---
title: "Fremtidens Fynske Bymidter - Rudkøbing"
date: "2026-08-18"
created: "2026-08-18"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Erhverv](https://langelandkommune.dk/erhverv)

                    [Turisme og turismeudvikling](https://langelandkommune.dk/erhverv/turisme-og-turismeudvikling-2)

                    [Udviklingsprojekter](https://langelandkommune.dk/erhverv/turisme-og-turismeudvikling-2/udviklingsprojekter)

                [Fremtidens Fynske Bymidter - Rudkøbing](https://langelandkommune.dk/erhverv/turisme-og-turismeudvikling-2/udviklingsprojekter/fremtidens-fynske-bymidter-rudkoebing)

# Fremtidens Fynske Bymidter - Rudkøbing

![](https://langelandkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/982ce98e-6662-480c-bb59-ed8cdaa52b19?width=800)

Vi drømmer alle om en bymidte, der summer af liv – hvor folk ikke bare handler, men bliver hængende. Her er et konkret skridt på vejen. Det er ikke endnu et kursusforløb, der bliver liggende som gode intentioner.

Du får en fast kontaktperson, der kender din butik, og undervisere der er specialister i at gøre store emner som AI, sociale medier og salg brugbare i en almindelig forretning – noget du kan bruge, næste gang du åbner butikken.

Det sker i regi af Fremtidens Fynske Bymidter – et fælles fynsk projekt, hvor Rudkøbing er med sammen med Assens, Ringe, Årslev, Faaborg, Kerteminde og Nyborg. Målet: gøre det nemmere for dig at få kunder ind og få dem til at blive.

Hvorfor nu? Kunderne handler anderledes end for få år siden, og konkurrencen er hårdere. De butikker, der klarer sig bedst, er ofte dem, der gør noget aktivt ved det – og her får du hjælp til præcis det, uden at stå alene med det.

**Det får du**

Som butik og virksomhed i Rudkøbing og udkant kan du frem til 2028 få:

- En fast kontaktperson, der kommer ud til dig og hjælper konkret med din butik – ikke teori, men handling
- Adgang til fem grundkurser om data, AI, bæredygtighed, storytelling og salg/service, og flere kurser løbende derefter
- Det hele for 2.000 kr. samlet, én gang – adgang så længe projektet kører

**Sådan kommer du i gang**

Skriv eller ring, så finder vi ud af, hvad der giver mening for din forretning. Kontakt Nina Brandt Jacobsen fra Erhverv, Kultur og Turisme Langeland Kommune på nikbja@langelandkommune.dk – eller ring til os i [Rudkøbing Handelstandsforening](https://xn--rudkbinghandel-tqb.dk/).

![](https://langelandkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/702bdfa3-4e44-44fb-9118-faf2cb246a7b?width=800)
