Temaaften for folkeoplysende foreninger og aftenskoler
Folkeoplysningsudvalget inviterer alle folkeoplysende foreninger og aftenskoler til en inspirerende og hyggelig aften, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi sammen kan styrke fællesskabet og få endnu flere med i de lokale aktiviteter.
Bestyrelsesmedlemmer, trænere, undervisere, instruktører, ledere og frivillige – alle er velkomne!
Vi byder på varm kartoffelporresuppe, gode samtaler og masser af inspiration til, hvordan vi kan skabe inkluderende og levende fællesskaber.
Program for aftenen – torsdag den 23. oktober 2025
Rådhusets kantine og rådhussalen, Fredensvej 1, Rudkøbing
Kl. 18.00 – Suppeservering og erfaringsudveksling i kantinen.
Folkeoplysningsudvalget giver en kort opdatering om nyt på fritidsområdet.
Kl. 19.00 – Oplæg ved Jeppe Christian Jensen, DGI Fyn
Hvordan skaber vi stærke fællesskaber, der får nye medlemmer til at føle sig velkomne – og får dem til at komme igen?
Kl. 20.00 – Oplæg ved Lars Mørk, Motion i dagtimerne
Hør hvordan foreningen har skabt meningsfulde fællesskaber for borgere med fri i dagtimerne – og samtidig givet nyt liv til idrætshallerne.
Vi glæder os til en aften med god energi, nye idéer og stærke fællesskaber!
Sæt kryds i kalenderen – og tag hele holdet med!
Tilmelding senest 13. oktober 2025 til: folkeoplysning@langelandkommune.dk
Husk at oplyse navn og forening for alle deltagere.