Invitation til temamøde om varmepumper
Langeland Kommune og Energistyrelsens Rådgivningstjeneste inviterer til et online temamøde om varmepumper.
Onsdag d. 13. november kl. 18.30-20.00 (mulighed for replay)
På mødet gennemgår vi bl.a.
• Hvorfor kan varmepumper være en god idé?
• Hvordan vælger man en god varmepumpe?
• Installation, vedligehold og reparation
• Økonomi og tilskudsmuligheder
Det vil være muligt at stille spørgsmål løbende i mødet, som vil blive gennemgået når præsentationen er slut.
Du tilmelder dig mødet ved at klikke her link til tilmelding
Mødet optages, så selv om du ikke kan deltage den pågældende dag, kan du tilmelde dig og få tilsendt et link til optagelsen af mødet.
Dette møde er relevant for dig, der ejer en ejendom med status som helårsbeboelse, hvor opvarmningen er oliefyr, elvarme, halmfyr m.m., og hvor der ikke er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.