Hverdagen
Beboerne har hver en ugentlig hjemmedag, hvor der gives individuel støtte til indkøb, rengøring, tøjvask, personlig hygiejne, økonomi, samtaler om personlige forhold, læsning af post, besøg hos læge, tandlæge, frisør, planlægning af ture, rejser, arrangementer, sociale netværk m.m. Der er mulighed for at at arbejde på Værkstedsgården.
Aktiviteter
Aftensmaden er en fælles opgave med personalestøtte. Derfor laves der hver uge en madplan med tilhørende opgaver som borddækning, madlavning, opvask, tørre borde af og feje, som den enkelte så melder sig på.
Ugen indeholder forskellige tilbud af aktiviteter såsom svømning, bowling, klub, aftenskole - og så selvfølgelig alle de spontane oplevelser.
Der afholdes jævnligt beboermøder i husene, og en gang i hvert kvartal for alle bostederne.