---
title: "Hedebølgen er over os"
description: "Pas godt på dig selv og hinanden"
date: "2026-06-24"
created: "2026-06-24"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://langelandkommune.dk/nyheder)

                [Hedebølgen er over os](https://langelandkommune.dk/nyheder/hedeboelgen-er-over-os)

# Hedebølgen er over os

De næste dage bliver varme, og derfor kommer beredskabsmyndighederne i Fyns politikreds med nogle gode råd til at komme sikkert gennem hedebølgen:

🚗 Efterlad aldrig børn eller dyr i bilen

Temperaturen i en parkeret bil kan stige meget hurtigt – også selvom vinduet står på klem.

 💧 Husk væske

Drik rigeligt med vand i løbet af dagen, og vær særligt opmærksom på børn, ældre og andre sårbare personer. Husk også at have væske med i bilen. Så er du beredt, selvom du skulle sidde fast i trafikken i forbindelse med kødannelse.

 🔥 Vær forsigtig med ild og grill

Tørt græs og vegetation kan hurtigt antændes. Hold øje med lokale regler, og sørg for, at grill og åben ild er helt slukket, inden du forlader det.

 🤝 Hold øje med hinanden

Et opkald eller et besøg hos en ældre nabo, et familiemedlem eller en ven kan gøre en stor forskel på de varmeste dage.

 Ved akut fare eller behov for hjælp skal du som altid ringe 1-1-2.

☀️ Vi ønsker alle en god og sikker sommer
