Skip til hoved indholdet

Udviklingspuljen

Retningslinjer for tilskud fra Udviklingspuljen

Formål

Puljen kan søges til NYE tiltag, projekter og events.

Puljen har til formål at understøtte nye initiativer, projekter og arrangementer, som bidrager til at realisere visionen ”Et levende Langeland”. Det vil sige projekter, der styrker:

  • Langeland som et attraktivt sted at bo, drive virksomhed, besøge og flytte til
  • Tværgående udvikling, kulturel og kreativ styrke, oplevelsesøkonomi og fællesskab
    Bæredygtighed (socialt, miljømæssigt, økonomisk)
  • Langsigtet effekt og forankring.

Ansøgningsfrister

Der er løbende ansøgning. Ansøgninger behandles i fagudvalget og der kan forventes 1-1,5 måneds behandlingstid afhængig af udvalgsmødernes afholdelse.

Puljens størrelse og disponering

Der er ca. 100.000 kr. i puljen årligt (opgjort i 2025-priser)

Hvem kan søge

  • Foreninger, organisationer og grupper af borgere med tilknytning til Langeland
  • Virksomheder og enkeltpersoner kan også være med - så længe aktiviteten har almen/generel interesse og ikke kun drives privat

Bemærkning og begrænsninger

  • Ansøger må ikke modtage driftstilskud fra kommunen til samme aktivitet (også relevant for institutioner)
  • Der kan stilles krav om medfinansiering eller egen indsats
  • Alle aktiviteter skal finde sted i Langeland kommune og have offentlig adgang for borgere eller turister (hvor relevant)
  • Ansøgninger skal omhandle NYE projekter og initiativer
  • Der skal være dokumenteret lokal forankring eller sammenhæng med kommunens udviklingsmål.

Hvad kan der søges til

  • Puljen søges til NYE tiltag, projekter og events
  • Der kan maksimalt gives støtte til en ansøgning for en 2-årig periode
  • Markedsføring som er integreret i projektet.

Følgende er ikke støtteberettiget: Drift, eksisterende projekter uden nye tiltag, rene kommercielle projekter uden almen/generel interesse, ansøgninger hvor der hovedsagelig er tale om lønudgifter og/eller repræsentationsudgifter.

Bevillingsform

  • Der kan gives direkte tilskud eller underskudsgaranti
  • Tilskud udbetales ekskl. moms, hvis ansøger er momsregistreret
  • Rateudbetaling kan ske efter milepæle og efter aftale, som udgangspunkt udbetales midlerne når evaluering og regnskab er fremsendt til kommunen.

Vurderingskriterier

  • Relevans ift. visionen 'Et levende Langeland'
  • I hvor høj grad det fremmer oplevelser for især langelændere og deltidslangelændere, men også turister
  • Graden af nytænkning og udviklingspotentiale
  • Effekt og rækkevidde
  • Økonomisk realisme og medfinansiering
  • Bæredygtighed og fremtidig forankring
  • Social og miljømæssig ansvarlighed
  • Samarbejde og netværk.

Dokumentation og evaluering

  • Regnskab og evaluering skal indsendes senest 2 måneder efter projektets afslutning
  • Evalueringsskemaet finder du nederst på denne side
  • Midlerne udbetales som udgangspunkt først når kommunen har modtaget dokumentation og evaluering.

Synlighed

  • Alle projekter skal tydeligt angive, at de er støttet af Langeland Kommune
  • Kommunens logo og branding (Langeland til os alle ~ sammen) skal anvendes i materialer.
Digitalt ansøgningsskema Digitalt evalueringsskema Link til Event-, kultur- og aktivitetspuljen

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang