---
title: "Tilbagemelding fra workshop om det gode ældreliv afholdt i Lindelse d. 31. august 2026"
date: "2026-09-16"
created: "2026-09-16"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://langelandkommune.dk/nyheder)

                [Tilbagemelding fra workshop om det gode ældreliv afholdt i Lindelse d. 31. august 2026](https://langelandkommune.dk/nyheder/tilbagemelding-fra-workshop-om-det-gode-aeldreliv-afholdt-i-lindelse-d-31-august-2026)

# Tilbagemelding fra workshop om det gode ældreliv afholdt i Lindelse d. 31. august 2026

Workshoppen om det gode ældreliv blev afholdt på Lindelse Plejecenter d. 31. august. Workshoppen er en del af projektet "Lokale partnerskaber om det gode ældreliv", som foregår i hele 2026. Projektet har til formål at styrke det gode ældreliv gennem samarbejde mellem kommune og civilsamfund.

Workshoppen handlede om i fællesskab at udvikle prøvehandlinger og nye ideer til aktiviteter for ældre i og omkring Lindelse.

Der deltog ca. 30 personer, som var en blanding af borgere fra Lindelse og omegn, pårørende til beboere, repræsentanter fra foreninger og fra Partnerskabsforum samt leder og medarbejdere fra Lindelse Plejecenter.

Billedet herunder viser det fælles arbejde ved bordene, hvor deltagerne kortlagde lokale fællesskaber og konkretiserede prøvehandlinger.

![](https://langelandkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/0e27c5ea-cc15-4e5e-9a91-cab247a7c207?width=800)

Der kom mange gode idéer til prøvehandlinger og aktiviteter på plejecentret og i lokalsamfundet, fx:

- Udflugter ud i det blå med plejecentrets bus
- Nørkleklub og kortspil for beboere og hjemmeboende borgere
- Torsdagsbar for beboere og lokalsamfund
- Fortællinger om gamle dage
- Spiseoplevelse

Flere af idéerne er ved at blive gjort til virkelighed.

Den sidste workshop i projektet afholdes på Stigtebo Plejecenter d. 26. oktober, så sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Alle er velkomne.

Langeland Kommune udbyder en pulje af mikromidler, hvor alle kan søge om op til 5.000 kr. for at sætte idéer i gang, der støtter det gode ældreliv. Læs mere ved at klikke på boksen herunder.

                            [Ansøg om mikromidler til fællesskabende aktiviteter for ældre](https://langelandkommune.dk/MOLIRIPAGE/8027f291-5fbc-4df0-8067-d85d727b99e8)
