Gyllebeholder m.v.
Beholdere til gylle
Beholdere til gylle, der ligger tæt på vandløb eller søer, skal have alarm. Derved opdages et gylleuheld straks.
Beholdere til gylle, der ligger i et områder med stort fald til vandløb eller søer, skal have en jordvold eller lignende. Ved et gylleuheld vil gyllen derved ikke løbe til vandløb eller søer. Der er også krav til gyllebeholdere, hvor der er monteret en pumpe til tømning af beholderen. Pumperne skal blandt andet være helt afbrudt, når de ikke er under opsyn. De skal have en timer, så der ikke kan pumpes mere gylle ad gangen, end der kan være i vognen.
Pumperør, der anvendes ved tømning af beholdere, skal være fastlåst inde over beholderen, når arbejdsdagen er slut.
Flydelag på beholdere
Alle beholdere med flydende gødning fra husdyr skal have en fast overdækning i form af flydedug, telt eller lignende. Du kan dog lade være med at have fast overdækning, hvis du i stedet sørger for, at der er tæt overdækning. Det kan for eksempel være et naturligt flydelag, eller en anden tæt overdækning på beholderen. Du kan bruge snittet halm eller Leca, hvis flydelaget ikke dannes naturligt. Du skal føre en logbog over flydelaget for hver gyllebeholder uden fast overdækning. Du kan finde en logbog på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Kontrol med gyllebeholdere
Alle beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft (med en kapacitet over 100 m³) skal have beholderkontrol mindst hvert 10. år. Beholdere, som ligger inden for 100 meter fra vandløb og søer over 100 m3 skal kontrolleres hvert 5. år.
Langeland Kommune får automatisk besked fra kontrollanten, når kontrollen er foretaget.