Du kan nu købe annonce i magasinet Det Sydfynske Øhav - 2022 udgaven
Takket være et helt fantastisk samarbejde mellem Faaborg, Langeland, Ærø og Svendborg lykkedes det i år at producere det flotteste magasin omkring hele det sydfynske område, nemlig magasinet Det Sydfynske Øhav.
Magasinet er blevet rost overalt, og vi fortsætter det gode samarbejde i 2022 og håber at kunne overgå os selv med et endnu flottere magasin, der indeholder endnu flere fortællinger om vores fantastiske område og dejlige byer her i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Sæsonen 2021 er ikke overstået endnu, men vi kan på nuværende tidspunkt sige, at vi igen har haft turistsæson langt ud over det sædvanlige, og vi håber at den kommende sæson bliver mindst lige så god her i det sydfynske område. Vi fortsætter i hvert fald med at lave et lækkert magasin til gæster – til brug både før, mens og efter de har været på besøg i området.
Fælles for det sydfynske område er jo netop, at vi har naturen og ikke mindst Øhavet til fælles og det er netop dette, som vores mange turister gerne vil opleve.
Vi vil igen i 2022 magasinet lægge vægt på de mange oplevelser, som er i vores fællesområder, og vi vil selvfølgelig også fortælle om overnatningsmuligheder, spisesteder, attraktioner, kunsthåndværkere og sjove og anderledes butikker idet vi mener , at vi på denne måde kan nå et meget bredere publikum, og dermed nå mange flere turister og også få en bredere markedsføring.
Nedenfor kan du finde materiale, hvori du kan se priser og størrelser på annoncerne i Magasinet Det Sydfynske Øhav 2022.
De allerbedste hilsener
VisitLangeland, VisitFaaborg,
Ærø T&E og SvendborgEvent