Skip til hoved indholdet

Folkeoplysningsudvalg

I følge folkeoplysningsloven skal alle kommuner nedsætte et § 35, stk. 2-udvalg. I Langeland Kommune kaldes dette Folkeoplysningsudvalget. Udvalget skal inddrages i de forhold, der har generel betydning for det folkeoplysende område, herunder udarbejdelse af politikker, regler og budget. Folkeoplysningsudvalget varetager de opgaver, der følger af Folkeoplysningsloven samt Langeland Kommunes folkeoplysningspolitik.

Repræsentation og valg

Valg til folkeoplysningsudvalget finder sted senest den 1. april året efter kommunalvalget. Medlemmer af udvalget vælges for en 4-årig periode, der følger kommunalvalgets cyklus.

Alle, der er indstillet af en indstillingsberettiget forening, er valbare. Foreninger, der har modtaget støtte i det seneste kalenderår, har stemmeret. Der kan afgives én stemme pr. forening.

Folkeoplysningsudvalgets sammensætning

  • 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen blandt dets medlemmer
  • 3 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra foreninger inden for aftenskoleområdet (voksenundervisning)
  • 3 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra foreninger inden for det frivillige idrætsforeningsområde
  • 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra andre folkeoplysende foreninger
  • 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra handicaporganisationerne

Selvorganiserede borgergrupper er repræsenteret gennem de to medlemmer af kommunalbestyrelsen. Derudover kan selvorganiserede få foretræde for udvalget i forbindelse med konkrete sager.

For hvert medlem udpeges én eller flere stedfortrædere.

Folkeoplysning

Formand og Næstformand

Formand
Vælges på det konstituerende møde i februar 2026.

Næstformand
Vælges på det konstituerende møde i februar 2026.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Britta Andersen (V)
M: 24 89 56 32
E: pol-britan@langelandkommune.dk

Kim Phillip Brammer Welcher (A)
M: 24 91 56 24
E: kipbwe@langelandkommune.dk

Stedfortrædere

Ellen Ngos Lenskjold Trae (C)
M: 24 89 97 69
E: elnltr@langelandkommune.dk

Joan Kate Pedersen (A)
M: 24 91 87 63
E: jokasa@langelandkommune.dk

Valgt af foreninger indenfor aftenskoleområdet

Annie Beck, LOF Fyn og Langeland
E: a.beck@live.dk

Gert Rosing, Møllehavehuset
E: gert@rosing.dk

John Rasmussen, AOF Region Syddanmark og Bornholm

Valgt af foreninger indenfor det frivillige idrætsområde

Jytte Frederiksen, Rudkøbing Gymnastikforening
E: brandt-kjaer@webspeed.dk

Jens Kjeldsen, Tranekær-Tullebølle Idrætsforening
E: jens3x34@gmail.com

Leif Frandsen, Humble Håndboldklub
E: leif23.lf@gmail.com

Valgt af andre folkeoplysende foreninger

Jens Borg Jensen, Langelands Biavlerforening
E: jens.borg@gmail.com

Claus Thorsted, Det Danske Spejderkorps Rudkøbing
E: cthorsted@icloud.com

Valgt af handicaporganisationerne

Heidi Scherning, DH Langeland
E: heidischerning@icloud.com

Suppleanter indenfor aftenskoleområdet

Anna Elnegaard, LOF Fyn og Langeland

Suppleanter indenfor det frivillige idrætsområde

Karin Lindbjerg Christiansen, Rudkøbing Gymnastikforening

Suppleanter indenfor andre folkeoplysende foreninger

Mogens Pedersen, Langelands Bridgeklub

Suppleant for Handicaporganisationerne

Ingen pt.


I henhold til Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (Folkeoplysningsloven) jf.
lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 nedsætter Kommunalbestyrelsen fra 1. marts 2014 et §35, stk. 2-udvalg, der herefter kaldes for Folkeoplysningsudvalget.

Formål
§1

Folkeoplysningsudvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til. Folkeoplysningsloven samt Langeland Kommunes Fritids- og Folkeoplysningspolitik, inden for de økonomiske rammer og retningslinjer, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen.

Udvalgets sammensætning
§2

Folkeoplysningsudvalget består af 11 medlemmer. Udvalgets medlemstal skal være ulige.

Stk. 2:
2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen blandt dennes medlemmer.

Stk. 3:
3 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra foreninger inden for det frivillige idrætsforeningsområde.

Stk. 4:
3 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra aftenskoleområdet.

Stk. 5:
2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra andre folkeoplysende foreninger.

Stk. 6:
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de lokale handicaporganisationer eller foreninger for handicappede hjemmehørende i kommunen. Hvis disse organisationer eller foreninger ikke indstiller, bedes Handicaprådet om at indstille et medlem.

Stk. 7:
For hvert medlem af folkeoplysningsudvalget udpeges 1 eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortrædere.

Stk. 8:
De selvorganiserede er repræsenteret via de 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen og kan få foretræde i udvalget i forbindelse med eventuel sag.

Stk. 9:
Udvalget vælger selv sin formand og næstformand. Formanden må dog ikke være medlem af kommunalbestyrelsen.


Valg til Folkeoplysningsudvalget
§3

Repræsentanter for de i § 2, stk. 3, 4 og 5 nævnte områder vælges efter nedenstående regler.

Stk. 1:
Kommunalbestyrelsen indkalder snarest muligt efter kommunalvalget og senest inden 1. april det følgende år, med mindst 14 dages varsel til et møde, hvor foreningerne kan repræsenteres med 1-2 medlemmer. Ved valg har hver forening 1 stemme.

Stk. 2:
Det er en betingelse for at blive indkaldt til mødet, at foreningen har modtaget støtte i det seneste kalenderår.

Stk. 3:
Opnås der på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere til folkeoplysningsudvalget, anses de pågældende for valgt.

Stk. 4:
Opnås der ikke enighed om valg, udpeger kommunalbestyrelsen medlemmer og stedfortrædere til folkeoplysningsudvalget på grundlag af de på mødet, eller senest 7 dage efter dette, fremkomne indstillinger.

Stk. 5:
Hvis der ved fristens udløb ikke er indstillet et tilstrækkeligt antal medlemmer eller stedfortrædere, udpeget kommunalbestyrelsen de, der er indstillet og de, der derudover skal vælges.

Stk. 6:
Hvis der ikke i kommunen findes nogen forening, der kan indstille medlemmer til folkeoplysningsudvalget, eller der ikke ved fristens udløb fremkommer nogen indstilling, udpeger kommunalbestyrelsen medlemmer og stedfortrædere.

Valgbarhed
§5

Medlemmer af folkeoplysningsudvalget vælges for en 4-årig periode svarende til den kommunale valgperiode. Folkeoplysningsudvalget fortsætter sin virksomhed indtil udgangen af den måned, hvor nyvalg har fundet sted.

Stk. 2:
Alle er valgbare til Folkeoplysningsudvalget, blot de er indstillet af en indstillingsberettiget forening. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg. Personer, der har været medlem af folkeoplysningsudvalget i 2 sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg.

Stk. 3:
Om fritagelse for valg til og medlemskab af folkeoplysningsudvalget gælder de almindelige regler i den kommunale valg- og styrelseslovgivning.

Stk. 4:
Hvis et medlem af folkeoplysningsudvalget udtræder i løbet af valgperioden, indtræder stedfortræderen i udvalget.

Stk. 5:
Hvis et medlem af folkeoplysningsudvalget har forfald, kan formanden indkalde stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i udvalget.

Stk. 6: Hvis der ikke er flere valgte stedfortrædere, må folkeoplysningsudvalget selvsupplere sine medlemmer. Stedfortræderne skal godkendes af folkeoplysningsudvalget og Økonomiudvalget.

Udvalgets forretningsorden m.v.
§6

Folkeoplysningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden og udarbejder oplæg til Fritids- og folkeoplysningspolitikken.

Øvrige bestemmelser
§7

Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets virksomhed afholdes af kommunen, der også stiller sekretærbistand til rådighed.

§8

Formanden for folkeoplysningsudvalget modtager vederlag efter kommunalbestyrelsens bestemmelse herom.

§9

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om de overordnede regler for støtte i henhold til folkeoplysningsloven.

Funktionsperiode
§10

Det folkeoplysningsudvalg, der nedsættes fra 1. april 2022, følger den kommunale valgperiode, der udløber den 31. december 2025.

Ikrafttrædelse
§11

Vedtægten er gældende fra d. 11.12.23

Ovenstående vedtægter er godkendt af Folkeoplysningsudvalget d. 11.12.23

§ 1: Forretningsordenen har hjemmel i Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget §6.

§2: Folkeoplysningsudvalget afholder 6 ordinære møder om året med mulighed for at afholde et 7. møde i forbindelse med høringsfrister.
Stk. 2: Mødeplan for kommende år vedtages på udvalgets møde i december.

§3: Formanden og næstformanden fastsætter dagsordenen, og sender den til medlemmerne senest 5 hverdage før møderne.

§4: Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden eller forvaltningen senest 10 hverdage før mødets afholdelse.

§5: Folkeoplysningsudvalgets møder afholdes for lukkede døre.

§6: Ekstraordinære møder kan indkaldes af formanden eller hvis mindst 3 medlemmer ønsker et møde, og med kortere varsel end i §3.

§7: Dagsorden ved ekstraordinære møder skal udvalget så vidt muligt have før mødet. Udvalget er beslutningsdygtigt med de medlemmer som deltager i ekstraordinære møder.

§8: Formanden leder møderne. I tilfælde af formandens fravær, ledes møderne af næstformanden. Hvis både formand og næstformand har forfald, skal formanden forinden mødet aftale med et af de andre udvalgsmedlemmer om at lede mødet.

§9: Der skrives beslutningsreferat fra hvert møde, ethvert medlem kan forlange korte særstandpunkter tilført beslutningsprotokollen.

§10: Afbud skal så vidt muligt meldes senest 4 hverdage før mødet til sekretæren.

§11: Det anføres for hvert møde, hvilke medlemmer, der deltager i mødet.

§12: Referatet underskrives af de deltagende medlemmer. Enten fysisk eller digitalt.

§13: Folkeoplysningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, dog undtagelse i §7.
Stk. 2: Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme udslagsgivende.
Stk. 3: Digital deltagelse er ligestillet med fremmøde.

§14: Folkeoplysningsudvalget kan oprette arbejdsgrupper, ad hoc-udvalg, og deltage i arbejdsgrupper oprettet af andre. Folkeoplysningsudvalget kan arrangere møder med foreninger/aftenskoler/haller om forskellige emner. Desuden kan udefrakommende inviteres til at deltage for at kvalificere specifikke punkter.

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang