Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Ydelses- og Borgerservice Post til døren

Post til døren

Post til døren

Hvis du er funktionshæmmet eller handicappet og er ude af stand til at hente din post, kan du få bragt posten til din dør. Du skal ansøge Langeland Kommune for at komme i betragtning til ordningen om post til døren. Du kan ansøge elektronisk ved at udfylde en digital ansøgning. Der er også mulighed for at printe et ansøgningsskema, som du kan udfylde og efterfølgende sende til kommunen. Du har adgang til begge ansøgningsmuligheder via de blå bjælker nederst på siden. Har du et handicap, kan du få bragt posten til døren

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner og handicap, kan du få posten bragt til din dør. Der er ingen særlige regler for folkepensionister.

Du skal søge hos kommunen.

Det er kun kommunen, der kan afgøre, om du er berettiget til post til døren. Kommunen giver PostNord besked, hvis du skal have din post bragt helt til døren.

Du kan læse mere om reglerne om post til døren på Trafikstyrelsens hjemmeside, eller du kan få flere oplysninger hos kommunen eller på posthuset.

Det forudsættes, at kommunens afgørelse bygger på, at borgeren i forvejen modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. At være i stand til at hente sin post i brevkasse eller brevkasseanlæg er ikke en specifik kunnen, så hvis du ikke kan det, vil der være meget andet, du skal have hjælp til.

Post til døren er ifølge loven en personlig ret. Det har ingen betydning, om andre i husstanden, end ansøger selv kan hente post.

Hvis du ikke får hjælp fra kommunen i henhold til serviceloven og sundhedsloven eller i øvrigt ikke er kendt af forvaltningen, vil kommunen bede om dokumentation for behovet for post til døren på anden måde.

Det kan fx ske ved en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvis du ved lægeerklæring dokumenterer behovet, vil kommunen bevilge post til døren.

Hvis du vil afmelde post til døren, skal du kontakte kommunen.

Du skal have en skriftlig afgørelse, også hvis du får afslag. Hvis du ikke reagerer, bliver sagen henlagt.

Beder du om at få sagen genoptaget, skal du sende dokumentation for din funktionsnedsættelse til kommunen. Det kan fx være en lægeerklæring, som du selv betaler for.

Kommunens afgørelse er endelig, og der er ikke mulighed for at klage over afgørelsen.

Skrevet af Trafikstyrelsen

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang