Ældrelov og helhedspleje
Pr. 1. juli 2025 trådte en ny lov i kraft - Ældreloven. Ældreloven skal skabe en ramme for ældrepleje i kommunerne, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle livssituation og behov. Formålet er at understøtte en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed samt tid til omsorg og nærvær.
Ældreloven gælder for dig, der er folkepensionist og har behov for pleje og omsorg i dagligdagen.
Hvis du skal have hjælp for første gang efter den 1. juli 2025, omfattes du af Ældreloven. Får du allerede hjælp inden den 1. juli 2025, vil hjælpen blive gennemgået efter reglerne i Ældreloven inden den 1. juli 2027.
Ældreloven introducerer princippet om helhedspleje. Det betyder, at vi som kommune skal hjælpe dig, der på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for støtte i dagligdagen. Det gør vi ved at tilbyde et sammenhængende og rummeligt forløb, hvor hjælpen kan tilpasses, hvis dine behov ændrer sig. I helhedsplejen kan du få hjælp til disse indsatser:
• Personlig pleje
• Hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
• Genoptræning, hvis du har været syg (uden indlæggelse på sygehus)
Kontaktinformation
Visitationen kan træffes på tlf: 63 51 60 70.
Mandag og Torsdag kl. 12.30-14.00
Du kan også skrive til visitationen på denne e-mailadresse: