Varmepumper
Med en varmepumpe kan du spare energi, hvis du opvarmer med olie, el eller naturgas og bor i et område uden fjernvarme.
Sådan virker en varmepumpe
Varmepumpen udnytter energien fra omgivelserne i husets opvarmningssystem. Det vil sige, at pumpen tager varme fra f.eks. udeluft eller jord og overfører den til radiatorer eller gulvvarme eller blæser den direkte ind som varm luft.
Afstandskrav og støj
En udendørs varmepumpe skal placeres mindst 2,5 meter fra skel mod nabo, sti og vej, hvis ikke anden afstand er krævet i en deklaration eller lokalplan for området. Eventuel støj fra anlægget må ikke være til gene for naboen. Anlægget skal overholde gældende grænseværdier for støj.
Tilskud til udskiftning af oliefyr, gasfyr, biokedel eller elvarme
Varmepumper - et godt alternativ
Varmepumper - Enfamiliehuse
I Danmark udnytter vi flere typer af vedvarende energi, som ikke udleder CO2
Læs mere om selvbetjeningsmulighederne
En varmepumpe omsætter den energi, der er findes i omgivelserne, til varme. Det kan enten være i jorden eller i luften. Man kan bruge varmen til at opvarme både boligen og det varme vand.
De mest almindelige typer af varmepumper er:
- luft til luft
- luft til vand
- jordvarme
Hvis du overvejer at anskaffe en varmepumpe, kan du få information og vejledning på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk. Du kan læse mere om miljøvenlig opvarmning på borger.dk.
Vindenergi er en af de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark. Vindenergi spiller en vigtig rolle i omstillingen af energisystemet, der skal sikre, at Danmark i 2050 er uafhængig af fossile brændsler.
Vind kan omdannes til energi ved hjælp af vindmøller, der omsætter vinden til elektricitet. Vindmøller kan placeres både på land og i havet.
Hvis vindmøllen har en god placering, kan den producere elektricitet til en pris, der er konkurrencedygtig med prisen på el fra kraftværker. Vindenergi indgår som en væsentlig del af elforsyningen i Danmark.
Du kan læse mere om vindmøller på Energistyrelsens hjemmeside.
Solenergi er en vedvarende energiform. Solenergi kan udnyttes på to måder:
- med solfangere for at producere varme
- med solceller for at producere elektricitet.
Produktionen af solenergi er afhængig af solens stråler, og derfor er der stor forskel på sommer og vinter, når det gælder udbyttet. Både hvad angår solfangere og solceller, er der et stort potentiale for at udbygge solenergien i Danmark.
Biomasse er organisk materiale, der er lagret i naturen gennem fotosyntesen, og dækker over ressourcer som halm, træ og biomasseaffald fra husholdninger og industri.
Energien fra biomasse kan udvindes enten ved direkte afbrænding eller forarbejdning til forskellige former for brændsel fx biogas eller biodiesel.
Biomasse er den største bidragyder til Danmarks vedvarende energiproduktion og udgør i dag cirka 2/3 af forbruget af vedvarende energi.
Læs mere om biomasse og bioenergi på Energistyrelsens hjemmeside
Anvendelsen af bølgeenergi til el-produktion er endnu i en udviklingsfase. Men principielt kan bølgekraftanlæg omdanne energien fra bølgerne til elektricitet. Der er i dag bygget enkelte bølgeenergianlæg verden over herunder i Danmark, men anlæggene er udelukkende pilotanlæg.
Geotermisk energi er energi fra jordens indre, hvor jordens indre er omtrent 5000°C varm. Jo længere, der bores ned i undergrunden, desto varmere bliver det. Her i landet stiger temperaturen med cirka 30 grader for hver kilometer, der bores ind mod jordens centrum.
Jordvarme indvindes fra jordens øverste lag, enten ved hjælp af nedgravede slanger i få meters dybde, eller ved boringer der er op til 250 m dybe.
I Danmark kan den geotermiske varme udnyttes i lidt større anlæg ved at oppumpe varmt vand fra 0,5 – 3 kilometers dybde og overføre varmen til fjernvarmenettet.
Er du nabo til vindmøller eller solcelleanlæg, har du mulighed for at søge erstatning gennem forskellige ordninger. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.
Skrevet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
