
I menuen herunder kan du finde svar på spørgsmål om test for COVID-19.
I menuen herunder kan du finde svar på spørgsmål om test for COVID-19.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver testet, hvis du har symptomer, som kunne være COVID-19, eller er i risiko for at være blevet smittet, for eksempel fordi du er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus. Styrelsen anbefaler også, at du bliver testet, selvom du er vaccineret.
Læs mere om, hvornår du skal lade dig teste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du har været i kontakt med en smittet person, er du i risiko for at være blevet smittet og kan være det man kalder enten en 'nær kontakt' eller en 'anden kontakt'. Det er derfor vigtigt, at du bliver testet for at forebygge, at du smitter andre, hvis det viser sig, at du er smittet. På den måde er du med til at bryde smittekæderne effektivt.
Læs mere om, hvordan du skal forholde sig som nær kontakt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Der findes to typer af test for COVID-19
1. PCR-test
Den såkaldte PCR-test er meget præcis. Ved PCR-testen bliver man podet i svælget.
Særligt for børn: PCR-testen kan anvendes til børn fra 2 år. Børn mellem 2 og 15 år podes kun ifølge med en voksen, eller der skal medbringes en samtykkeerklæring, som kan fås af testpersonalet og benyttes i 2 måneder.
Du finder resultatet af PCR-testen inden for 48 timer ved at logge på www.sundhed.dk
2. Kviktest
Ved kviktesten bliver man podet i næsen. Kviktest kaldes også for antigentest.
Særligt for børn: Kviktesten kan anvendes til børn fra 6 år. Børn mellem 6 og 15 år podes kun ifølge med en voksen. Ved de mindre børn vurderer personalet ud fra flere forhold, om det kan lade sig gøre at teste barnet. Der skal bl.a. tages hensyn til frivillighed hos barnet, skånsomhed mv. For mere information se Sundhedsstyrelsens hjemmeside om Anbefalinger for brug af antigentest (side 18-19).
Bemærk! Den 6. marts 2022 lukkede muligheden for hurtigtest hos Carelink i Region Syddanmark. Behovet for hurtigtest er faldet markant i 2022, og derfor har de nationale sundhedsmyndigheder besluttet at stoppe tilbuddet om hurtigtest i hele landet.
Borgere, der ønsker at blive hurtigtestet, skal fremover købe en hjemmetest.
De faglige anbefalinger om brug af kviktest og PCR-test
Kviktest anbefales ikke til personer med symptomer på COVID-19 eller til personer, der har været i tæt kontakt med en smittet, såkaldt ’nære kontakter’. I disse situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der bruges PCR-test.
Det anbefales, at alle, der får en positiv kviktest, også får foretaget en PCR-test ligeså snart de får besked om, at kviktesten er positiv. Hvis man får et positivt svar fra en kviktest, skal man gå i selvisolation med det samme, og der skal indledes smitteopsporing.
Muligheder for test
Du kan læse mere om dine muligheder for at blive testet for COVID-19 samt tidspunkter og lokaliteter i Region Syddanmark på regionens hjemmeside
Husk at bestille tid: Bestil tid til PCR-test her
PCR-test
30. maj 2022 var sidste dag med PCR-test i Sundhedshuset i Rudkøbing.
Kviktest
6. marts 2022 lukkede muligheden for hurtigtest hos Carelink i Region Syddanmark. Behovet for hurtigtest er faldet markant i 2022, og derfor har de nationale sundhedsmyndigheder besluttet at stoppe tilbuddet om hurtigtest i hele landet.
Borgere, der ønsker at blive testet, skal fremover købe en hjemmetest.
Ved Sundhedshuset er der skilte, der viser til "test- og vaccinationscenter". Vaccination foregår hver fredag indtil fredag den 24. juni 2022