Styrelsen for Patientsikkerhed traf den 9. december 2020 afgørelse om at påbyde kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til alle plejecentre, der er beliggende i kommunen, da det var nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom.
Dette påbud ophæves med øjeblikkelig virkning.
Det indebærer, at der nu er adgang for besøgende til beboere på alle plejecentre i kommunen.
Institutionsledelsen er forpligtet til at sikre, at besøg på både indendørs og udendørs arealer gennemføres på en forsvarlig måde, og at besøg sker under behørig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne, afstand og hensigtsmæssig adfærd.
Læs mere om besøgsrestriktioner på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.