---
title: "detaljevisning"
date: "2026-03-02"
created: "2024-06-26"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Politik og indflydelse](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse)

                    [Høringsportalen](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportalen)

                [detaljevisning](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportalen/detaljevisning)

Høringer

# Forslag til Kommuneplan i høring

Kommune- & lokalplan

                        [Tilbage](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportalen/)

## Giv din mening til kende om forslag til Kommuneplan 2025

                                        [Tilbage](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportalen/)

Kommunalbestyrelsen har på møde den 30. juni 2025 besluttet at fremlægge forslag til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring, og du har derfor mulighed for at give din mening til kende om planens indhold.

## Baggrund

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 er Kommunalbestyrelsens forslag til, hvordan kommunen skal udvikle sig fysisk i perioden 2025 til 2037. Kommuneplanen er således den bærende og samlede plan for den fysiske udvikling i kommunen - både i byer, landsbyer og i det åbne land. Planens arealudpegninger og bestemmelser har væsentlig betydning for, hvordan kommunen administrerer i landzonesager, byggesager med mere. Den danner desuden grundlag for lokalplanlægningen.

Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen revidere kommuneplanen hvert fjerde år. Det betyder, at den gældende "Kommuneplan 2021-2033" skal revideres inden udgangen af 2025. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men den revideres hvert fjerde år i forlængelse af vedtagelsen af en planstrategi.

## Kommuneplan 2025

Med afsæt i den gældende planstrategi 2023 og en kommunalbestyrelsens beslutning, er følgende temaer revideret/opdateret:

•    Byudvikling og bosætning

•    Landsbyer og landsbylignende samfund

•    Ferie, fritid og turisme

•    Geologi, landskab og kulturhistorie

•    Natur og Fritidsliv

Du kan se forslaget til kommuneplan 2025-2037 her: [Forslag til Kommuneplan 2025-2037](https://langeland.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=18 "Forslag til Kommuneplan 2025-2037")

## Høring og borgermøde

Kommuneplan 2025 er i offentlig høring i 10 uger fra den 7. juli til den 15. september 2025.

Bemærkninger kan sendes på mail til: teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til:  Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, mrk. ”Kommuneplan 2025”.

### Borgermøde

Den 7. august 2025 kl. 17.30 afholdes der borgermøde, hvor du kan høre mere om planen og give dit besyv med. Mødet afholdes i Bio Langeland i Rudkøbing, hvor alle er velkomne til at deltage.

## Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der udarbejdet en miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2025.

I screeningen konkluderes det, at planforslaget ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke gennemføres en miljøvurdering.

En miljøvurdering følger det planmæssige hierarki, og da kommuneplanen er en overordnet plan, der sætter overordnede rammer for udviklingen, er screeningen af planen også gennemført på et overordnet niveau. Når der efterfølgende udarbejdes lokalplaner og konkrete projekter, vil der kunne gennemføres mere konkrete vurderinger af påvirkningen af miljøet.

### Klagevejledning vedr. miljøvurdering

Er der ønske om at klage over afgørelsen, kan klagen indsendes til Planklagenævnet via klageportalen, inden klagefristens udløb. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelse.

Planklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Gebyr for indbringelse af klager er fastsat til 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder.

En klage bliver afvist, hvis klagefristen ikke er overholdt, hvis klageren ikke er klageberettiget, eller hvis klagen vedrører forhold, som ikke kan påklage til Planklagenævnet. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Planklagenævnet afgørelse kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet.

For yderligere information og for klagevejledning i øvrigt henvises til Planklagenævnets hjemmeside under: https://naevneneshus.dk/

## Informationer

                                            Start

                                            07.07.2025

                                                Slut

                                                15.09.2025

                                                Høring id

                                                25/2291

                                            Kategori

                                            Kommune- & lokalplan

                                            Område

                                            Hele Kommunen

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://langelandkommune.dk/tilmeld-dig-nyhedsbreve)
