Kronisk sygdom i Langeland Kommune
Langeland Kommune tilbyder aktiviteter for dig, som lever med KOL, diabetes type 2 eller hjertesygdom. Når du lever med en kronisk sygdom, kan der i perioder opstå et særligt behov for at arbejde med at bedre din daglige funktion, dit helbred og håndteringen af din sygdom. Det kan være relevant, hvis du lige har fået diagnosen, og du derfor står på tærsklen til en anderledes hverdag, end du har været vant til. Det kan også være relevant, hvis du har haft den kroniske sygdom gennem længere tid, og der er sket forværring i din sygdom eller daglige funktion. Aktiviteterne er i høj grad også for dig, som gerne vil blive så god som muligt til at leve med den kroniske sygdom – med færrest mulige gener.
Til sammen sigter aktiviteterne mod at bidrage til, at du får et godt liv med den kroniske sygdom.
Langeland Kommune tilbyder gruppebaseret undervisning og træning til dig med kronisk sygdom. Hvis du gerne vil modtage sygdomsspecifik undervisning via din pc derhjemme, kan du deltage i den digitale patientuddannelse.
Info
De trænende terapeuter træffes på tlf. 63 51 66 20.
Mandag til fredag
8.30 - 9.00
Du kan også skrive til terapeuterne på denne e-mail adresse:
Du kan læse mere om kronisk sygdom på følgende hjemmesider: