Skip til hoved indholdet

Øhavsstien får midler til opkvalificering

Langeland Kommune har modtaget tilsagn fra Danmarks Naturstier om ca. 371.000 kr. til at støtte en opkvalificering og fornyelse af Øhavsstien på Langeland, så stien kan indgå i konceptet Danmarks Naturstier.

Langeland Kommune har modtaget tilsagn fra Danmarks Naturstier om ca. 371.000 kr. til at støtte en opkvalificering og fornyelse af Øhavsstien på Langeland, så stien kan indgå i konceptet Danmarks Naturstier.

Midlerne er en del af et landsdækkende projekt, der er støttet af både Nordea Fonden og Friluftsrådet. Projektet Danmarks Naturstier er en ny infrastruktur, der samler et netværk af eksisterende og nye vandreruter, til glæde og gavn for alle der skal ud og gå. Danmarks Naturstier skal inspirere flere til at komme ud i naturen, på tværs af geografien. Samtidig skal både øvede og ”uøvede” vandrere føle sig trygge, fx ved en genkendelig og afbalanceret afmærkning af ruterne. Det skal skabe et nationalt net af velformidlede og velafmærkede vandreruter, som guider til naturskønne oplevelser – et vandrernes modsvar til Marguerit-ruten. Der alle bliver synlige på website og app for Ud i Naturen.

Øhavsstien så dagens lys tilbage i 2006, og derfor er det helt naturligt, at den har brug for et løft for at kunne blive et medlem af det netværk af stier, som Danmarks Naturstier er. Det betyder at stien vil få et løft i forhold til pæle, piktogrammer og pile samt at der vil blive set på udvalgte områder, hvor storm eller tidens tand har udfordret stien. Langeland søgte som den første af de fire sydfynske kommuner, og både chefen for Teknik og Miljø, Rikke Fink og chefen for Erhverv, Kultur og Turisme ser frem til, at vi kan gå forrest i et stærkt kommunesamarbejde, og kan få banet vejen for, at Øhavsstien kan være til gavn og glæde både for borgere og bosætning samt turismen på øen.

Danmarks Naturstier

Læs mere

Danmarks Naturstier

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang