Skip til hoved indholdet

Bygge- og anlægsaffald

Hvis du skal rive en bygning ned, kræver det måske en nedrivningstilladelse. En god tommelfingerregel er, at kræver din bygning en byggetilladelse at opføre, kræver den også en nedrivningstilladelse at nedrive. Hvis du er i tvivl, kontakt da vores byggesagsafdeling på mail plan.byg@langelandkommune.dk.

Hvor ansøger jeg?

Skal du nedrive eller renovere dit hus - og bliver der mere end 1 ton affald?

Skal du renovere eller nedrive en ejendom og producerer du mere end 1 ton byggeaffald, og/eller der indgår udskiftning af termoruder fra perioden 1950-1977 skal du anmelde affaldet til kommunen, før du går i gang. Du anmelder byggeaffald via Byg og Miljø, hvor ansøgningstypen 'Anmeld byggeaffald' udfyldes og vedhæftes din ansøgning.

Kortlægning

Hvis screening for PCB har givet mistanke om PCB i bygningen, skal der udtages repræsentative materialeprøver, som skal analyseres for PCB. Man skal anvende et akkrediteret laboratorium hertil. Det vil sige at afhængigt af koncentrationen af PCB skal affaldet kildesorteres til enten deponi/forbrænding (lav koncentration) eller specialbehandling (høj koncentration).

Anmeldelse

Alt bygge- og anlægsaffald skal anmeldes 14 dage før nedrivning. Hvis der er affald med PCB eller farligt affald, skal dette anmeldes særskilt i skemaet. Det almindelige bygge- og anlægsaffald skal beskrives, så man nævner alle de affaldskategorier man bortskaffer og om man kører det på genbrugspladsen eller en anden modtagestation.

Folder om byggeaffald

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang