Skip til hoved indholdet

Langeland Bibliotek

Langeland Bibliotek består af hovedbiblioteket i Rudkøbing, samt bogbilen, der dækker hele øen, og kommer til Strynø hver 3. uge.

Hovedbiblioteket har åbent mandag-torsdag 7-21 og fredag-søndag 7-18 med selvbetjening. Ønsker du betjening af bibliotekets personale, kan oplysninger herom findes på bibliotekets hjemmeside i linket nederst. I den betjente tid kan du møde og få hjælp af bibliotekets personale, mens der i den selvbetjente tid er mindre eller ingen hjælp fra personalet.

I bibliotekets åbningstid kan du selv låne, aflevere og reservere materialer. Du kan frit bruge internettet, læse aviser og tidsskrifter, og bruge biblioteket som studierum eller til hygge alene eller sammen med andre. Du kan komme ind på biblioteket med dit sundhedskort, men hvis du vil låne bøger eller materialer med hjem, skal du være meldt ind som låner. Det foregår i den betjente åbningstid eller på bibliotekets hjemmeside via NemID. Har du brug for hjælp til IT, NemID eller en svær emnesøgning, så har du mulighed for at aftale en tid med en bibliotekar.

Bogbilen

Bogbilen sørger for betjening i hele Langeland Kommune, og har aktuelle tilbud - både det smalle og det brede. Du har mulighed for hjemmefra at bestille bøger på bibliotekets hjemmeside til afhentning i bogbilen. Se åbningstider for stoppestederne på Bibliotekets hjemmeside.

Bogen Kommer

"Bogen Kommer" er et tilbud til dem, der ikke selv kan komme på hovedbiblioteket eller i bogbilen. Kontakt Langeland Bibliotek for at høre nærmere om ordningen.

Adresse

Østerport 5-7
5900 Rudkøbing
Tlf.: 63 51 63 30
E-mail: langeland.bibliotek@langelandkommune.dk

Langeland Bibliotek

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang