Skip til hoved indholdet

Familiehuset Langeland

Familiehuset Langeland er et trygt og rart sted for alle kommende forældre og småbørnsfamilier med børn i alderen 0-6 år. Her samles en række vigtige tilbud og aktiviteter, der støtter både forældre og de små.

I Familiehuset Langeland finder du:

  • Sundhedsplejen
  • Jordemoder
  • Lokale til mødre-grupper
  • Café med forskellige temaer
  • Foredrag og aktivitetsdage
  • Mulighed for netværk, samvær og meget andet.

Familiehusets café

Cafeen er et gratis og uforpligtende samlingssted. Her er tid og mulighed for at netværke, dele viden og drøfte forældreskabets glæder og udfordringer med andre forældre. Der vil løbende komme besøg af relevante fagpersoner i cafeen, der vil dele ud af deres viden.

Familiehusets koordinator står for driften af cafeen.

Cafeens åbningstider:

  • Mandag: klokken 14.00-17.00
  • Torsdag: klokken 8.30-11.30

Pop Up arrangementer

Familiehuset Langeland afholder jævnligt foredrag og aktivitetsdage. Følg med på Familiehuset Langelands Facebook, der opdateres løbende.

Jordemoder og sundhedspleje

Familiehusets jordemoder er til rådighed for spørgsmål og vejledning hver anden torsdag i forbindelse med caféen.
Jordemoder afholder desuden fødselsforberedelse, der afholdes efter behov og varighed af 4 gange, hvilket ligger torsdag eftermiddag.

Sundhedsplejen har ligeledes lokale og konsultation i Familiehuset og vil lejlighedsvis facilitere cafeen.

Mandag formiddag er der mulighed for at låne et lokale til afholdelse af mødre-grupper. Skal aftales med Familiehuset Koordinator.

En nem og hurtig adgang til alle Familiehusets aktiviteter og med mulighed for råd om stort og småt omkring familielivet.

Kontaktoplysninger

Adressen er Nørregade 26, 5900 Rudkøbing

Familiehusets koordinator tlf. 21 20 35 61

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang