Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-10-2022 17:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kommunalbestyrelsen |
Sted: |
Rådhussalen |
Deltagere: |
Peder Hansen, Tonni Hansen, Ulrik Kølle Hansen, René Larsen, Winni Kielstrup Hansen, Jørgen Nielsen, Ulrik Pihl, Jesper Skovhus, Erik Hye Jørgensen, Karina Jørgensen, Nynne Printz, Brian Dalsgaard, Søren Ramsing, Flemming Neperus, Joan Kate Pedersen |
PDF: |
|
Sagsnr.: 22/131
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Sagsnr.: 22/132
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Intet til spørgetiden.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Sagsnr.: 22/36
Resume
Fastsættelse af kirkeskatteprocenten for 2023.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budget for den kirkelige ligning. Det fremgår heraf, at beløbet til skatteudskrivning udgør 20.469.271 kr.
Da kommunens budget baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, udgør udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten 1.802,8 mio. kr.
Provstiudvalget har ønsket, at kirkeskatten fortsat udgør 1,14% i 2023. Med en kirkeskatteprocent på 1,14 udgør kirkeskatten 20.552.250 kr. i 2023.
Afledte konsekvenser
Med en kirkeskatteprocent på 1,14 fremkommer der et overskud på 82.979 kr., hvorefter de kirkelige kasser forventes at have et tilgodehavende hos kommunen ved udgangen af 2023 på 159.760 kr.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At kirkeskatteprocenten for 2023 fastsættes til 1,14. Der anvendes statsgaranteret udskrivningsgrundlag
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/29
Resume
Jævnfør budgetprocessen for 2023 fremlægges budgetforslag for 2023 og overslagsårene 2024-2026 til 2. behandling.
Sagsfremstilling
Den 8. juni 2022 indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2023, hvilket danner rammen om Langeland Kommunes budgetlægning. Desuden har aftalen, som en reform af udligningssystemet fra 2020, en væsentlig betydning for de økonomiske rammer i kommunen.
Budgetoplægget tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2022-2025 og følgende ændringer:
- Statsgarantien for 2023 herunder skatter, tilskud og udligning
- KLs skøn for pris- og lønfremskrivninger
- Politiske beslutninger (tillægsbevillinger m.v.)
- Konjunktur, demografi, mængder og takster
- Lovændringer
- Uhensigtsmæssig budgetlægning eller fejl fra tidligere budgetlægning
- Omplaceringer
2. behandling af budgetforslag 2023-2026 pr. 3. oktober 2022:
I forbindelse med at Økonomiudvalget godkendte budgetprocessen for 2023 den 17. januar 2022, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til et budgetkatalog. Administrationen skulle i den forbindelse finde forslag til reduktioner for i alt 35,0 mio. kr. årligt.
Reduktionerne blev drøftet på et strategiseminar mellem Kommunalbestyrelsen og administrationen den 28. februar 2022, hvorefter budgetkataloget blev sendt til behandling i fagudvalg og Økonomiudvalget i april 2022. Budgetkataloget blev efterfølgende sendt i høring.
Budgetkatalog 2023 inklusive høringssvar blev behandlet i fagudvalg og Økonomiudvalget i juni 2022, hvorefter det blev drøftet i Kommunalbestyrelsen på et budgetseminar den 20. juni 2022.
Inden Økonomiudvalgets behandling af budgetforslaget den 15. august 2022 var der samlet set godkendt reduktioner for 13,0 mio. kr. med udgangspunkt i budgetkataloget. Ved behandlingen af budgetforslaget i Økonomiudvalget den 15. august 2022 blev der anbefalet yderligere reduktioner for 0,3 mio. kr. Ligeledes blev det anbefalet, at en række forslag skulle udgå af budgetkataloget.
Budgetkataloget indeholder til 2. behandlingen reduktioner på i alt 26,3 mio. kr. i 2023, 41,5 mio. kr. i 2024, 46,1 mio. kr. i 2025 og 46,1 mio. kr. i 2026.
De tekniske ændringer til 2. behandlingen af budget 2023 udgør en merudgift på samlet 3,1 mio. kr. Den nærmere specifikation fremgår af bilag 3.2 og beskrivelserne i bilag 4.2.
På trods af en udligningsreform, som skulle give bedre forudsætninger for velfærd i hele landet et Danmark i bedre balance , er det fortsat ikke muligt at opnå en økonomisk balance i Langeland Kommune uden et særtilskud. Det er fortsat nødvendigt med et særtilskud for at kunne overholde budgetloven og for at kunne finansiere afdrag og anlæg. Dette gælder i 2023, men også i overslagsårene.
Langeland Kommune indgik den 30. juni 2022 en udviklingspartnerskabsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet, der medfører et årligt særtilskud på 37,0 mio. kr. i årene 2022-2025, som var indregnet i det tekniske budgetforslag, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 15. august 2022. Endvidere har kommunen den 2. august 2022 ansøgt Indenrigs- og Boligministeriet om et yderligere særtilskud på 55 mio. kr. i 2023 fra den forhøjede særtilskudspulje. Indenrigs- og Boligministeriet har 30. august 2022 bevilget 23 mio. kr. fra den forhøjede særtilskudspulje. De yderligere 23 mio. kr. i særtilskud er indregnet i budgetforslaget til 1. behandling, hvorfor der i alt er 60 mio. kr. i særtilskud jf. § 16 i 2023. I overslagsårene 2024-2026 er der budgetlagt med 37 mio. kr. årligt.
Afledte konsekvenser
Budgetloven indeholder et balancekrav til kommunerne om, at der i budgetåret og overslagsårene skal være overskud på den løbende drift. Det betyder konkret, at samtlige driftsudgifter og nettorenteudgifter skal kunne finansieres af kommunens indtægter fra skatter, tilskud, udligning m.v. Langeland Kommune overholder ud fra nuværende forudsætninger dette balancekrav i 2023, 2024 og 2025, men ikke i overslagsåret 2026. Det ordinære driftsresultat udgør et overskud på henholdsvis 33,3 mio. kr. i 2023, 6,5 mio. kr. i 2024 og 3,5 mio. kr. i 2025, faldende til et underskud på 11,5 mio. kr. i 2026. Da der ikke er et overskud på den ordinære drift i budgetoverslagsår 2026, vil Langeland Kommune ansøge Indenrigs- og Boligministeriet om dispensation for balancekravet i det pågældende år.
Langeland Kommune har en økonomisk målsætning om et overskud på ordinær drift af en størrelse, så der i budgettet er plads til et anlægsniveau på ca. 13 mio. kr. samt afdrag på lån. Som det fremgår af budgetoversigten i bilag 7.2, forventes der i 2023 en positiv likviditetsændring på 4,0 mio. kr. ud fra et anlægsniveau på 10,4 mio. kr. og afdrag på lån på 18,5 mio. kr. I overslagsårene 2024-2026 indfries målsætningen ikke.
Pr. 31. august 2022 udgjorde den gennemsnitlige likviditet 20,4 mio. kr., hvorfra der reelt kan trækkes 11,0 mio. kr. vedrørende hensættelser til ældreboliger. Pr. indbygger udgør den reelle gennemsnitslikviditet 755 kr. Likviditeten i budget 2023 samt overslagsårene 2024-2026 lever derfor ikke op til KLs tommelfingerregel om minimumkassebeholdning på mindst 3.000 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 37,3 mio. kr.
Indstilling
Borgmesteren anbefaler:
- At budgetaftalen indgået mellem Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre den 29. september 2022 vedtages af Kommunalbestyrelsen
- At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 2.132,658 mio. kr.
- At kommuneskatteprocenten fastsættes uændret til 26,30
- At grundskyldspromillen fastsættes uændret til 7,2 for produktionsejendomme og uændret til 24,57 for øvrige ejendomme
- At dækningsafgiften af grundværdien / forskelsværdien vedrørende statens og regionernes ejendomme, som er fritaget for grundskyld, fastsættes uændret til 12,285 / 5 promille.
- At de tekniske ændringer efter 1. behandlingen godkendes
- At administrationen bemyndiges til at indarbejde de efterfølgende budgetneutrale omplaceringer mellem politikområder og udvalg bl.a. konteringsændringer samt afledte justeringer på pris- og lønskøn
- At det foreliggende takstblad godkendes
- At Indenrigs- og Boligministeriet ansøges om dispensation fra budgetlovens balancekrav for overslagsåret 2026
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales som indstillet.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
- Bilag 1.2 - Generelle bemærkninger til budgetforslag 2023-2026
- Bilag 2.2 - Finansieringsoversigt 2023 - 2026
- Bilag 3.2 - Budgetændringsskema 2023-2026
- Bilag 4.2 - Beskrivelse af budgetændringer 2023-2026
- Bilag 5.2 - Budgetkatalog 2023 pr. 29. september 2022
- Bilag 6.2 - Forslag til anlægsbudget 2023-2026
- Bilag 7.2 - Budgetoversigt 2023-2026
- Bilag 8.2 - Høringssvar til budgetkatalog 2023 pr. den 7. juni 2022
- Bilag 9.2 - Specielle bemærkninger
- Bilag 10.2 - Takstblad 2023
- Budgetaftale 2023-2026, underskrevet
- Budgetforhandlingsoversigt - Budget 2023-2026
Sagsnr.: 21/9181
Resume
Foreningen Lindelse Sognegård har på Langeland Kommunes foranledning foretaget ændringer i deres vedtægter, der indeholdt bestemmelser om revision af deres regnskab uden udgift for foreningen. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til salgsaftale indgået mellem foreningen Lindelse Sognegård og Langeland Kommune godkende eventuelle vedtægtsændringer, som foreningen Lindelse Sognegård vedtager.
Sagsfremstilling
Den 1. januar 2015 overdrog Langeland Kommune Lindelse Sognegård, Illebøllevej 3, 5900 Rudkøbing til foreningen Lindelse Sognegård. I den forbindelse blev der indgået en salgsaftale og foreningen udarbejdede vedtægter, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune den 12. maj 2014.
I vedtægternes § 5 sidste punkt fremgik en bestemmelse med følgende ordlyd: Foreningens regnskab revideres uden udgift for foreningen af Langeland Kommunes revision. På baggrund af en juridisk vurdering blev det konstateret, at denne formulering ikke var inden for rammerne af den uskrevne lovgrundsætning om kommunalfuldmagtsreglerne, idet der var tale om en uhjemlet støtte til foreningen.
Foreningen Lindelse Sognegård har på kommunens foranledning foretaget ændringer af deres vedtægter, som blev godkendt på ekstraordinært generalforsamling den 2. maj 2022. Ændringen af § 5 i vedtægterne betyder, at foreningen Lindelse Sognegård selv i henhold til gældende regler skal stå for revision af foreningens regnskaber for 2022 og fremefter.
Foreningen Lindelse Sognegård har meddelt, at der udover § 5 i vedtægterne er foretaget andre ændringer, som fremgår af referat fra generalforsamling af 2. maj 2022. Referat samt de gamle vedtægter og de nye vedtægter vedlægges som bilag.
Afledte konsekvenser
Foreningen Lindelse Sognegård vil fra 2022 og fremefter have en mindre udgift til revisor, der skal foretage revision af foreningens regnskab.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler:
- At Kommunalbestyrelsen godkender vedtægtsændringer, som foreningen Lindelse Sognegård har vedtaget den 2. maj 2022
Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2022
Udsættes til nærmere undersøgelse.
Supplerende sagsfremstilling
Til Økonomiudvalgets møde den 03-10-2022
Langeland Kommune har solgt ejendommen på Illebøllevej 3, 5900 Rudkøbing til Lindelse Sognegård for 1 kr. Kommunen har således i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne ydet en støtte til foreningen Lindelse Sognegård, der varetager aktiviteter, som kommunen selv kunne have varetaget. Da kommunen ikke kan yde støtte til en hvilken som helst forening, er det kommunens ansvar at sikre sig, at ejendommen anvendes til aktiviteter i overensstemmelse med dels salgsaftalen og dels formålsbestemmelsen i foreningens vedtægter. Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommunes skal derfor godkende enhver vedtægtsændring, som Lindelse Sognegård foretager, ligesom Kommunalbestyrelsen også har godkendt de oprindelige vedtægter for Lindelse Sognegård.
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 20/3856
Resume
Beslutning om enten at opsige samarbejdsaftalen om madproduktion med Svendborg Kommune eller principbeslutning om at arbejde videre med etablering af et § 60-selskab mellem Svendborg og Langeland Kommune.
Sagsfremstilling
I efteråret 2019 indgik Svendborg og Langeland Kommune en samarbejdsaftale om madproduktion. Ordningen trådte i kraft den 1. november 2019. Baggrunden for samarbejdet er økonomisk. Langeland Kommune indgik i samarbejdet for at undgå besparelser der ville påvirke serviceniveauet for borgerne på Langeland. For Svendborg Kommune har den øgede produktion minimeret prisstigninger for kommunens borgere. Kommunerne har arbejdet i god tro. Samarbejdsaftalen blev lavet med udgangspunkt i Randers og Norddjurs Kommunes samarbejdsaftale, der både af Klagenævnet for Udbud og Ankestyrelsen var erklæret lovlig.
Siden har det tidligere Social- og Indenrigsministerie offentliggjort en udtalelse på baggrund af det private firma Det Danske Madhus klage over Randers og Norddjurs Kommune. Ministeriet kommer i deres udtalelse frem til, at samarbejdet om madproduktion er ulovligt. Samarbejdet kan lovliggøres ved etablering af et § 60-selskab.
Administrationen har i samarbejde med Svendborg Kommune anmodet om forlængelse af fristen for ophør af samarbejdet om madproduktion, idet Indenrigs- og Boligministeriet arbejdede med et lovforslag, som udvidede kommuners adgang til at indgå i kommunale driftssamarbejder, der som udgangspunkt omfattede alle driftsopgaver. Pga. manglende politisk flertal blev lovforslaget aldrig fremsat, og på den baggrund kunne Ankestyrelsen ikke imødekomme administrationens anmodning om fristforlængelse.
Ankestyrelsen beslutter i deres afgørelse, at samarbejdsaftalen mellem Langeland og Svendborg Kommuner skal ophøre senest den 1. juli 2023 eller lovliggøres inden for samme frist.
Opsigelse af nuværende samarbejde
Samarbejdsaftalen kan opsiges med 10 måneders varsel til den første i måneden. I henhold til samarbejdsaftalens punkt 11.1 kan aftalen dog opsiges med en kortere varsel, hvis parterne er enige herom. Aftalen kan derfor opsiges til ophør ved udgangen af juni 2023.
Etablering af et § 60-selskab
Samarbejdet kan lovliggøres ved etablering af et § 60-selskab. Et § 60-selskab er et samarbejde mellem kommuner, hvor deltagerkommunerne afgiver kompetence til at varetage netop de opgaver, der med vedtægterne overføres til selskabet.
For overblik over etablering af § 60-selskab se vedlagte køreplan.
Afledte konsekvenser
De samlede økonomiske konsekvenser ved etablering af et § 60-selskab skal beregnes. I den forbindelse skal det blandt andet undersøges:
- Hvad markedslejen er for udlejning af køkken inkl. udstyr til § 60-selskabet, og
- Hvad § 60-selskabet skal betale Svendborg Kommune for at få bistand til løn- og it-administration mv.
Det er en forudsætning, at der skal etableres en bestyrelse, udpeges en revisor til § 60-selskabet, og selskabets vedtægter skal kvalitetssikres af en ekstern advokat.
Administrationen har indhentet et uforpligtende tilbud på advokatbistand som beløber sig til ca. 60.000 kr. ekskl. moms. Ligeledes er der indhentet et uforpligtende tilbud på revisorbistand, som beløber sig til 50.000 kr. ekskl. moms. For begge tilbudsindhentning er der tale om en ramme. Skulle der opstå forhold, som kræver udvidelse af rammen, vil dette blive drøftet med hhv. advokat og revisor, så der kan foretages en prioritering af opgaveløsningen.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Ældre- og Sundhedsudvalget enten træffer beslutning om at opsige samarbejdsaftalen om madproduktion med Svendborg Kommune til ophør den 1. juli 2023 eller
- At administrationen i dialog med Svendborg Kommune arbejder videre med at etablere et samarbejde om madproduktion via et § 60-selskab
Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 27-09-2022
Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at administrationen i dialog med Svendborg Kommune arbejder videre med at etablere et samarbejde om madproduktion via et § 60-selskab.
Afbud under hele mødet:
Erik Jørgensen
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Ældre- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Ældrerådet den 06-10-2022
Ældrerådet tager punktet til efterretning. Ældrerådet orienteres desuden fra ældrerådsrepræsentanten i brugerråd/udvalg.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/10027
Resume
Drøftelse af indførelse af energitillæg til billetpriserne på Strynøfærgen til imødegåelse af øgede energipriser.
Sagsfremstilling
Det forventes, at de stigende energipriser medfører øgede udgifter til brændstof på færgefarten på 455.000 kr. i 2022 jf. budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022.
Det forventes, at de forøgede udgifter til brændstof fortsætter i 2023.
Såfremt den forventede merudgift til brændstof på 455.000 kr. skal indhentes over et år, skønnes det, at dette kan ske ved indførelse af et energitillæg pr. billet på 10 kr. pr. passagerbillet og 20 kr. pr. personbil- og lastbilbillet gældende fra 1. november 2022.
Energitillæg på samme niveau er indført på færgen Faaborg III til Lyø og Avernakø.
Ved fremtidige budgetopfølgninger vil det blive vurderet, hvorvidt energitillægget skal fastholdes.
Afledte konsekvenser
I skønnet af provenuet for energitillægget er der taget højde for, at en væsentlig del af kunderne anvender værdikort til køb af billet.
Beboere på Strynø, der har gratis transport med Ø-kort-ordningen, vil ikke blive opkrævet energitillæg.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der indføres energitillæg på Strynøfærgen gældende fra 1. november 2022 på 10 kr. pr. passagerbillet og 20 kr. pr. personbil- og lastbilbillet
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/8627
Resume
Lohals Varmeforsyning ønsker at udskifte det eksisterende halmkedelanlæg på 1,6 MW med et større på 2,5 MW, så det er muligt at nedsætte brugen af fossile brændsler i varmeproduktionen.
Den eksisterende halmkedel på 1,6 MW forventes udtjent ved udgangen af 2023.
Kommunalbestyrelsen skal inden endelig godkendelse foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.
Sagsfremstilling
Cowi har på vegne af Lohals Varmeforsyning fremsendt projektforslag til Langeland Kommune om etablering af halmkedel med en varmeeffekt på 2,5 MW.
Lohals Varmeforsyning forventer en fortsat drift af eksisterende flis kedel i lavlast perioder frem til anlægget forventes udtjent omkring 2031.
Etableringen af en ny halmkedel er i henhold til såvel lov om varmeforsyning som bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, godkendelsespligtigt.
Administrationen har gennemgået projektforslaget og har vurderet at projektet overholder gældende regler i lov om varmeforsyning som Langeland Kommune skal påse.
Anlægget er desuden omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kommunen skal derfor i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 2 vurdere, om anlægget, på grund af dets art, dimensioner og/eller placering, antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed er VVM-pligtigt.
Såfremt projektforslaget godkendes, skal der gennemføres en 4 ugers høring af berørte parter inden projektets endelige godkendelse. Herudover vil der være en 4 ugers klagefrist på afgørelsen. VVM-screeningen vil blive gennemført parallelt med høringsperioden.
Gennemførelse af projektet kræver desuden en række andre tilladelser, der vil blive sagsbehandlet særskilt efter aktualitet.
Lohals Varmeforsyning har i 2019 indsendt projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. Projektet blev opgivet da varmeprisen ville blive for høj og derved ikke længere ville være den bedste samfundsøkonomiske løsning.
Afledte konsekvenser
Ingen.
Indstillingen er begrundet i hensyn til samfundsøkonomi. Endvidere ønsker Lohals Varmeforsyning at etablere halmkedlen for at undgå en øget anvendelse af fossilbrændsel i sin varmeproduktion.
Indstilling
Direktion indstiller, at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At projektforslag for ny 2,5 MW halmkedel på Lohals Varmeforsyning godkendes
- At projektet udsendes i 4 ugers høring jævnfør varmeforsyningsloven
- At kompetencen til endelig godkendelse af projektet, efter endt høring, overdrages til administrationen i Teknik og Miljø. Såfremt der indkommer høringssvar som kræver politisk behandling sendes sagen til Klima-, Trafik- og Teknikudvalget for endelig afgørelse
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27-09-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
René Larsen
Tonni Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/9021
Resume
Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune skal som interessentkommune årligt godkende budget og takster for MOTAS.
Sagsfremstilling
Af vedtægterne for Modtagestationen for farligt affald, Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) fremgår det, at de af repræsentantskabet indstillede gebyrer, skal fremsendes til interessentkommunernes kommunalbestyrelser/byråd hvert år til godkendelse.
Repræsentantskabet for Motas har på et møde den 13. juni 2022 godkendt budget og takster for Motas for 2023.
MOTAS har den 18. august 2022 fremsendt budget og takster for 2023 til godkendelse i interessentkommunerne.
Afledte konsekvenser
MOTAS´s udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv-princippet.
Takster til dækning af Modtagestationens omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder, efter udførelse af den relevante ydelse.
Langeland Kommune er kunde hos MOTAS og betaler for de ydelser, som MOTAS udfører for kommunen. Derudover påvirkes interessentkommunerne, herunder Langeland Kommune, ikke økonomisk.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At budget og takster for MOTAS i 2023 godkendes
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27-09-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
René Larsen
Tonni Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/8437
Resume
I forbindelse med vejadgang til ejendommen Sandby 4, Humble er der aldrig sket en formel overdragelse af matrikel 56b Ristinge By, Humble, der alene udgør indkørsel til ejendommen.
Kommunalbestyrelsen skal derfor træffe beslutning om formel overdragelse af matrikel 56b Ristinge By, Humble ved salg til ejerne af ejendommen Sandby 4, Humble.
Sagsfremstilling
Da huset på Sandby 4 blev bygget i 1969, blev aftalen at kommunen fik lov at rette Sandby (vej) ud forbi stuehuset til gården og at Sandby 4 kunne få den gamle vej som nu kun førte til Sandby 4, da der jo skulle være adgang til huset. Alternativt skulle kommunen etablere en helt ny vej til Sandby 4. Derfor blev der mundtligt aftalt, at Sandby 4 overtog stykket med den gamle vej til huset, da det ville spare kommunen penge og da det var den letteste løsning for alle parter.
Siden 1969 har vejen derfor været anset som tilhørende Sandby 4, Humble, som selv har udført og afholdt udgifter til almindelig vedligeholdelse, snerydning og beskæring, samt asfaltering af vejstykket.
Ejerne retter nu henvendelse til kommunen, da de fornyelig har fået kendskab til, at vejen er anført som tilhørende kommunen. Ejerne undrer sig over dette og anmoder om, at få formalia på plads og ønsker derfor at købe vejstykket.
Administrationen har undersøgt sagen og det er korrekt, at kommunen står som ejer af matrikel 56b Ristinge By, Humble, der er et vejareal på 224 m2 og som alene udgør indkørslen til ejendommen Sandby 4, Humble. Det er ligeledes korrekt at ejerne af Sandby 4 siden 1969 selv har forestået drift og vedligeholdelse af vejstykket/indkørslen.
Da arealet er under 2000 m2, og ikke selvstændigt kan bebygges, er salg, i henhold til Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, undtaget fra kravet om offentligt udbud.
Administrationen anbefaler derfor at matriklen formelt overdrages til ejerne af Sandby 4, Humble ved salg, hvor køber afholder alle udgifterne forbundet hermed.
Afledte konsekvenser
Der er ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller at udvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen:
- At matrikel 56b Ristinge By, Humble der alene udgør indkørsel til ejendommen Sandby 4, Humble sælges til ejerne for 1 kr., mod at ejerne af Sandby 4 afholder alle udgifter forbundet med salget
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27-09-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
René Larsen
Tonni Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 20/10501
Resume
Langeland Kommune har forpligtet sig til at udarbejde en Klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne i henhold til C40´s Climate Action Planning Framework (CAPF).
Kommunalbestyrelsen skal nu godkende Langeland Kommunes Klimaplan inden indsendelse til endelig godkendelse ved C40.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 9. november 2020:
At Langeland Kommune tilslutter sig DK2020 klimaplaner for hele Danmark og som led i deltagelsen udarbejder en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne.
Der er nu udarbejdet en klimaplan for Langeland kommune. Arbejdet med udarbejdelsen har primært været forankret i Teknik og Miljø med inddragelse af relevante kompetencepersoner såvel internt i den kommunale organisation som eksternt.
Kommunalbestyrelsen nedsatte den 28. februar 2022 et Klima, Miljø og Natur § 17, stk. 4 udvalg, der aktivt har bistået i udviklingen af klimaplanens handlinger, og sikret tæt kontakt og inddragelse af eksterne nøgleaktører og organisationer.
Delelementer af arbejdet med klimaplanen er løbende drøftet på temamøder den 28. marts 2022 og den 20. juni 2022 i Kommunalbestyrelsen.
Den 29. august 2022 blev Klimahandleplanen (CAPF, Klimaplan og Handlingskatalog) indsendt til forhåndsvurdering hos Concito, samt fremsendt til Kommunalbestyrelsen.
Den 12. september 2022 modtog kommunen tilbagemelding fra Concito. Udover ros for at være nået utrolig langt på kort tid var der kommentarer til syv CAPF-elementer, som skulle bearbejdes yderligere for at kommunen kan forvente endelig godkendelse af C40. Det drejer sig væsentligst om mål for merværdi, krav til ny klimatilpasningsplan samt dokumentation for afsatte personaleressourcer.
Den 19. september 2022 blev klimaplanen gennemgået og Consitos forhåndsvurdering med fokus på dokumentation for ressourcer til nedenstående drøftet på et temmøde med Kommunalbestyrelsen:
- Ny Klimatilpasningsplan
- Personaleressourcer
Kommunalbestyrelsen skal godkende Klimaplan, CAPF og Handlingskatalog inden indsendelse til endelig godkendelse i C40 den 14. oktober 2022.
Afledte konsekvenser
Udarbejdelse af Klimaplanen har været en stor og kompleks opgave, men i princippet er det først nu, det egentlige arbejde begynder nemlig med at implementere Klimaplanen.
For at kunne forvente endelig godkendelse af C40, kræves det ifølge Consito, at Kommunalbestyrelsen udover godkendelsen af klimaplanen, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at afsætte ressourcer, herunder personalemæssige til at kunne implementere planen. Dette er både på kort sigt, men også for fremtidige kommunalbestyrelser frem mod 2050, hvor Langeland kommune skal være klimaneutral og modstandsdygtig.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At Langeland kommunes Klimaplan (CAPF, Klimaplan, Handlingskatalog samt dokumentationsbilag) godkendes
- At der afsættes et årsværk til en klimakoordinator
- At der i 2023 afsættes 150.000 kr. til ekstern rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af ny klimatilpasningsplan
- Af der i 2023 og overslagsårene afsættes midler til energiforbedrende tiltag i kommunens bygninger
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27-09-2022
Med baggrund i de pågående budgetforhandlinger videresendes direktionens indstillingen til beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Afbud under hele mødet:
René Larsen
Tonni Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler, at:
Langeland Kommunes Klimaplan (CAPF, Klimaplan, Handlingskatalog samt dokumentationsbilag) godkendes, idet Budgetaftalen for 2023 indeholder budget til ansættelse af en klimakoordinator og energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/9486
Resume
Den 8. september 2022 udsendte Regeringen, Danske Regioner og KL en række anbefalinger rettet mod at mindske energiforbruget i offentlige bygninger. Dette som følge af energikrisen i Europa.
Sagen behandles i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27. september og efterfølgende i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
På baggrund af energikrisen i Europa indfører Regeringen følgende energisparetiltag for staten mhp. ikrafttrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2022:
- At sænke temperaturen til 19 grader i offentlige kontorbygninger mv.
- Slukning af belysning udendørs på offentlige bygninger
- At forkorte fyringssæsonen
- At Energistyrelsens kampagnemateriale med spareråd til arbejdspladsen fordeles blandt medarbejdere, så de har mulighed for selv at tage initiativer, såsom at slukke lyset og skærmen efter sig i møderum.
Energistyrelsen har desuden opdateret status for energiforsyningssikkerheden og der bliver nu opfordret til at kontrollere, om nødberedskaber fungerer ift. nødstrøm mv. Energistyrelsen vil tage kontakt til de lokale beredskaber og KL følger op i forhold til nødberedskab i kommunerne.
Vi står altså i en alvorlig energikrise, hvor vi er nødt til at spare på energien.
Regeringen, Danske Regioner og KL opfordrer derfor kommunerne til at følge de udmeldte energispareråd, herunder at sænke temperaturen til 19 grader i administrationsbygninger, skoler, biblioteker, borgerhuse og lignende, mens temperatursænkning i fx vuggestuer, børnehaver, plejehjem og døgninstitutioner er op til en konkret vurdering hos den enkelte kommune/institution, jf. at Danske Regioner har angivet, at hospitaler er undtaget anbefalingen om at sænke temperaturen til 19 grader.
I Langeland Kommune varetager Vej, Park og Ejendomme under Teknik og Miljø i dag forbrugsbudgetterne og den centrale energiledelse på tværs af de kommunale centre/afdelinger, herunder kommunens formidlingsaftale på indkøb af strøm. Implementering af ovenstående anbefalinger vil dog blive i tæt dialog med lederne af de decentrale institutioner, med henblik på lokale hensyn og regulativer fra arbejdstilsynet. Der kan desuden være lokale og tekniske forhold i de enkelte bygninger, som gør at tiltagene kun kan gennemføres delvist.
Vej, Park og Ejendomme og Teknik og Miljø er desuden i gang med at udarbejde et handlekatalog med flere, mere målrettede energireducerende tiltag for energireduktion i Langeland Kommunes ejendomme og faciliteter med henblik på forventet politisk behandling i november 2022. Dette både som led i DK2020 Klimaplanens mål om CO2-reduktion og som følge af de stigende energipriser.
Administrationen vurderer derfor, at energireducerende tiltag i Langeland Kommune implementeres gennem to faser, hvor nærværende sag omhandler fase 1:
I fase 1 følges Regeringens, Danske Regioners og KL´s anbefalinger med henblik på implementering snarest muligt forventeligt inden for 2-3 uger.
Og i fase 2 fremlægger administrationen et handlekatalog med yderligere energireducerende tiltag og estimerede besparelsespotentialer end regeringens ovenstående anbefalinger - herunder energirenovering og muligheder for reduceret gadebelysning og åbningstid i offentlige bygninger.
Afledte konsekvenser
Tiltagene vurderes nødvendige for at sikre energibesparelser i kommunen.
Indstilling
Direktionen indstiller at Klima-, Trafik- og Teknikudvalget anbefaler følgende til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
- At Langeland Kommune følger Regeringen, Danske Regioner og KL´s anbefalinger til at spare på energien i offentlige bygninger
- At anbefalingerne implementeres under hensyn til lokale forhold og i tæt dialog mellem Vej, Park og Ejendomme og lederne af de decentrale institutioner
- At Energistyrelsens kampagnemateriale med spareråd til arbejdspladsen formidles blandt medarbejderne
Beslutning i Klima-, Trafik- og Teknikudvalget den 27-09-2022
Anbefales, herunder også fokus på fase 2.
Afbud under hele mødet:
René Larsen
Tonni Hansen deltog som stedfortræder
Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2022
Anbefales som indstillet i klima-, Trafik- og Teknikudvalget.
Afbud under hele mødet:
Jørgen Nielsen
Jesper Skovhus deltog som stedfortræder
Beslutning i Ældrerådet den 06-10-2022
Ældrerådet tager punktet til orientering
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Godkendt.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/10344
Resume
Ulrik Kølle Hansen (V) har den 4. oktober 2022 på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre anmodet om at behandle bekendtgørelse om trawlfri zone i Bælthavet, som er sendt i offentlig høring af Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug.
Sagsfremstilling
Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug har den 3. oktober 2022 sendt bekendtgørelse om trawlfri zone i Bælthavet i offentlig høring.
Bekendtgørelsen implementerer den del af den grønne delaftale i Finansloven for 2022, som vedrører etablering af en trawlfri zone i Bælthavet, der dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.
Den trawlfri zone skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø bl.a. ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet forslag til afgrænsning af en trawlfri zone, hvor alle fiskeriaktiviteter med anvendelse af trawl-, vod- og skrabende redskaber forbydes.
Høringsdokumenter er vedlagt som bilag.
Afledte konsekvenser
Ingen afledte konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At bekendtgørelse om trawlfri zone i Bælthavet, som er sendt i offentlig høring, behandles af Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Enighed om at gruppeformænd og borgmester efterfølgende mødes og drøfter et fælles bekymringsbrev fra Langeland Kommune.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Bilag
Sagsnr.: 22/132
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 10-10-2022
Intet.
Afbud under hele mødet:
Brian Dalsgaard og Tonni Hansen
Britta Andersen deltog som stedfortræder for Brian Dalsgaard og Gert Rosing deltog som stedfortræder for Tonni Hansen
Sagsnr.: 21/13412