Skip til hoved indholdet

Tilsynspligtige ejendomme

I perioden oktober til februar vil tilsynspligtige ejendomme få besøg af kommunens rottebekæmper, og bekæmpelse vil blive foretaget, hvor der er rotter. 

Tilsynspligtige ejendomme er: 

  • Erhvervsejendomme med dyrehold
  • Primærproduktioner af fødevarer og foder til dyr
  • Ejendomme som opbevarer foderstoffer til dyr eller planteprodukter, som anvendes til produktion af fødevarer til mennesker
  • Ejendomme uden primærproduktion, hvis der f.eks. opbevares frugt, grøntsager, rodfrugter og lignende produkter, som efter pakning sælges til konsum for mennesker

Kommunen skal én gang om året undersøge alle tilsynspligtige ejendomme for rotter. Tilsynet udføres i henhold til Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (BKG 2018-12-18 nr. 1686).

Tilsynsbesøget

Rottebekæmperen vil kontakte ejer eller lejer på ejendommen. Træffes der ikke nogen hjemme, vil der blive lagt en seddel i postkassen, om at du har haft besøg. Hvis der er konstateret rottetilhold på din ejendom, vil det ligeledes fremgå oplysninger herom. Kommunens rottebekæmper er forpligtet til at gennemgå ejendommen – også hvis der ikke træffes nogen hjemme. Rottebekæmperen foretager en gennemgang af ejendommens udendørs arealer med henblik på at konstatere, om der er spor efter rotter. I byzone i øvrigt, sommerhusområder og områder, der er fritaget for besøg, sker bekæmpelsen kun ved anmeldelse af rotter til kommunen. Der er pligt til at anmelde rotter til kommunen.

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang