---
title: "Borgermøde om planer for Rue Mark Vest i Rudkøbing"
description: "Få muligheden for at høre mere, og stille spørgsmål"
date: "2026-10-22"
created: "2026-10-22"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Nyheder](https://langelandkommune.dk/nyheder)

                [Borgermøde om planer for Rue Mark Vest i Rudkøbing](https://langelandkommune.dk/nyheder/borgermoede-om-planer-for-rue-mark-vest-i-rudkoebing)

# Borgermøde om planer for Rue Mark Vest i Rudkøbing

Kommunalbestyrelsen besluttede den 5. oktober 2026 at sende forslag til lokalplan 152 – *Boliger på Rue Mark Vest* – samt forslag til tillæg 3 til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring. I den forbindelse inviterer Langeland Kommune alle interesserede til borgermøde, hvor kommunen vil præsentere planforslagene og fortælle om den foreslåede udvikling af området.

## Tid og sted

- **Dato:** Mandag den 9. november 2026
- **Tid:** Kl. 19.00-21.00
- **Sted:** Rudkøbing Boldklubs klubhus, Rue Mark 9, 5900 Rudkøbing

### Hør mere om planerne og stil spørgsmål

På borgermødet vil kommunen gennemgå forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål, få uddybet planernes indhold og drøfte den fremtidige udvikling af området. Mødet giver samtidig mulighed for at blive klogere på planforslagene, inden du eventuelt indsender et høringssvar.

### Tilmelding senest den 2. november

Alle interesserede er velkomne til borgermødet. Af hensyn til planlægningen beder vi om tilmelding senest **mandag den 2. november 2026**.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller kontakte Charlotte Kihri på telefon 23 24 55 87.

### Læs planforslagene og indsend høringssvar

Du kan læse forslag til lokalplan 152 og kommuneplantillæg 3 samt indsende dit høringssvar via Langeland Kommunes høringsportal.

[Se planforslagene på høringsportalen](https://langelandkommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportalen)
