Lohals Havn arbejder med verdensmålene
Det er slet ikke så svært at omsætte FN's 17 Verdensmål til praksis - måske gør du det allerede, uden at du har tænkt over det!
I Langeland Kommune, Erhverv, Kultur og Turisme hjælper vi dig gerne med at blive klogere på, hvordan du kan omsætte FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, så de giver mening for din virksomhed. Det handler om at udvælge nogle mål og delmål og arbejde fokuseret med dem. Ingen kan gøre alting, men alle kan gøre noget.
Arbejdet med verdensmålene
Lohals Havn arbejder aktivt med Verdensmålene. I dialog med Erhverv, Kultur og Turisme har havnen udvalgt og konkretiseret tre Verdensmål og nogle delmål, som de nu aktivt arbejder med. Du kan også kontakte Erhverv og Turisme med henblik på sparring om verdensmålene. Skriv til: erhverv.turisme@langelandkommune.dk.