---
title: "Skilte i landskabet"
date: "2024-08-21"
created: "2024-06-24"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Affald, natur og miljø](https://langelandkommune.dk/mit-liv/affald-natur-og-miljoe)

                    [Natur og det åbne land](https://langelandkommune.dk/mit-liv/affald-natur-og-miljoe/natur-og-det-aabne-land)

                [Skilte i landskabet](https://langelandkommune.dk/mit-liv/affald-natur-og-miljoe/natur-og-det-aabne-land/skilte-i-landskabet)

# Skilte i landskabet

## Naturbeskyttelseloven tillader ikke reklamer i det åbne land

Vi har i Danmark valgt at holde landskabet frit for store og dominerende reklameskilte. Det er derfor muligt at opleve den danske natur og det karakteristiske danske landbrugsland uden reklameskilte som forstyrrende elementer. I mere end 60 år har naturbeskyttelsesloven indeholdt et generelt forbud mod reklameskilte uden for bymæssig bebyggelse. Det er ifølge naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1 ikke tilladt at opsætte reklameskilte i det åbne land.

Hvorvidt der er tale om bymæssig bebyggelse beror på en konkret vurdering. Den konkrete vurdering af, om der er tale om en placering i det åbne land, foretages uafhængigt af, om området er beliggende i byzone, sommerhusområde eller landzone. Afgørende er alene om området faktisk må karakteriseres som bymæssig bebyggelse eller som åbent land. Der er ingen dispensationsmulighed fra naturbeskyttelseslovens § 21. Virksomheder beliggende i det åbne land kan få tilladelse til at opsætte et særligt servicevejvisningsskilt. Læs mere her:

[Særlig servicevejvisning](https://langelandkommune.dk/MOLIRIPAGE/deddf3ae-d708-4c9c-b3a4-4d5edd9d1d9a)
