---
title: "Frivilligt socialt arbejde"
date: "2026-04-14"
created: "2024-06-19"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur og fritid](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid)

                [Frivilligt socialt arbejde](https://langelandkommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritid/frivilligt-socialt-arbejde)

# Frivilligt socialt arbejde

## Støtte til frivillige sociale foreninger - de såkaldte §18-midler

Fokus for det frivillige sociale arbejde skal rette sig mod de målgrupper, som den offentlige sociale sektor eller sundhedssektoren beskæftiger sig med. Aktiviteterne skal have et socialt sigte. Langeland Kommune støtter primært aktiviteter som foregår i lokalområdet, og som er målrettet borgere i Langeland Kommune. §18-midlerne i Serviceloven fordeles sammen med §7 midlerne i Ældreloven. Uddelingen sker 1 gang årligt i maj/juni. Vurderingen sker på baggrund af en skriftlig ansøgning om tilskud.

I 2026 starter ansøgningsperioden d. 1.april og løber frem til 1. maj. Derefter er der en behandlingsperiode og offentliggørelsen af puljeudvalgets tildelinger sker omkring 1. juni.

## Om

###

                                    Målgrupper der kan ydes støtte til

##

- Ældre
- Børn, unge og familier
- Kvinder og mænd i krise
- Handicappede
- Misbrugere eller tidligere misbrugere
- Hjemløse
- Sindslidende
- Sygdomsgrupper
- Flygtninge/indvandrere
- Ensomme
- Ofre for vold eller seksuelle overgreb
- Pårørende til ovenfor nævnte grupper
- Andre

###

                                    Langeland Kommunes tildelingskriterier tager udgangspunkt i de nationale retningslinjer

- Langeland Kommune vurderer om der skal ydes økonomisk støtte til en frivillig social forening eller organisation i henhold til § 18 i Serviceloven og §7 i Ældreloven
- Der er en årlig uddeling med ansøgningsfrister, hvor de sammenlagte § 18 og §7-midler fordeles.
- For at sikre midler til nye initiativer eller indsatsområder afsættes 10 % af den afsatte økonomiske ramme til udvikling, herunder dygtiggørelse og uddannelse af de frivillige.
- Der gives ikke støtte til enkeltpersoner
- Der gives ikke støtte til foreninger, der har en formue større end hvad der må anses for nødvendigt til almindelig drift
- Vurderingen sker på baggrund af en skriftlig ansøgning på et fortrykt ansøgningsskema
- Aktiviteten skal have et konkret formål og primært udføres af frivillige
- Aktiviteten skal være lokalt forankret og primært være målrettet borgere i Langeland Kommune
- Det kan blive aktuelt at støtte aktiviteter, der går på tværs af kommuner. Dog bør hovedparten af brugerne komme fra Langeland Kommune
- Den økonomiske støtte ydes til formål, der skaber de fysiske rammer om den frivillige indsats, men kan også ydes til at lønne personale, der organiserer og koordinerer indsatsen
- Der kan ydes økonomisk støtte til en frivillig forening i en opstartsfase
- Krav til regnskab tilpasses foreningens kapacitet. Dog må foreningen kunne sandsynliggøre at støtten er brugt til det bevilgede formål
- Afslag gives skriftligt og skal indeholde en begrundelse
- Kommunens afgørelse på § 18 og §7-området kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

###

                                    Kontakt

Sundhedssekretariatet
Tlf.nr. 63516067
E-mail: [Sundhedssekretariatet](mailto:sundhedssekretariatet@langelandkommune.dk "Sundhedssekretariatet")

[Kriterier for tildeling af §18 og §7 midler](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/7dccc499-164c-4deb-600c-08de810d4fab)

                            [Ansøg om tilskud - digitalt](https://selvbetjening.egki.dk/482/482-27091909130979)

                            [Forstå de kommunale §18 midler og ansøgningsprocessen](https://frivillighed.dk/analyser/artikler/forstaa-de-kommunale-ss-18-midler-og-ansoegningsprocessen)

                            [Frivillighedspolitik 2018-2021](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/e1d959f2-4b93-4843-974f-08dc5dec8d89)
