Skip til hoved indholdet

Affaldstilsyn

Styrket Affaldstilsyn

Fra 1. januar 2025 er der indført et nyt styrket affaldstilsyn på tværs af landet. Alle virksomheder har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding.

2 typer affaldstilsyn

Der er 2 typer af tilsyn: et administrativt affaldstilsyn og et fysisk affaldstilsyn. Det administrative tilsyn udføres af Miljøstyrelsen, mens det fysiske tilsyn primært udføres Langeland Kommune.

Hvilke virksomheder skal have affaldstilsyn

Alle virksomheder kan blive udtrukket til affaldstilsyn.

Udvælgelsen er baseret på en risikovurdering ud fra de tilgængelige virksomhedsdata. På baggrund af det administrative tilsyn, kan en virksomhed blive udpeget til et fysisk tilsyn.

Derudover vil der blive foretaget en mængde fysiske tilsyn baseret på puljer af udvalgte virksomheder indenfor bestemte brancher eller temaer.

Virksomheder som er underlagt et kommunalt miljøtilsyn, udtrækkes ikke til et kommunalt affaldstilsyn af Miljøstyrelsen, men følger tilsynsfrekvensen for det regelmæssige kommunale basistilsyn.

Der er forskel på et miljøtilsyn og et affaldstilsyn

De to typer tilsyn har forskellige formål og følger forskellige regler om f.eks. gebyropkrævning, tilbagemeldinger og offentliggørelse.

• Affaldstilsynet har fokus på sortering, håndtering, behandling og genanvendelse af affald.

• Miljøtilsynet har fokus på f.eks. emissioner til luft, lugt i omgivelserne, støj til omgivelserne og forhold, der kan medføre forurening

Hvordan kan din virksomhed forberede sig på et fysisk affaldstilsyn

På det fysiske affaldstilsyn vil der primært være fokus på:

• Hvilke typer affald produceres hos jer.

• Hvordan håndterer og sorterer i jeres affald.

• Hvilke aftaler har i om indsamling.

• Hvilke data der findes om jeres affald i Affaldsdatasystemet (ADS).

Miljøstyrelsen har lavet en guide, der kan hjælpe jer med at få styr på sortering, håndtering, data og aftaler, om virksomhedens affald.

Gebyr for tilsyn udført af Langeland Kommune

Gebyret opkræves på for den tid som bruges på forberedelse, kørsel, gennemførelse og opfølgning på arbejdstilsynet. Affaldstilsyn er 100 pct. gebyrfinansierede for at leve op til ”forurener betaler”-princippet.

Gebyret for affaldstilsyn i 2025 er 408 kr./time.

Hvis du vil vide mere

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere, om hvad det styrkede affaldstilsyn betyder for din virksomhed.

Læs på mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang