Skip til hoved indholdet

Indstilling til Frivillighedens Pris 2025

Giv os din indstilling til, hvem du synes, der skal modtage Frivillighedens Pris 2025

Langeland Kommune uddeler Frivillighedens Pris 2025 på Frivillig fredag den 26. september 2025.

Kommunen ønsker derfor at modtage en indstilling fra dig på en person, flere personer, en forening eller et netværk, der yder frivilligt socialt arbejde og opfylder en eller flere af nedenstående kriterier:

  • Har skabt øget opmærksomhed omkring frivilligt socialt arbejde.
  • Har øget engagement og virkelyst på området.
  • Har medvirket til at styrke livskvalitet og trivsel for en gruppe af borgere på Langeland.
  • Har skabt opmærksomhed omkring en overset udfordring i lokalsamfundet.
  • Har skabt nyskabende aktiviteter på området for frivilligt socialt arbejde.
  • Har fremmet samarbejde inden for det frivillige sociale område.

Frivilligt socialt arbejde er frivillighed inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Det defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer.

Link til kriterier og retningslinjer finder du nederst på siden.

Indstillingen sendes på mail til: sundhedssekretariatet@langelandkommune.dk og skal indeholde følgende:

  1. Navn, postadresse og telefon på kandidat til prisen.
  2. Kandidatens tilknytning til frivillig social forening eller netværk.
  3. Begrundelse for indstilling i en eller flere af ovennævnte kriterier.
  4. Navn og kontaktoplysninger på den, der indstiller kandidaten.

Sidste frist for indsendelse af indstilling er 19. september 2025.

Dokument:

Kriterier og retningslinje

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang