Om folkeoplysning
Folkeoplysningsområdet er reguleret i Folkeoplysningsloven, som først og fremmest er en lov der omhandler de økonomiske og administrative rammer for området. Folkeoplysende aktiviteter kan i princippet have mange forskellige karakterer, men Folkeoplysningsloven stiller nogle betingelser og vilkår, hvis aktiviteten skal kunne opnå tilskud. Det væsentligste i folkeoplysningen er demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte lærer at føle sig forpligtet overfor fællesskabet og andre borgere, og forholder sig aktivt til andre.
Loven omfatter særligt to typer foreninger:
- Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning
- Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
Folkeoplysende voksenundervisning omfatter aftenskolerne, der udbyder kurser, foredrag og andre aktiviteter, der ikke er formelt kompetencegivende. Tilskud gives til aktiviteter der hæver det generelle vidensniveau i samfundet, samt hjælper den enkelte med at forbedre sine livskompetencer. Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde omfatter mange frivillig foreninger, der udbyder idræt, spejderaktiviteter og meget andet. Tilskud gives til aktiviteter der styrker det lokale engagement, den enkeltes evne til og erfaring med at indgå i demokratiske processer, samt aktiviteter for børn og unge. Langeland Kommune har nedsat et Folkeoplysningsudvalg, der har fået kompetencen til at godkende foreninger som folkeoplysende, og som fordeler tilskud og lokaler i henhold til Folkeoplysningsloven.
