---
title: "Private pasningsordninger"
date: "2026-07-09"
created: "2024-06-18"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Familie, børn og unge](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge)

                    [Dagtilbud og pasning](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/dagtilbud-og-pasning)

                    [Private dagtilbud](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/dagtilbud-og-pasning/private-dagtilbud)

                [Private pasningsordninger](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/dagtilbud-og-pasning/private-dagtilbud/private-pasningsordninger)

# Private pasningsordninger

En privat pasningsordning er en privat ordning, hvor I som forældre indgår en aftale med en person, som I ønsker skal passe jeres barn.

Den private passer er derfor ansat af jer som forældre.

I Langeland Kommune kan I søge tilskud til en privat pasningsordning hvis jeres barn er i alderen 26 uger og indtil barnet fylder 3 år.

Ifølge Dagtilbudsloven skal Langeland Kommune godkende den private pasningsordning.

## Tilskud til privat pasningsordning

###

                                    Sådan fungerer ordningen

Som forældre kan I søge om tilskud til at benytte en privat pasningsordning, det vil sige en privat passer, som passer barnet i sit eget hjem.

Når du køber pasning hos en privat passer, skal du selv betale den fulde pris for pladsen.

Du kan i god tid inden opstart ansøge Pladsanvisningen om tilskud til den udgift du har til pasning.

Se afsnittet nedenfor ”Sådan søger du om tilskud”.

Du bør indgå en skriftlig aftale med den private passer som indeholder aftaler om:

- Oplysninger om løn og arbejdstid
- Opsigelsesvarsel
- Pasning i forhold til ferie og sygdom ved privat pasning
- Pasning i forhold til sygdom ved barnet
- Aftale om tavshedspligt

Langeland Kommune skal godkende hjemmet og den private passer før der bevilges tilskud.

Dette er for at sikre, at barnets behov kan tilgodeses.

###

                                    Tilskuddets størrelse

Tilskud i 2026: 7.726 kr. pr. måned

Tilskud til at ansætte en privat passer udgør maks. 75% af den udgift du har til passeren.

Tilskuddet overføres månedsvis forud til din NemKonto.

Samtidig skal du hver måned indsendes kvittering til Pladsanvisningen med dokumentation på indbetaling til den private passer, med angivelse af navn på barnet og den private passer.

Hvis barnet bliver passet mindre end 31 timer om ugen, nedsættes maksimumtilskuddet.

Tilskuddet beregnes ud fra taksten i et kommunalt dagtilbud for et barn på samme alder.

Kommunen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud.

Der kan ikke ansøges om økonomisk fripladstilskud ifm tilskud til privat pasning.

###

                                    Sådan søger du om tilskud

Kontrakten udfyldes sammen med den private passer og indsendes til Pladsanvisningen.

- Du kan modtage tilskud fra dit barn er 26 uger og indtil barnet fylder 3 år
- Du skal være bosiddende i Langeland Kommune i tilskudsperioden
- Der ydes ikke tilskud til ordningen under 1. måned
- Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til personer på barselsorlov (Henvendelse til Pladsanvisningen)
- Hver husstand kan maksimalt modtage tilskud til pasning af 3 børn

Du kan tidligst søge om tilskud til privat pasning 3 måneder før dit barn skal passes og der er optagelse pr. den 1. i en måned.

Vær opmærksom på, at du skal søge i god tid inden pasningen påbegyndes, da du ikke kan få tilskud forud for ansøgningstidspunktet.

Din ansøgning om tilskud til privat pasning bliver færdigbehandlet senest 2 måneder efter modtagelse af ansøgningen.

Du modtager et bevillingsbrev når din ansøgning er færdigbehandlet.

###

                                    Tilsyn med privat pasning

Langeland Kommunale Dagpleje fører tilsyn med forholdene ved den private dagplejer 2 gange årligt, enten ved anmeldt, eller uanmeldt tilsyn.

Under tilsynet vurderer den tilsynsførende om børnenes generelle trivsel og udvikling varetages forsvarligt og om de fysiske forhold skaber optimale rammer for børnene.

Langeland Kommune fører ikke tilsyn med det enkelte barn, så hvis et barn har eller får udfordringer omkring trivsel og adfærd eller den sproglige udvikling, har både forældrene og den private passer mulighed for at kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for at søge råd og vejledning.

Er der behov for råd og vejledning fra en sundhedsplejerske eller en ergo- eller fysioterapeut kan du som forældre kontakte Sundhedsplejen i Langeland Kommune.

Kontakt til Sundhedsplejen i Langeland Kommune:

Anna Sofie Sparboom
Mobil: 23 99 32 89

Kirstien Krause Binggeli
Mobil: 20 19 52 71

Lone Strandholdt
Mobil: 20 36 16 24

                            [Godkendelse af privat pasningsordning](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/d94fd532-654c-40ba-b255-2073e734279a)

                            [Ansøgning til privat pasningsordning](https://langelandkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/77dbf73b-cdbe-4306-9ce1-08dc5dec8d89)
