Skip til hoved indholdet

Klager over røg, støj og lignende

Ved modtagelse af klage over støj, røg, lugt eller lignende, vil Langeland Kommune vurdere, om klagen er berettiget. Hvis klagen vurderes at være uberettiget, hvortil genen er af underordnet betydning for miljøet, kan Langeland Kommune undlade at behandle klagen jf. miljøbeskyttelsesloven  §85. Hvis genen vurderes som værende væsentlig, vil kommunen igennem dialog, og evt. påbud/indskærpelse, forsøge at afhjælpe problemet. 

Såfremt en klage vurderes at være berettiget, vil en kopi af klagen sendes til genevolder, der herefter kan komme med bemærkninger til klagen. Genevolder vil få oplyst klagens indhold, og som udgangspunkt også hvem der har klaget. Genevolder har ret til aktindsigt i sagen. Ved uklarhed om klagens berettigelse, kan Langeland Kommune sende klagens indhold til påtænkte genevolder for bemærkninger, før det vurderes om klagen er berettiget.

Klagesager tager ofte længere tid at afklare, og man kan derfor ikke forvente at genen bliver reduceret, så snart klagen er indsendt til kommunen. Langeland Kommune opfordrer altid til dialog med genevolder, før kommunen kontaktes. Du kan finde mere information og vejledning om klager på Bolius hjemmeside.

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang