
"LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende"
"LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende" er et gratis kursus for dig, som er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom. På kurset lærer du at passe på dig selv i en hverdag med sygdom tæt på.
Kurset henvender sig til dig som er over 18 år og som er tæt på et menneske med langvarig sygdom, uanset hvad den syge fejler.
På kurset møder du andre pårørende og får inspiration og redskaber til at tackle udfordringer, som fx manglende overskud, dårlig samvittighed, dårlig søvn og følelsen af isolation. Kurset fokuserer på, hvordan du som pårørende fortsat kan trives, selv om en nær ven, forælder, partner eller ægtefælle er langvarigt syg.
Kurset ledes af instruktører, som er uddannet til at undervise på kurset. Mindst den ene har erfaringer med at være pårørende og ved derfor, hvordan det føles, når pårørendesituationen fylder meget eller overtager hverdagen.
Tid og sted
Kurset foregår en gang om ugen i 2½ time, 7 uger i træk. Der er maksimalt 12-16 deltagere på hvert hold.
Kurset foregår i Sundhedshuset i Rudkøbing.
Kurset afholdes forår og efterår.
Tilmelding og mere information
Hvis du vil tilmelde dig eller vide mere om kurset, er du velkommen til at kontakte Træningsafdelingen.