgmesteren bemyndiges til at godkende eventuelle ændringer, der måtte blive behov for
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 22/2670
Resume
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal udbetales diæter til valgstyrere og tilforordnede ved folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold og størrelse på eventuel udbetaling.
Sagsfremstilling
Det følger af § 31 stk. 3 i Folketingsvalgloven, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om der udbetales diæter til valgstyrere og tilforordnede ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Kommunalbestyrelsen beslutter også størrelsen på diæten. Diæten er fastsat i den kommunale styrelseslov. Heraf følger det, at diæten udgør 440 kr. i 2022 og det dobbelte, hvis hvervet varer over fire timer. Dog kan diæten højest udgøre det femdobbelte af beløbet for en enkelt diæt, altså 2.200 kr. i 2022.
Hidtil har praksis været, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at udbetale følgende:
- Tilforordnede og valgstyrere på selve afstemningsdagen honoreres med tre valgdiæter
- Valgstyrere, som medvirker ved brevstemmeafgivning i borgeres eget hjem forud for afstemningsdagen, modtager tre valgdiæter som honorering
Afledte konsekvenser
Ved at følge praksis som hidtil vil udgifterne til diæter kunne afholdes inden for det vedtagne budget til afholdelse af valg.
Det er ikke muligt at afgøre, hvordan en beslutning om ikke at udbetale diæter vil påvirke rekrutteringen af tilforordnede og valgstyrere.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Økonomiudvalget anbefaler, at der udbetales tre diæter til valgstyrere og tilforordnede borgere ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 22/2303
Resume
Den tidligere Sydlangeland Kommune har i november 1991 ydet kommunegaranti for Andelsboligforeningen Savværksvejs (A/B Savværksvej) optagelse af lån hos Nykredit på baggrund af bestemmelserne om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.
Sagsfremstilling
A/B Savværkvej har i 1991 optaget lån hos Nykredit, som er blevet bevilget på baggrund af, at den tidligere Sydlangeland Kommune har ydet kommunegaranti. Der har været optaget lån på 5.840.000 kr., hvorefter kommunen har ydet en garanti for betaling af de til enhver tid sidst prioriterede 18,7 % af restgælden af lånet. Lånet er blevet optaget som et indekslån.
A/B Savværksvej har i forbindelse med deres afholdelse af ekstraordinære generalforsamling den 14. februar 2022 besluttet at indgive en konkursbegæring, idet foreningens økonomi har nødvendiggjort dette. Konkursbegæringen er formelt indgivet den 25. februar 2022 til Skifteretten i Svendborg.
Nykredit har hertil oplyst over for kommunen, at kautionsforpligtigelsen pr. 18. februar 2022 udgjorde i alt 898.288,33 kr. Beløbet blev oplyst med forbehold for, at det kan ændre sig alt efter kursudvikling på lånene samt indeksfaktoren. Da kautionen dækker den yderste del af lånene, er det ligeledes afgørende, hvad ejendommen bliver solgt for.
I tilfælde af, at Langeland Kommune bliver mødt med et krav om kautionsforpligtigelse, vil økonomien blive håndteret gennem budgetopfølgning i foråret 2022.
Afledte konsekvenser
Når Skifteretten har afgivet konkursdekret, vil ejendommen blive sat til salg. Afhængigt af hvad ejendommen bliver solgt for og afhængigt af kursudvikling samt indeksfaktoren kan Langeland Kommune blive mødt med et økonomisk krav i forlængelse af, at den tidligere Sydlangeland Kommune har ydet kommunegaranti til A/B Savværksvej. Størrelsen på kravet afhænger af de nævnte faktorer.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Økonomiudvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Taget til orientering.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 22/707
Resume
Langeland Kommune har modtaget Social- og Ældreministeriets decisionsskrivelse for 2020.
Sagsfremstilling
Det fremgår af revisionsberetningen, at revisor konkluderer, at Langeland Kommunes forvaltning og udbetaling af ydelser og tilskud med statsrefusion på Social- og Ældreministeriets område ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.
I beretningen for 2020 har revisor fulgt op på forhold vedrørende forebyggende og anbringende foranstaltninger, jf. Servicelovens kapitel 11 ved at foretage en personsagsgennemgang på området. Det fremgår af beretningen, at revisor har konstateret to fejl uden refusionsmæssig betydning ud af de fire gennemgåede sager på området.
På baggrund af de samlede resultater, er det revisors vurdering, at området generelt varetages hensigtsmæssigt og betryggende.
Revisor har desuden fulgt op på det øvrige specialiserede område, jf. Servicelovens §§85 108. Det fremgår af beretningen, at revisor har konstateret en væsentlig fejl uden refusionsmæssig betydning ud af de 14 gennemgåede sager på området.
Revisors generelle vurdering er, at området som helhed er varetaget hensigtsmæssigt og efter gældende regelsæt.
Afledte konsekvenser
Ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- Hvis ingen bemærkninger så anbefales det, at punktet tages til efterretning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-03-2022
Taget til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 07-03-2022
Udvalget anbefaler, at punktet tages til efterretning i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Taget til efterretning og videresendes til Kommunalstyrelsen til efterretning.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 22/2459
Resume
Økonomiudvalget skal i denne sag tage stilling til en fornyet markedsføringsaftale med Langelandsfestivalen for perioden 2022-2026 på baggrund af de ændrede vilkår i henhold til budgetaftale om budget 2022.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen vedtog med budget 2022, at der årligt er afsat 180.000 kr. til brug for en markedsføringsaftale med Langelandsfestivalen. Administrationen har på den baggrund været i forhandling med Langelandsfestivalen om indhold af en sådan aftale. Forslag til aftale er vedlagt som bilag.
Hovedfokus for administrationen har været at sætte midlerne i spil på en måde, hvor det giver den størst mulige markedsføringseffekt for Langeland i et bosætnings- og turistmæssigt perspektiv.
Langelandsfestivalen oplyser, at de ud over markedsføringsaftalen også har andre aktiviteter i gang, herunder arbejder de med at give endagsadgang for beboere og ledsagende personale fra Danahus Plejecenter. Dette er ikke en del af markedsføringsaftalen.
Afledte konsekvenser
Markedsføringsaftalen med Langelandsfestivalen vil bidrage til at gøre positivt opmærksom på Langeland som bosætnings- og feriedestination.
Indstilling
Direktionen indstiller Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen
- At markedsføringsaftalen med Langelandsfestivalen for 2022-2026 godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales med den ændring at opsigelsesvarslet følger aftalen om arealleje.
Søren Ramsing (B) stemmer imod på grund af den økonomiske situation.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Økonomiudvalgets beslutning godkendt.
Søren Ramsing (B) og Jesper Skovhus (V) stemmer imod på grund af den økonomiske situation.
Bilag
Sagsnr.: 22/831
Resume
Samtlige partier i Kommunalbestyrelsen indgik den 29. september 2021 en budgetaftale indeholdende en besparelsesramme for Ungdomsskolen og Junior- og Ungdomsklub samt en besparelse på det specialiserede socialområde.
Sagsfremstillingen beskriver hvordan udmøntningen af den vedtagne rammebesparelse for Ungdomsskolen og Junior- og Ungdomsklub ønskes gennemført. Jævnfør Budgetaftale for 2022-2025 skulle reduktionerne drøftes på en temadag i Kommunalbestyrelsen. Denne temadag blev afholdt den 13. december 2021.
Sagsfremstilling
Udmøntningen af besparelsesrammen blev behandlet i Lærings-, Social- og Kulturudvalget den 30. november 2021, i Økonomiudvalget den 6. december 2021 og igen i Lærings-, Social- og Kulturudvalget den 14. december 2021.
På Lærings-, Social- og Kulturudvalgets møde den 14. december 2021 ønskede udvalget, at bestyrelsen skulle udarbejde et nyt oplæg, som indeholder færrest mulige serviceforringelser, og hvor der blev set yderligere på ledelse og administrationsudgifter.
Efter at have set på ledelse og administration endnu en gang er det vurderet, at det tidligere fremlagte forslag for udmøntning af besparelsen, og som er udarbejdet i samarbejde med Ungdomsskolens bestyrelse, er det forslag, der indeholder færrest mulige serviceforringelser.
Da der forventes et mindre overskud på Ungdomsskolen og Junior- og Ungdomsklub fra 2021 til 2022, vil det være muligt at udsætte reduceringen af Juniorklubbens åbningstid med en dag om ugen til 2023.
Dog er det skrevet ind i skemaet nedenfor for at illustrere den samlede besparelse.
Afledte konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår af skemaet nedenfor:
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At udmøntningen drøftes og anbefales til godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2022
Udvalget ønsker, at Ungdomsskolens bestyrelse genbehandler oplægget til udmøntning af rammebesparelsen i Ungdomsskole og Juniorklub, herunder muligheden for brugerbetaling samt besparelser på administration.
Supplerende sagsfremstilling
Til Børne- og Skoleudvalgets møde den 07.03.2022
På mødet den 7. februar 2022 besluttede Børne- og Skoleudvalget at Ungdomsskolens bestyrelse skulle genbehandle oplægget til udmøntning af rammebesparelsen i Ungdomsskole og Juniorklub, herunder muligheden for brugerbetaling samt besparelser på administration.
Nyt forslag til udmøntning er vedlagt som bilag.
Indstilling
Supplerende indstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 07.03.2022
Direktionen indstiller:
- At udmøntningen drøftes og anbefales til godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-03-2022
Udvalget anbefaler forslag 1 overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Formanden er enig i at anbefale forslag 1, men er imod besparelsen overordnet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Et flertal anbefaler forslag 1.
Søren Ramsing (B) stemmer imod besparelsen.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Et flertal godkender forslag 1.
Søren Ramsing (B) stemmer imod besparelsen.
Bilag
Sagsnr.: 20/12093
Resume
Administrationen præsenterer en række mulige modeller for beslutningskompetence vedrørende opstart af indsatser under velfærdsaftalen.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsens møde i september 2021 blev det besluttet, at arbejdet med velfærdsaftalen skulle overgå til normalsystemet, når aftalen var underskrevet, og at Følgegruppen for Velfærdsaftalen skulle nedlægges. Der blev imidlertid ikke truffet nogen beslutning om fordeling af beslutningskompetence i normalsystemet, altså mellem udvalget og administrationen.
Administrationen anbefaler, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler en af følgende mulige beslutningsmodeller for placering af beslutningskompetence:
- Initiativer under velfærdsaftalen skal godkendes af udvalget før igangsættelse
- Initiativer under velfærdsaftalen kan igangsættes administrativt
- Initiativer under velfærdsaftalen kan igangsættes administrativt, undtagen dem der 1) fraviger lovbestemmelser og/eller 2) forventes at kunne indebære en udgift
Ved alle tre modeller forudsættes det, at udvalget løbende orienteres om de initiativer, der igangsættes.
Administrationen anbefaler model C.
Initiativer under velfærdsaftalen kan opdeles i to typer: 1) egentlige prøvehandlinger, som kræver frisættelse fra lovbestemmelser jf. Lov om velfærdsaftaler og 2) andre initiativer, der er afledt af velfærdsaftalen, men ikke kræver frisættelse fra lovbestemmelser, fx organisatoriske ændringer og/eller ændrede arbejdsgange.
Prøvehandlinger og andre initiativer forventes hovedsageligt at ville foregå som mindre, tidsafgrænsede indsatser i et geografisk afgrænset område, fx en hjemmeplejegruppe eller en afdeling på et plejecenter. I andre tilfælde vil det være relevant at gennemføre prøvehandlinger og initiativer, der involverer flere enheder på én gang og i længerevarende perioder. Ved indsatsernes afslutning evalueres det, om disse skal justeres og forlænges, fortsat implementeres og eventuelt udvides til at omfatte hele organisationen eller afvikles og nedlukkes.
Afledte konsekvenser
Model A vil indebære, at udvalget får et solidt kendskab til emnerne for alle prøvehandlinger og initiativer. Set fra et driftsperspektiv vil model A kunne opleves langsommelig, da der vil være ventetid, fra en idé opstår til en indsats eventuelt kan afprøves.
Model B vil indebære, at udvalget orienteres af administrationen om, hvilke indsatser, der er sat i gang. Fra et driftsperspektiv vil model B betyde, at prøvehandlinger og andre initiativer hurtigt kan igangsættes.
Model C vil indebære, at udvalget skal godkende prøvehandlinger og andre initiativer, der involverer frisættelse fra loven og/eller kan indebære en udgift. Set fra et driftsperspektiv vil initiativer, der ikke falder ind under disse kategorier, hurtigt kunne igangsættes.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Ældre- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvilken af de tre modeller, udvalget ønsker at anbefale over for Kommunalbestyrelsen som gældende for beslutningskompetencen i forhold til prøvehandlinger og indsatser under velfærdsaftalen på ældreområdet.
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 08-03-2022
Udvalget anbefaler beslutningsmodel C.
Udvalget ønsker løbende orientering om de initiativer, der igangsættes under velfærdsaftalen.
Afbud under hele mødet:
Karina Jørgensen
Peder Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Ældrerådet den 17-03-2022
Ældrerådet tager punktet til orientering. Projektleder Zita Rye Hedeby deltog i punktet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Udvalget anbefaler model C.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt model C.
Sagsnr.: 22/2292
Resume
På baggrund af ejerkredsudvidelse i Film Fyn primo 2019 har der været en proces for governance. Som sidste led i den proces er der udarbejdet et udkast til ny ejeraftalefor FilmFyn.
Sagsfremstilling
Vedtagelsen af nye visioner for den fælles fynske erhvervsfremme ultimo 2018 i de fynske byråd afstedkom en række organisatoriske ændringer for samarbejdet i flere af de fælles fynske vækstfremme organisationer. Herunder nye ejerforhold i FilmFyn, hvor Odense Kommune og Kerteminde kom til i ejerkredsen.
FilmFyns nuværende aktionæroverenskomst er indgået tilbage i 2003. Den er derfor ikke tiltrådt af alle nuværende ejere og den vurderes i sin helhed at være uddateret. Der er derfor udarbejdet et udkast til en ny ejeraftale, som skal erstatte aktionæroverenskomsten.
Formålet med ejeraftalen er en forventningsafstemning mellem ejerkredsen og FilmFyns ledelse, herunder tydelighed omkring governanceforhold. Det skyldes, at FilmFyn er et selvstændigt retssubjekt og dermed ikke underlagt borgmestrenes eller kommunalbestyrelsernes instruktionsbeføjelse. FilmFyn står til ansvar overfor sin bestyrelse og generalforsamling. Samtidigt udviser ejerkommunerne interesse for FilmFyns arbejde, strategiske indsatser og effekt heraf. Der er med udgangspunkt heri udarbejdet et udkast til en ejeraftale mellem ejerkredsen og FilmFyn.
I forhold til konkret strategisk arbejde, effektmål, og implementering af strategiske indsatser foregår det kontinuerligt i samarbejdet mellem FilmFyns ledelse og den siddende bestyrelse. Den nye ejeraftale er udarbejdet i overensstemmelse med selskabsretslige regler om, at den overordnede strategiske dialog mellem ejerne og selskabet finder sted ved den årlige generalforsamling. Ejerskabet udøves i overensstemmelse med selskabslovens armslængdeprincip med deraf følgende ansvarsfordeling mellem ejerne og selskabets øverste ledelse, herunder respekten om bestyrelsens beslutningskompetence.
Det vurderes, at ejeraftalen vil sikre øget transparens, ramme for samarbejde og forventningsafstemning mellem ejerkommunerne og FilmFyn. Ejeraftalen er ikke generalforsamlingsstof, og skal derfor ikke drøftes og vedtages af generalforsamlingen. Det er en aftale, der indgås mellem kapitalejerne. Aftalen skal godkendes af byrådene / kommunalbestyrelserne.
Afledte konsekvenser
Ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende den nye ejeraftale for Film Fyn
Beslutning i Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 21/111
Resume
I regi af SHORES Langeland er der i december 2021 udarbejdet et dispositionsforslag for faciliteterne i Bagenkop Færgeleje og på Bagenkop Strand, såvel som i Rudkøbing, Bukkemose og Lohals. Forslaget er blandt andet en forudsætning for at søge Lokale og Anlægsfonden, som vi har haft god dialog og sparring med. Der har i udarbejdelsen af dispositionsforslaget været tæt dialog og samarbejde med arkitektfirmaet LOOP, SHORES styregruppen, koordineringsgrupperne, Handicaprådet, Tryg Fonden, Friluftsrådet og Lokale og Anlægsfonden for at sikre, at så mange ønsker som muligt tænkes ind. Denne sag omhandler endelig godkendelse af placeringen af de i dispositionsforslaget foreslåede SHORES faciliteter på Langeland.
Sagsfremstilling
I 2019 fik SHORES Langeland udarbejdet et Idekatalog, som tydeliggjorde hvor og hvilke muligheder der er for at understøtte de stedsspecifikke potentialer ved - og i - det blå element. Skitserne i Idekataloget var håndtegnet og skulle bruges til at igangsætte idegenereringen og konkretiseringen af de kommende SHORES faciliteter. Dette arbejde har været genstand for en større inddragelsesproces med lokale og for bl.a. udarbejdelsen af lokalplan 126 Havn- og Fritidsområde i Bagenkop.
For at kunne ansøge fondene og samtidig konkretisere idéerne til de kommende faciliteter er der i 2021 pågået et arbejde med at udarbejde et dispositionsforslag. Dispositionsforslaget konkretiserer faciliteternes placering, udtryk og volumen. Skitseringerne i dispositionsforslaget har alle gennemgået en større inddragelsesproces med SHORES styregruppen, SHORES koordineringsgrupperne, Handicaprådet Langeland, Tryg Fonden, Friluftsrådet Langeland, Lokale og Anlægsfonden samt arkitektfirmaet LOOP. Alle faciliteterne har igennem inddragelsesprocessen ændret udseende og placering.
Placeringen af faciliteterne har forskellige lodsejerforhold:
SHORES facilitet | Lodsejer |
Bagenkop SPRINGET | Langeland Kommune (lokalplan 126) |
Bagenkop BOARDWALK | Privat lodsejer + Langeland Kommune (godkendelse fra privat lodsejer er indhentet) |
Rudkøbing DÆKKET | Langeland Kommune |
Bukkemose LOUNGEN | Privat lodsejer (godkendelse fra lodsejer indhentet) |
Lohals HYTTEN | Langeland Kommune |
Der er udarbejdet en foreløbig interessekonflikt søgning på de udvalgte lokationer (vedhæftet i bilag). Blandt andet skal der ansøges Kystdirektoratet om de relevante dispensationer. Grundlæggende set er der to typer sager i Dispositionsforslaget som skal ansøges hos Kystdirektoratet:
1. Rudkøbing/Dækket og Bagenkop/Springet indeholder anlæg på søterritoriet (SØT) som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
2. Lohals/Hytten, Bagenkop Strand/Boardwalk og Bukkemose/Loungen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15).
Afledte konsekvenser
Ved godkendelse af placeringerne kan der arbejdes videre med realisering af de foreslåede lokationer og tilvejebringelse af den nødvendige resterende økonomi gennem den igangværende dialog med fonde.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Klima-, Trafik- og Teknikudvalget samt Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
- At de i dispositionsforslaget foreslåede placeringer for SHORES Langeland faciliteter godkendes.
Beslutning i Grønt Råd den 01-03-2022
Friluftsrådet, Landbrugsorganisationen og bælternes fiskeriforening anbefaler indstillingen.
DN er positive overfor projekterne på havnene, men imod dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og anlæg på strande og kyster.
Beslutning i Bymiljøudvalget den 03-03-2022
Anbefales
Beslutning i Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget den 08-03-2022
Anbefales. Udvalget indstiller derudover, at administrationen fremlægger et overslag over driftsudgifter, som skal indgå i budgetdrøftelserne i forhold til en drift i 2024 og frem.
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Flertallet anbefaler anbefalingen fra Erhvervs-, Kultur-, og Turismeudvalget.
Nynne Printz er positiv overfor projekterne på havnene.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Nynne Printz (F) er positiv overfor projekterne på havnene i Bagenkop og Rudkøbing.
Bilag
Sagsnr.: 19/4811
Resume
Beslutning om igangsætning af projektet Hovedbyer på forkant, Kulturelt kraftcenter i og omkring Langelands Museum i Østergade, Rudkøbing. Der skal tages stilling til projektets indhold, etapedeling og budget. Samt frigivelse af egne midler.
Sagsfremstilling
Baggrund:
I 2017 blev der søgt om støtte gennem Realdanias pulje Hovedbyer på forkant til initiativer i Rudkøbing. Realdania bevilgede 250.000 kr. til en forundersøgelse og reserverede 7.750.000 kr. til implementeringen.
I 2018 blev forundersøgelsen gennemført (vedlagt til orientering) og der blev valgt to delprojekter:
- Et omkring Stier mellem havn og by som også hang sammen med stiprojektet i den igangværende områdefornyelse. Projektet er afsluttet.
- Et omkring Kulturelt kraftcenter i og omkring Langelands Museum i Østergade hvor både bygningerne og udearealer tænkes nyindrettet. Det er dette delprojekt, der nu står for at skulle igangsættes.
I forundersøgelsen stod om Kulturelt Kraftcenter:
Det anbefales at skabe mere liv i bymidten ved at gøre museet i Østergade og museumshaven til et kulturelt og byhistorisk kraftcenter. Vi foreslår, at der etableres en ny indgang til museet, som giver en langt bedre og mere synlig forbindelse mellem hovedgadens byliv og museet. Det giver samtidig mulighed for at etablere en ny museumspassage med offentlig adgang gennem museumshaven fra Østergade til Grønnegården. Samtidig foreslår vi, at den funktionstømte lo-bygning istandsættes, så den kan bruges til nye aktiviteter og skabe gode rammer for nyt liv i museumshaven.
Med afsæt i dette blev projektet igangsat. Realdania gav tilsagn om støtte og en arkitekt (Kent Pedersen) blev koblet på projektet.
Relativt hurtigt blev der udarbejdet et konkret forslag til løsning. Forslaget er efterfølgende blevet drøftet ved et antal møder med projektgruppen, medarbejdere samt repræsentanter fra bymiljøudvalg, handicapudvalg, Geopark, SHORES, Vej og park samt planafdeling, og forskellige justeringer er foretaget.
De aktuelle planer er: (Plantegning vedlægges)
- Etablering af ny hovedindgang i Østergade 23 (den tidligere tøjbutik). Og indretning med en kombination af turistinformation og museumsshop i for-arealet og udstillingsareal for Langelands Museum i bag-arealet.
- Der skabes niveaufri adgang og tilgængelighed for alle både fra hovedgaden og fra gårdarealet/museumshaven.
- De tidligere lokaler for Langelands Museum (Østergade 25) indrettes til kontorer og arbejdsrum for Erhvervs og Turismeafdelingen og Langelands Museum, herunder til publikumsinddragende aktiviteter.
- Bygningerne energioptimeres hvilket bl.a. omfatter udskiftning af tagbeklædning, nyetablering af effektiv isolering, udskiftning af nogle vinduer og renovering samt tilføjelse af forsatsruder på andre vinduer.
- Den oprindelige port gennemgang i Østergade 25 genskabes med respekt for det nyligt åbnede Geopark besøgscenter og vil give adgang til den stemningsfyldte museumshave. Gårdrummet og haven nyindrettes til den fremtidige brug.
- Portrummet er netop taget i brug som formidlingsrum for Geopark og SHORES og der vil blive arbejdet med at besøgscentret naturligt bindes sammen med haven.
- En af de udførte stier, mellem by og havn, vil gå gennem haven til Grønnegården.
- Loen (baghus i haven) istandsættes til et uopvarmet formidlingsrum bl.a. i forhold til Geopark besøgscentret.
Det er planlagt at udføre arbejdet i to etaper:
- Første etape (finansieret): Tag og fag på Østergade 23 og 25, nyindretning af forreste del stueplan i nr. 23 inkl. inventar (hvor turistinformation og museumsshop indarbejdes) samt nye udgange til gårdrum, ombygning i stueplan nr. 25, gårdrummet (uderum). Og som option Loen, herunder indretning (mulighed for at undlade/udskyde)
- Anden etape (u-finansieret): Nyindretning af bagerste del stueplan i Østergade 23 (udstillings-rummet), museumshaven. Og Loen, herunder indretning, hvis den er blevet udskudt.
Økonomi:
Første etape er kalkuleret til at koste 12,3 mio. kr. og indeholder også allerede afholdte udgifter til forundersøgelser, samt den afledte fondsmoms på 17,5%.
Beløbet er større end hidtil kalkuleret, og skyldes primært den aktuelle konjunkturstigning i byggebranchen (ca. 25% dyrere). Der tages forbehold for yderligere prisstigninger.
Samlet kalkuleret udgift til første etape: 12.950.000 kr.
Bevilget ekstern finansiering:
Realdanias oprindelige tilsagn 8.000.000 kr.
Ekstrabevilling fra Realdania til bæredygtighedstiltag 920.000 kr.
Tilskud fra statens tilgængelighedspulje 440.000 kr.
Tilskud fra energistyrelsens energisparepulje *) 1.514.400 kr.
Samlet ekstern finansiering: 10.874.400 kr.
*) skal accepteres via en politisk beslutning.
Afsat kommunal finansiering: (dele af beløbene afventer frigivelse med denne sag)
Udvikling af Rudkøbing by og Strategisk byudvikling 1.582.000 kr.
Geopark formidlingscenter 125.000 kr.
Fra vedligeholdelsespulje 388.000 kr.
Samlet kommunal finansiering: 2.095.000 kr.
Samlet finansiering i alt: 12.969.400 kr.
Der arbejdes pt. på finansiering af anden etape via fondsansøgninger.
Tidsplan:
Projektering, myndighedsbehandling/byggeansøgning og udbud opstartes nu og forløber hen over foråret og sommeren.
Parallelt hermed arbejdes på fundraising af 2. etape
1. etape er planlagt til udførelse fra oktober 2022 til juni 2023.
2. etape: planlægges når finansieringen er skaffet.
Afledte konsekvenser
Den mere synlige turistinformation og museumsshop, der tænkes indarbejdet i bygningerne, og synergien mellem dette og de ønskede udstillingsfaciliteter til Langelands Museum i etape 2 formodes at betyde flere besøgende i bymidten (Kraftcenteret) som forventeligt også vil give større omsætning i detailhandlen. Denne satsning stemmer også overens med anbefalinger fra Partnerskab for levende bymidter (partnerskabets_anbefalinger.pdf (erhvervsstyrelsen.dk)), hvor det fremhæves at flere offentlige bylivsskabende funktioner i bymidter bør styrkes ved at fremme beslutninger om placering af fx uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sundhedshus eller kultur-, fritids- og foreningsfunktioner for at tiltrække borgere og turister, der vil bidrage til at understøtte detailhandlen.
Der skal i kommende budgetter afsættes driftsmidler til at drive de nye funktioner, både hvad angår rengøring, forbrug og personale.
Der vil være et større areal der skal driftes, samtidig med at den hidtidige lejeindtægt fra erhvervslejemålet ophører, som tidligere har bidraget til Langelands Museums nuværende driftsudgifter. Der forventes dermed et behov for bevilling til en årlig omkostning i forhold til den basale drift på ca. 200.000 kr. Der er i denne sag ikke taget stilling til driftsomkostninger til indholdet og betjeningen af en ny udstillingsfacilitet, dette vil blive forelagt i en senere sag, når der er opnået finansiering til fase to.
I forhold til de energiforbedrende tiltag vil der fremadrettet være en besparelse på energiforbruget som kan komme andre energiforbedrende tiltag til gode.
*) Tilsagnet fra energistyrelsen på 1.514.400 kr. er betinget af, at projektet opnår endelig godkendelse ved kommunalbestyrelsen.
Biblioteket fastholdes som u-betjent turistknudepunkt, idet de u-betjente åbningstider på biblioteket giver en stor tilgængelighed for turister i forhold til fysisk materialesøgning.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Klima-, Trafik- og Teknikudvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At igangsætning af projektet godkendes som beskrevet
- At administrationen kan meddele energistyrelsen at projektet er godkendt
- At afsatte midler på 1.582.000 kr. til Udvikling af Rudkøbing by og Strategisk byudvikling anvendes til projektet i Østergade og frigives
- At restbeløbet af de afsatte midler til Geopark på 125.000 kr. anvendes til projektet i Østergade og frigives
- At restbeløbet af de afsatte midler til vedligeholdelse på 388.000 kr. anvendes til projektet i Østergade og frigives
- At der i forbindelse med budget 2023 afsættes 200.000 kr. årligt til de nødvendige basisdriftsudgifter
- At der etableres en turistinformation og museumsshop i Østergade 23
- At biblioteket efter juni 2023 har en funktion som u-betjent turistknudepunkt
Direktionen indstiller, at Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At der etableres en turistinformation og museumsshop i Østergade 23
- At biblioteket efter juni 2023 har en funktion som u-betjent turistknudepunkt
Beslutning i Bymiljøudvalget den 03-03-2022
Anbefales
Beslutning i Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales, men gør opmærksom på, at det medfører en u-finansieret driftsudgift på 200.000 kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 22/1826
Resume
Fonden Langelands Elforsyning har besluttet at udvide antallet af ladestandere på Langeland og ønsker i den forbindelse tilladelse til placering af ladestandere på kommunal ejendom, herunder råderet over det nødvendige antal parkeringspladser.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Fonden Langelands Elforsyning har besluttet at udvide antallet af ladestandere på Langeland betragteligt. Dette til fordel for både beboere og ikke mindst turister med elbil.
Fonden Langelands Elforsyning søger om tilladelse til placeringer på kommunale arealer i Humble og Bagenkop, ved Langelandsfortet og Medicinhaverne/Tickon samt tre nye steder i Rudkøbing (der findes allerede et ladepunkt i Biblioteksgården).
Ud over de ønskede placeringer på kommunale arealer, er der planlagt at opsætte og udskifte en række ladestandere på privat ejendom; Spodsbjerg Havn, Lohals Havn, Sommerhusområde Ristinge/Ristinge Camping, Sommerhusområde Bukkemose/Golfbanen, Sommerhusområde Stoense Havn og Emmerbølle Camping.
Placering af disse nye ladestandere er planlagt ud fra overvejelser om mængden af elbiler, enten som følge af indkøbsmulighed, overnatning eller turistattraktioner. Opstillingen vil kræve aftaler med både private grundejere og Langeland Kommune. Ligeledes er der ved de valgte placeringer set på muligheder og omkostninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende elnet, således at økonomien i projektet er fornuftig.
Når hele projektet er afsluttet i løbet af 2022, vil Langeland Kommune være med helt fremme i antallet af lynladere og lade punkter generelt pr. indbygger i Danmark.
Fremadrettet vil Fonden Langelands Elforsyning selv drive og servicere sine ladestandere, mens afregning og support foregår ved hjælp af samarbejdspartner.
Beskrivelse af det ønskede fremgår af Fonden Langelands Elforsynings ansøgning se bilag.
Afledte konsekvenser
Frem til den 1. april 2022 kan Langeland Kommune give tilladelse til den ønskede opstilling af ladestandere på kommunale vejarealer og råderet over parkeringspladser.
Langeland kommune vil ikke skulle deltage økonomisk i etableringen eller driften.
Den 1. april 2022 træder ny lovgivning i kraft, der betyder at kommunerne skal sende opstilling af ladestandere i udbud, sådan at flere ladestanderoperatører får mulighed for at byde ind på opgaven. Afhængigt at udbud og efterspørgsel kan det resultere i at kommunerne skal have betaling for, eller give tilskud til opstillingen af ladestandere på offentlige arealer.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At der meddeles tilladelse til Fonden Langeland Elforsynings ønskede placering af ladestandere på kommunale arealer, herunder råderet over det nødvendige antal parkeringspladser
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales, men henstiller til drøftelser af konkrete placeringer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 21/6570
Resume
Der skal tages stilling til omfang og udformning af renoveringsprojektet i forbindelse med Badeanstalten i Rudkøbing.
Sagsfremstilling
Det er besluttet i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget den 14. juni 2021, at der arbejdes videre med forslaget om renovering/opgradering af Badeanstalten og at der fremsendes et reelt projektforslag til godkendelse.
Der er afsat 200.000 kr. til renovering/opgradering af Badeanstalten. Herudover blev det besluttet at en del af budgettet til Strandpromenade-projektet kunne indgå.
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Rene Larsen (politiker), Jan Andersen (frivillig, aktiv omkring Badeanstalten) og Thomas Buhl (projektleder).
Gennem et antal møder i arbejdsgruppen, samt drøftelser med driftsafdelingen i Vej og Park, samt repræsentanter fra handicaprådet foreslås følgende:
At bærende konstruktion under eksisterende trædæk, nærmest vandet, renoveres/udskiftes. Der skal etableres en del nye fundamenter/pæle, og den bærende trækonstruktion fornyes.
Trædækket vil også fremover have ca. samme udformning som i dag, men der tilføres et område med trappe, siddetrappe/repos ud i vandet. Denne nye facilitet tænkes placeret på den side af beton-flydebroen hvor der er mest roligt vand.
I de områder hvor der i dag er betonfliser etableres nye forbedrede opholdsstæder. I halvdelen af dette areal foreslås den oprindelige (historiske) løsning med sand genskabt, dog nu hævet til et niveau svarende til eksisterende trædæk. Der etableres siddepladser i kanten af disse områder. I den anden halvdel opbygges et nyt trædæk, trappeadgang mm. Det nye trædæk udføres i en højde så det halverer højdeforskellen mellem det øverste betondæk (adgangsniveauet) og det nuværende trædæk.
Formålet med dette er at skabe et mere sammenhængende anlæg samt attraktive og forskelligartede opholdsarealer. Men også for at fjerne den fordybning der i dag betyder ophobning at tang ved højvande/bølger.
Der planlægges i den samlede bearbejdning velvalgte ganglinjer og trappeforbindelser fra indgangspartiet, via det øverste dæk (med eksisterende toilet og omklædningsfaciliteter), til de forskellige opholdsniveauer og helt til betonflydebroen og vandet.
Trapper, helt til vandet, udføres med god gangkomfort for alle, uanset om man er barn eller dårligt gående. Trapperne forsynes med håndlister.
Udvalgte dele af det eksisterende bygningsanlæg renoveres også hvor det er påkrævet og økonomisk muligt.
Alle disse arbejder tænkes udført af kommunens egen Vej, Park og Ejendomsafdeling. Og detailløsninger afklares løbende i et samarbejde med den projektansvarlige hos Teknik og Miljø.
Der har gennem processen været drøftelser med to udpegede repræsentanter fra handicaprådet. Indledningsvis anbefalede de en god trappeløsning - udformes så alle kunne bruge den (også børn og gangbesværede). Primært en relativ flad (ikke stejl) trappe med håndlister i en eller begge sider.
I forlængelse af dette blev en evt. ny rampeopbygning uden for badeanstalten også drøftet. En rampe der kunne give adgang til det nuværende trædæk og evt. helt ned til sandstranden uden for badeanstalten. Repræsentanterne fra handicaprådet anbefaler en sådan rampe.
Efter forskellige overvejelser foreslås denne løsning dog ikke udført, da der er flere udfordringer i løsningen. Bl.a. at den er relativt kompliceret at udføre og derfor forholdsvis dyr, at den frygtes misbrugt til kørende adgang til badeanstalten for cykler og knallerter, samt at der selv med en rampe til trædækket, ikke opnås niveaufri adgang til vandet for at kunne bade. Det vil stadig skulle foregå ad en god trappe.
Det forventes at repræsentanterne fra handicaprådet skal deltage i udformning af den mest optimale trappeløsning.
Afledte konsekvenser
Der vil fortsat være driftsomkostning til løbende pleje og vedligeholdelse. Herudover kan det vise sig at valget af sand i nogle arealer bliver for omkostningstungt at opretholde.
Det vil fortsat ikke være muligt for bl.a. kørestolsbrugere at benytte anlægget til badning, grundet manglende egnet adgang helt ned til vandet.
Det planlagte vil kunne gennemføres inden for det afsatte budget.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At forslaget godkendes
- At de afsatte 200.000 kr. frigives
Beslutning i Bymiljøudvalget den 03-03-2022
Anbefales
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 22/1888
Resume
Kommunalbestyrelsen har i anlægsbudget 2022 afsat i alt 1.650.000 kr. til Vejanlægspulje, og der skal træffes beslutning om prioritering og frigivelse af midlerne.
Sagsfremstilling
Administrationen foretager hvert år vejsyn af alle kommuneveje. På baggrund heraf udarbejdes forslag til prioritering af vedligeholdelse af veje med presserende behov. Ved udvælgelsen af de enkelte veje er der medtaget vejklasse, skadesgrad og trafikbelastning.
Vejanlægspuljen er af regnskabstekniske årsager oprettet ved flytning af midler fra det oprindelige driftsbudget til veje der er således ikke tale om en ny pulje.
Derfor indgår vejanlægspuljen også i administrationens samlede forslag til prioritering af vedligeholdelse af veje i bilag 1.
Administrationen har vurderet at etablering af P-plads ved Rudkøbing Havn på tidligere udlejet areal som først antaget ikke kan anvendes som den ligger i betonbelægning og har derfor medtaget etablering af pladsen i GAB-asfalt i prioriteringen.
Administrationen har medtaget etablering af vej til Godthåbsvænget fra Humblevej i GAB-asfalt i prioriteringen.
Øvrige vejanlægsforslag :
Administrationen er i dialog med borger som ønsker etableret en eller to vigepladser langs Harnbjergvej. Der er meget landbrugskørsel på vejen og når der er åbent på Helsned Genbrugsplads er der tæt trafik og køretøjer anvender lodsejers grund som vigeplads idet vejen er meget smal. Hver vigeplads er beregnet til ca. 50.000 kr. i etablering såfremt lodsejer vil afgive jord uden beregning
Afledte konsekvenser
Såfremt det besluttes, at der skal gives budgetplads til etablering af en eller to vigepladser, så skal der fjernes/slettes veje for det tilsvarende beløb i vejanlægspuljen i bilag 1.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse:
- At administrationens forslag på bilag 1 til prioritering af vejanlægspulje i 2022 godkendes
- At det afsatte anlægsbudget på 1.650.000 kr. til veje frigives
- At administrationen bemyndiges til at igangsætte arbejdet, herunder udbyde nødvendige arbejder til eksterne entreprenører
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales og ved eventuelt mindre forbrug anbefales en vigeplads ved Harnbjergvej.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 22/1255
Resume
Kommunalbestyrelsen har i anlægsbudget 2022 afsat i alt 500.000 kr. til renovering af havne, og der skal træffes beslutning om prioritering og frigivelse af midlerne.
Sagsfremstilling
Der er i henhold til budgetaftalen afsat 500.000 kr. til renovering af havne i anlægsbudget 2022.
Havnefogeden har fremsendt nedenstående forslag til prioriteringsliste i forhold til det afsatte anlægsbudget, ud fra følgende vurderinger:
- På grund af flere fastliggere i Rudkøbing Havn mangler der masteopbevaring
- På grund af stigende priser og nedslidte broflader (+30 år) m.m. mangler der træ til vedligeholdelse
- Fjernelse af sunket/efterladt skib (Australieren) i Rudkøbing Fiskerihavn vil frigøre plads til ny fastlægger YRSA
- Nuværende terminaler på Rudkøbing og Bagenkop Havn er forældet i henhold til de nye betalingskrav for kreditkort, ligesom der pt. køres med to forskellige softwaresystemer
1 | Masteskurer Rudkøbing Lystbådehavn | 100.000 kr. |
2 | Indkøb af træ til renovering i havnene | 100.000 kr. |
3 | Fjernelse af sunket/efterladt skib i Rudkøbing Fiskerihavn | 100.000 kr. |
4 | Nye betalings terminaler til tankanlæg i Bagenkop og Rudkøbing havn | 200.000 kr. |
|
| 500.000 kr. |
Afledte konsekvenser
Havneprojekterne er prioriteret med henblik på overholdelse af anlægsbudget til renovering af havne i 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse:
- At anlægsbudget 2022 på 500.000 kr. til renovering af havne frigives og anvendes i henhold til prioriteringslisten
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 22/1889
Resume
Langeland Kommune har modtaget ansøgning om opsætning af en anløbsbro ved Bukkemose. Arealet er ejet af Langeland Kommune og der skal træffes beslutning om tilladelse til opsætningen.
Sagsfremstilling
Sommerhusejere ved Bukkemose har dannet en forening med henblik på at få opsat en anløbsbro ved siden af den rampe som anvendes til isætning af både. Baggrunden for et ønske om en anløbsbro er, at det er besværligt at håndtere båd og bådtrailer i forbindelse med optrækning og isætning af både på lokaliteten. En mindre anløbsbro vil afhjælpe dette og ifølge ansøger, gøre det både mere sikkert og mere bekvemt at håndtere båden.
Arealet hvor rampen ligger er ejet af Langeland Kommune. Det er Langeland Kommune som har myndighed til at give tilladelse til mindre bade- og bådebroer opført i træ.
Afledte konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser for Langeland Kommune, da det etablerede fællesskab vil håndtere al økonomi i forbindelse med såvel etablering som drift og vedligeholdelse af anlægget.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At opsætning af ansøgte anløbsbro ved Bukkemose på Kommunens areal godkendes
Beslutning i Grønt Råd den 01-03-2022
Grønt Råd anbefaler tilladelse, men med angivelse af max længde, krav om fri passage på stranden og fjernelse ved foreningens ophør.
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefaler indstillingen fra Grønt Råd med en max. brolængde på 10 meter + 3 meter landfæste.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales med en maksimum brolængde op til 20 meter + 3 meter landfæste.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Økonomiudvalgets beslutning godkendt.
Nynne Printz fastholder indstillingen fra Klima-, Trafik- og Teknikudvalget med en max. brolængde på 10 meter + 3 meter landfæste.
Bilag
Sagsnr.: 21/12341
Resume
Staten har afsat 200 mio. kr. til Cykelpuljen 2022.
Der skal træffes beslutning om, hvorvidt Langeland Kommune skal fremsende en ansøgning
Sagsfremstilling
Som led i Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er der afsat 200 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter i 2022, som er udpeget til Cyklens År.
Der kan søges om tilskud til cykelprojekter, der sikrer ny infrastruktur til cyklister, som er målrettet forbedringer for cyklister. Herudover kan der søges om tilskud til videns- og innovationsprojekter.
Ansøgningsfristen er den 31. marts 2022 kl. 12.
Langeland Kommune har tidligere ansøgt:
- Cykelpulje 2017 med projektet Cykelforbindelse mod Sydlangeland, der skulle forbinde Ørstedskolen, Skrøbelev skole og bagom ned til Fuglsbøllevejen
- Cykelpulje 2021 med projektet Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals, der skulle forbinde Stoense med Lohals
Desværre modtog kommunen afslag på begge ansøgninger med begrundelsen, at andre konkurrerende projekter, inden for den til rådighed værende økonomiske ramme, udviser et højere potentielt afkast af investeringsmidlerne.
Dette med baggrund i, at alle ansøgte projekter i henhold til de politiske hensyn og mål, sammenlignes inden for kriterierne:
- Større trafiksikkerhed for cyklister
- Flest muligt får gavn af projektet
- Projektet bidrager til bedre sammenhæng
- Projektet koordineres med relevante aktører
Langeland Kommune vil således altid være i hård konkurrence med de større byområder, hvor trafiktætheden på såvel veje som cykelstier er højere end på Langeland.
Administrationen vurderer det ikke ressourcemæssigt muligt at udarbejde et nyt cykelstiprojekt inden ansøgningsfristen til Cykelpuljen 2022, men anbefaler en genfremsendelse af enten begge eller ét af projekterne Cykelforbindelse mod Sydlangeland og/eller Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals med mindre tilretninger.
Afledte konsekvenser
Tilskudsandelen til anlægsprojekter er oplyst til 50 %. Der ydes ikke tilskud til drift og vedligehold og kommunen kan ikke lånefinansiere anlæg af cykelstier.
Det betyder, at hvis kommunen får tilsagn om tilskud, skal kommunen finde medfinansiering svarende til henholdsvis ca. 6 mio. kr. til Cykelforbindelse mod Sydlangeland og ca. 8.5 mio. kr. til Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals.
Herudover vil etablering af en cykelsti kræve at der afsættes budget til drift og vedligeholdelse.
Cykelstiprojekter skal dog først være fuldt afsluttet senest 6 år fra tilsagnsdatoen, jf. § 13 i bekendtgørelsen.
Langeland Kommune har i overslagsår 2023 afsat 2 mio. kr. i anlægsbudgettet til cykelstier. Ved tilsagn om tilskud vurderes derfor mulighed for at finde yderligere medfinansiering
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse:
- At Langeland Kommune ansøger cykelpuljen 2022 med genfremsendelse af projekterne Cykelforbindelse mod Sydlangeland og Cykelstiforbindelse Stoense-Lohals
- At hvis der opnås tilsagn til ét eller begge projekter indgår drøftelser af medfinansiering i de kommende budgetforhandlinger
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 21/12530
Resume
Der er udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2011-2023 med henblik på at skabe de planmæssige rammer for en omstrukturering af forsyningen med drikkevand fra Langeland Vand ApS.
Omstruktureringen er nødvendig for at Langeland Vand ApS får en tidssvarende og væsentlig forbedret forsyningssikkerhed.
Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om forslaget kan sendes i 8 ugers offentlig.
Sagsfremstilling
Forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2011-2023 skal skabe de planmæssige rammer for en omstrukturering af forsyningen med drikkevand fra Langeland Vand ApS.
Omstruktureringen er nødvendig for at Langeland Vand ApS får en tidssvarende og væsentlig forbedret forsyningssikkerhed.
Tillægget medfører følgende ændringer i vandforsyningen på Langeland:
- Langeland Vand har til hensigt at nedlægge to gamle vandværker (Hesselbjerg og Tryggelev Vandværker) og erstatte dem med et nyt vandværk, der ligger centralt i forhold til, hvor vandet indvindes.
- Derudover har Langeland Vand til hensigt at erstatte endnu et gammelt vandværk (Lejbølleværket) med et nyt vandværk, der skal placeres centralt på øen.
- Samtidig skal der etableres transmissionsledninger mellem de nye værker, så de kan nødforsyne hinanden.
Denne omstrukturering af vandforsyningen fremgår ikke af Langeland Kommunes Vandforsyningsplan 2011 2023. Derfor har Langeland Kommune udarbejdet dette forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplanen for at understøtte udviklingen i Langeland Vand ApS, så forsyningssikkerheden bliver tidssvarende.
Tillægget er udarbejdet i henhold til § 14 i Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. LBK nr. 1450 af 05/10/2020 (Vandforsyningsloven).
Afledte konsekvenser
Forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2011-2023 vil bidrage til en sikker, bæredygtig vandforsyning på Langeland.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse:
- At forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2011-2023 sendes i offentlig høring i 8 uger
- At tillægget efter høringen forelægges til politisk behandling igen med henblik på endelig godkendelse
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales, men efterspørger tidsplan og økonomi for implementering.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 21/12530
Resume
Der anmodes om fastsættelse og godkendelse af miljømål for sikring af forsyningssikkerheden, sundheden og serviceniveauet i Langeland Vand APS.
Miljømål:
Langeland Vand APS skal etablere tiltag til forbedring af forsyningssikkerhed, sundhed og serviceniveau. Tiltag kan være etablering af vandværker med to linjer, sammenkobling af vandværker, så der kan ske nødforsyning imellem værkerne, energioptimering og grundvandsbeskyttelse.
Sagsfremstilling
Langeland Vand ApS varetager drikkevandsforsyning til 9200 forbrugere på Langeland. Drikkevandet behandles på de tre værker Lejbølle, Tryggelev og Hesselbjerg. De tre værker leverer drikkevand til de tre forsyningsområder Sydlangeland, Midtlangeland (Assemose, Rudkøbing og Strynø) og Tranekær. Derudover har Langeland Vand forsyningspligten i Hou, som klares ved at købe vand fra Lohals Vandværk.
Værkerne er alle over 50 år gamle og bærer præg af tidens tand. Der er i januar 2020 gennemført en besigtigelse og tilstandsvurdering af alle Langeland Vands vandværker og beholderanlæg. Tilstandsvurderingen blev foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Envidan.
Efter tilsynet blev der udarbejdet en rapport, der beskriver iagttagelser ved gennemgangen. Der er blevet lavet en vurdering af anlæggenes indretning, funktion og tilstand. Gennemgangen viste, at Langeland Vand har anlæg med en gennemsnitlig vedligeholdelsestilstand på middel eller lidt under middel. Værkerne i syd har en restlevetid på mellem 5-10 år og værket i nord 10-20 år. Der forefindes desuden nogle design- og driftsmæssige forhold, som udgør en risiko for drikkevands- og forsyningssikkerheden.
Det er et alvorligt forhold, at vandværkerne er én-strengede. Det betyder, at hele værket skal lukkes ned, når det skal serviceres. Det kan betyde, at Langeland Vand ikke kan overholde forsyningspligten. Derudover er der ikke tilstrækkelig mulighed for nødforsyning (begrænsning i ledningernes størrelse) mellem Langeland Vands værker.
For at fastlægge den fremtidige forsyningsstruktur, har Langeland Forsyning udarbejdet en Masterplan. Planen beskriver den nuværende forsyningsstruktur, kommende vandbehov, målsætninger for vandforsyningen og de forskellige scenarier, som der er arbejdet med. Planen beskriver, hvad Langeland Vand finder nødvendigt, for at der også kan leveres rent drikkevand i fremtiden.
Afledte konsekvenser
For at Langeland Vand ApS kan sikre finansiering af tiltag til forbedring af forsyningssikkerheden, skal der vedtages et miljømål. Kommunal godkendelse af miljømålet er en forudsætning for at forsyningen kan søge om tillæg til indtægtsrammen.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At følgende miljømål for Langeland Vand APS: sikring af forsyningssikkerheden, sundheden og servicen overfor forbrugerne godkendes
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 08-03-2022
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-03-2022
Anbefales.
Winni Kielstrup Hansen deltog ikke i behandlingen af punktet, Ulrik Pihl deltog som stedfortræder.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Godkendt.
Sagsnr.: 22/132
Sagsfremstilling
Status på flygtningesituationen.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-03-2022
Taget til efterretning.
Sagsnr.: 21/13412