---
title: "Information og kontakt til Sygeplejen"
date: "2026-02-27"
created: "2024-09-30"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Sundhed](https://langelandkommune.dk/mit-liv/sundhed)

                    [Sygepleje](https://langelandkommune.dk/mit-liv/sundhed/sygepleje)

                [Information og kontakt til Sygeplejen](https://langelandkommune.dk/mit-liv/sundhed/sygepleje/information-og-kontakt-til-sygeplejen)

# Information og kontakt til Sygeplejen

## Hvad tilbyder den kommunale sygepleje i Langeland Kommune?

Kommunal sygepleje ydes som udgangspunkt som midlertidig hjælp, indtil du helt eller delvist kan klare dig selv sammen med dine pårørende. Hjælp til sygepleje kan både ydes som hjælp ved akut eller kronisk sygdom, samt ved komplicerede sygdomsforløb eller terminalpleje. Sygepleje ydes efter henvisning fra egen læge eller sygehus.

Du kan læse mere om hjemmepleje, sygepleje mv. i Langeland Kommune ved at klikke på boksen længere nede på siden.

 Du kan også læse kvalitetsstandarden for sygepleje, som findes i kommunens servicekatalog. Der er et link til denne i boksen længere nede på siden.

Sygepleje ydes som første valg i sygeplejeklinikken nærmest din bopæl/arbejdsplads. Hvis det på baggrund af en begrundet sygeplejefaglig vurdering konkluderes, at den nærmeste sygeplejeklinik ikke er en mulighed, kan sygepleje ydes i eget hjem, herunder også i plejebolig/bosted eller i et midlertidigt døgnophold.

### Kontaktoplysninger til Sygeplejen

Hverdage i tidsrummet 7.00 - 15.00 på telefon 63516245.

Hvis du i forvejen modtager hjælp fra den kommunale hjemme- eller sygepleje, og der opstår et akut behov for hjælp aften, nat, weekend og helligdage, er der mulighed for at kontakte akuttelefonen på telefon 63516245.

Er du ikke i forvejen modtager af hjælp fra den kommunale hjemme- eller sygepleje kontaktes egen læge eller vagtlæge ved akut behov for hjælp.

Du kan også skrive til sygeplejen på e-mail: sygeplejen@langelandkommune.dk.

Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt, men der kan være op til 7 dages svar tid.

[Information om hjemmeplejen og om hjælp i Langeland Kommune](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/ebcac246-3597-4254-efd3-08de7434792a)

                            [Serviceniveau, politikker og strategier](https://langelandkommune.dk/MOLIRIPAGE/638f1261-5a45-40c4-962a-4a35520fde04)
